Eksperter: Særregler og ghettolister skader integrationen
Ghettolisten bliver brugt til at legitimere en række drastiske tiltag i regeringens ghettoudspil. En liste, der ifølge eksperter burde afskaffes, da den både er vilkårlig, stigmatiserende og modvirker integration.
Skadelig for integrationen. Kontraproduktiv. Selvopfyldende. Stigmatiserende. Sådan lyder en række udsagn fra forskere, når man spørger dem om regeringens ghettoliste, der hvert år stempler en række boligområder som ghettoer. Senest i december 2017 var der 22 på listen. Fælles for eksperterne er, at de mener, at ghettolisten burde afskaffes. For den gør intet godt.
– Ghettolisten kan ikke bruges til noget. Den er monitoreret ud fra fem meget arbitrære kriterier, der ikke siger meget om, hvordan det står til i de udsatte boligområder. Den tager slet ikke højde for alt det gode i de her områder; netværk, fællesskab og ressourcer. I stedet er den meget stigmatiserende, og der kommer intet godt ud af at lave en negativ hitliste, hvor man siger; lad vær med at flytte derhen, mener Gunvor Christensen, boligforsker på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Troels Schultz Larsen, lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC bakker op:
– Det grundlæggende problem ved ghettolisten er, at den ikke løser problemet, fordi den har fokus på områder. Ikke mennesker. Den tager ikke hånd om de strukturelle problemer i forhold til boligmarked, arbejdsmarked, fattigdom. I stedet producerer listen stigmatisering, gør folk utrygge og er direkte kontraproduktiv, fordi den er med til at forandre både beboernes og alle andres opfattelse af området og beboerne. Den gør det simpelthen vanskeligere at skabe sociale fællesskaber og integration.
Hans Skifter Andersen, adjungeret professor på Statens Byggeforsknings institut ved Aalborg Universitet, mener, at ghettolisten får koncentrationen af udsatte borgere til at vokse.
– Mennesker er meget følsomme over for det sted, de bor, og det påvirker mennesker at få at vide, at de bor et dårligt sted. Samtidig øger ghettolisten koncentrationen af socialt udsatte borgere. For listen giver lavstatus og dårligt omdømme, og dermed får områderne svært ved at tiltrække folk med job og valgmuligheder, siger Hans Skifter Andersen.
Stor vilkårlighed
Eksperterne angriber også listens vilkårlighed. For med kriterier som, at antal dømte kriminelle ikke må overstige 2,7 procent af beboerne, bliver modellen meget følsom over for selv små ændringer i beboersammensætning.
– Helt ned til om to eller tre personer til- eller fraflytter et område kan få betydning for, om man kommer på listen. Samtidig tager listen slet ikke højde for konjunkturudsving, når et af kriterierne handler om antal beboere i arbejde. Grundlæggende blander ghettolisten æbler og pærer ved at stemple samtlige boligområder og beboere som problematiske, uden at tage højde for, at det ene boligområde på listen har problemer med manglende jobs, et andet med fattigdom, et tredje med kriminalitet, forklarer Troels Schultz Larsen.
Kritik af ghettoudspil
At ghettolisten bliver brugt til at legitimere en række drastiske tiltag i regeringens ghettoudspil ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030” øger forskernes kritik.
– Man bruger en meget problematisk diagnose om de udsatte boligområder – nu er det ikke længere bare ghettoer, men også parallelsamfund – som berettigelse for nogle meget krasse tiltag, som primært handler om at regulere og sanktionere. Det er hovedløst. Man strammer grebet om mennesker, der allerede ligger ned, selvom forskning og de boligsociale indsatser viser, at det ikke virker, siger Gunvor Christensen.
– Vi har evidens for, at de udsatte boligområder er inde i en positiv udvikling, både hvad angår integration, uddannelse, arbejdsmarked, indtog på ejerboligmarkedet og kriminalitet. Alligevel vælger regeringen at lave en lang række indsatser, der øger stigmatiseringen af områderne og beboerne. Det er dybt problematisk, pointerer Troels Schultz Larsen.
Flere af forslagene, mener de, udfordrer helt grundlæggende civile rettigheder og et retssikkerhedsprincip om lighed for loven. Selvom enkelte forslag har gode delelementer i sig, tager de ikke fat ved roden.
– Selvfølgelig kan man sige, at hvis man river Mjølnerparken ned, ja så forsvinder den, og man fjerner koncentrationen af socialt udsatte, men man gør ikke noget ved årsagen til problemerne. Poten tielt flytter man bare problemet til et andet sted og risikerer at skabe nye forsømte boligområder, siger Troels Schultz Larsen.
Fejldiagnosticering
Gunvor Christensen mener, at der kan være fornuft i at kigge på fordeling af børn i blandt andet daginstitutioner, som ghettoudspillet lægger op til.
– Men erfaringer fra blandt andet Aarhus viser, at det kan være problemfyldt at flytte børn rundt, fordi netværk er meget vigtigt for at få en hverdag til at fungere, siger hun.
Troels Schultz Larsen peger på, at flere af forslagene udfordrer det sociale og politiske medborgerskab.
– Når man foreslår tvangsintegration af børn i ghettoområder ved at tvinge børn i dagtilbud fra de er et år, indskrænker man menneskers livsvalg og udfordrer vores grundlæggende rettigheder, mener han.
I ghettoudspillet foreslås kriterierne for at komme på ghettolisten ændret, og her opponerer de begge kraftigt mod en ændring, der gør, at et område kan komme på ghettolisten alene ved at have mere end 60 procent indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande som beboere.
– Det er helt absurd at gøre etnicitet til problemet. Du kan have både en uddannelse, et godt arbejde, en god indkomst, have dine børn i daginstitution, være fodboldtræner og have de helt rigtige værdier, men blot fordi dine forældre kommer fra et ”ikke-vestligt-land”, tæller du negativt i statistikken, siger Troels Schultz Larsen.
Det juridiske aspekt
Selvom det kan synes problematisk ud fra et retsprincip om lighed for loven, er der ifølge Jørgen Albæk Jensen, professor i offentlig ret på Aarhus Universitet ikke noget i den danske Grundlov, der hindrer særlige love for særlige områder.
– Selvom det kan stride mod ens mavefornemmelse, at man vil indføre dobbeltstraf for kriminalitet i særlige områder og andre særlige regler for ghettoområder, kan der godt være en slags lighed for loven i streng juridisk forstand, forklarer Jørgen Albæk Jensen.
Han ønsker ikke at udtale sig hverken for eller imod de foreslåede særlove – kun at forholde sig til juraen i det, og her mener han ikke, at særreglerne i regeringens ghettoudspil strider mod Grundloven.
Til forslaget om tvangsekspropriering eller lukning af almene boligområder lyder vurderingen:
– Efter Grundlovens § 73 kan der eksproprieres, hvis det følger af lov og er til gavn for almenvellet. Hvad der er til gavn for almenvellet, fastlægges i praksis af Folketingets flertal. Så blot det fastsættes ved lov, vil det ikke være i strid med Grundloven at ekspropriere. Grundloven kræver dog, at der skal gives ”fuldstændig erstatning”, så gennemførelsen af forslaget vil blive meget dyrt.
Forslaget om skærpet straf ved brud på fagpersoners udvidede underretningspligt, mener Jørgen Albæk Jensen også holder rent juridisk.
– Juridisk kan man godt foretage den foreslåede ændring. For det er lovgivningsmagten (Folketinget) der fastsætter både strafferammer, og hvad der er strafbart. Rent praktisk vil man normalt have forældelsesfrister, og der skal naturligvis i de konkrete sager føres bevis for, at den pågældende vidste eller burde have vidst, atder var noget galt – eller i øvrigt har forsømt sine forpligtelser.
Selvom aftalen om stop for familiesammenføringer i 40 udsatte boligområder heller ikke strider mod Grundloven, er Jørgen Albæk Jensen mere i tvivl om gangbarheden, når det gælder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 8.
– Det springende punkt vil være, om indgrebet er “nødvendigt i et demokratisk samfund”, og jeg er ikke sikker på, den holder juridisk ved domstolen i Strasbourg, siger han.
INGEN PENGE
Der følger ingen ekstra penge med ghettoudspillet. 12 milliarder kroner tages fra lejernes opsparing i Landsbyggefonden og en milliard kroner tages fra kommunernes bloktilskud.
– Der mangler noget afgørende omkring ressourcer. Statsministeren har været hurtig til at sige, at vi alle skal løfte i flok. Lejerne skal løfte, kommunen skal løfte. Men det eneste, jeg kan se, statsministeren løfter, det er pegefingeren, lød det fra Peter Rahbæk Juel, socialdemokratisk borgmester i Odense på dagen for offentliggørelsen af ghettoudspillet.
22 INITIATIVER
Regeringen ønsker at udrydde alle ghettoer frem mod 2030, og det skal ske via 22 initiativer – heriblandt:
- Tvangsekspropriering af almene boligområder – og i sidste ende lukning af almene boligområder, hvis de ikke lever op til regeringens ønske om, at max 40 procent af boligmassen i de tunge ghettoområder må være almene familieboliger.
- Mulighed for særlige strafzoner i ghettoområder, hvor man vil indføre dobbelt straf for forskellige former for kriminalitet.
- Kontanthjælpsmodtagere trækkes i ydelse, hvis de flytter ind i et område, der står på ghettolisten.
- Alle børn i ghettoområder skal gå i dagtilbud fra de er 1 år, og sker det ikke, falder børnechecken væk i en periode.
- Daginstitutioner må årligt højst optage 30 procent af deres børn fra boligområder, der de seneste tre år har været på ghettolisten.
- Skærpet straf ved brud på fagpersoners udvidede underretningspligt. Hvis socialrådgivere, lærere, pædagoger mv. ikke overholder deres skærpede underretningspligt, kan de straffes med helt op til et års fængsel.
Læs hele udspillet “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” på regeringen.dk
KRITERIER FOR AT KOMME PÅ GHETTOLISTEN
Hvor man hidtil har opereret med 5 kriterier, hvoraf mindst 3 skulle være opfyldt for, at der var tale om et ghettoområde, foreslår regeringen nu, at såvel ”ghettoområder” som ”udsatte boligområder” skal opgøres.
UDSATTE BOLIGOMRÅDER skal opfylde mindst 2 af disse 5 kriterier, der bortset fra punktet om uddannelse matcher de tidligere kriterier.
- Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i området overstiger 50 procent.
- Andelen af 18-64-årige, som ikke er i arbejde eller under uddannelse, overstiger 40 procent.
- Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 procent af beboere.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent. (Her medtages kun uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark)
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15-64 år eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen
GHETTOOMRÅDER står på listen over udsatte boligområder og opfylder:
1) Mindst to af de tre oprindelige ghettokriterier om:
a. Antal dømte på over 2,7 pct.
b. Andel uden for arbejdsmarked eller uddannelse over 40 pct.
c. Andel af indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct.
ELLER:
2) Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 pct.
Listen omfatter almene boligområder med mindst 1000 beboere.
Kilde: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet