PRAKSISKLUMMEN: Tillidsfulde relationer trods midlertidighed
Vi er nødt til at gå i dialog med hinanden om de dilemmaer, som vi møder i vores integrationsarbejde.
Hvordan arbejder vi på en god socialfaglig måde med de flygtninge, som kommer til Danmark, og som hver dag skal forholde sig til usikkerheden om, hvornår de bliver sendt hjem igen? Hvordan skal vi lykkes med at få dem godt integreret?
Det var to spørgsmål, der blev stillet, da jeg for et par uger siden hørte et oplæg via Dansk Flygtningehjælp.
Jeg synes ikke, at vi taler så meget om integrationsområdet og de udfordringer, som vi møder i praksis, så spørgsmålene ramte mig, og fik mig til at reflektere: Vi er jo gode til at tale med mennesker, ik? Vi kan skabe tillidsfulde relationer og er jo sat i verden for at hjælpe folk. Men når mennesker, og endda mennesker på flugt, bliver mødt med en “integrer dig, og rejs hjem”-agenda, så stiller det socialrådgiveren i en svær position. Det kan få afgørende betydning for relationen og tilliden.
Formålet fremgår klart og tydeligt af lovgivningen: Lær det danske sprog og deltag i beskæftigelsesrettede tilbud, som kan bringe dig ud på arbejdsmarkedet. Opgaven for os som socialrådgivere er derfor heller ikke til at tage fejl af. Men siden paradigmeskiftet i 2018, hvor midlertidigheden blev det fremtrædende element i arbejdet med flygtninge, har opgaven så måske alligevel ændret sig?
Jeg har ikke svarene på spørgsmålene, jeg indledte med, men jeg mener, at vi kan lade os inspirere af arbejdet med repatriering, og finde smidige måder at forholde os til og arbejde med den – for mange borgere – urimelige midlertidighed. Og en ting er sikkert; vi er nødt til at gå i dialog med hinanden om de her dilemmaer, understøtte og anerkende flygtningenes bekymringer og blive ved med at opbygge tillidsfulde relationer til dem, så de føler sig trygge her i vores land og i vores hænder.
af Mette Louise Brix, der er socialrådgiver, faglig koordinator, Gribskov Jobcenter, formand for DS’ Faggruppen Beskæftigelse