Ekspert: Hårde prioriteringer presser den borgernære velfærd
Mens kommunerne sparer på kernevelfærd, taler regeringen om skattelettelser, og at ’penge har vi mange af’. Hvad er op og ned i kommunernes økonomi, og hvilket velfærdssamfund ser vi ind i? Det giver ekspert i kommunernes økonomi Kurt Houlberg nogle bud på.
Mens regeringen bebuder skattelettelser, oplever landets kommuner, at pengene ikke slår til. Kernevelfærden er under pres. Store dele af fagbevægelsen – inklusive Dansk Socialrådgiverforening – protesterer mod regeringens planer, for presset på velfærden rammer i sidste ende frontpersonalet – herunder socialrådgivere, når de ikke kan levere den velfærd og omsorg, som borgerne har brug for.
Lokalt har socialrådgivere i en række kommuner protesteret imod besparelser på det sociale område (se danmarkskortet side 20-21), og flere steder har kommunalpolitikerne lyttet til socialrådgivernes faglige argumenter og taget besparelserne af bordet.
Det store regnestykke
Det ændrer ifølge Kurt Houlberg, der er professor og ph.d. ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), dog ikke ved det store billede af, at mange kommuner føler sig tvunget til at foretage nogle hårde prioriteringer, som presser den borgernære velfærd.
For selv om kommunerne har fået et løft på 1,4 milliarder kroner i den økonomiaftale, som KL har indgået med regeringen, og derudover 650 millioner kroner i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, så rækker de godt to milliarder kroner ikke til at dække hullerne i kommunernes økonomi.
– Samlet set bliver der brugt flere penge på kommunal velfærd i 2024, men inflationen alene har givet en ekstraregning i kommunerne på 1,9 milliarder kroner, og så er de fleste af pengene allerede brugt. Hvis man derudover vil vedligeholde det aktuelle serviceniveau på velfærdsområderne, bliver det med ekstraudgifter på 1,2 milliarder kroner på børne- og ældreområdet ligesom udgifterne på det specialiserede socialområde, der sidste år er steget 1,5 milliarder kroner.
Han understreger, at selv om udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med fire til fem milliarder kroner de seneste fem år, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at den enkelte borger oplever, at servicen er blevet bedre.
– Der er flere borgere, som banker på kommunens dør på handicapområdet og børn- og ungeområdet. Herunder flere borgere med komplekse udfordringer og psykiatriske diagnoser. Og i tilknytning til det, så er der også stigende udgifter til de specialiserede botilbud.
Besparelser på ’administration’
Med økonomiaftalen for 2024 er det også aftalt, at kommunerne skal spare 700.000 millioner kroner på udgifter til administration. Ifølge KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) hører tre ud af fire socialrådgivere ansat i kommunerne under kategorien ’administration’ og udgør dermed 16 procent af det administrative personale i kommunerne – selv om de i realiteten beskæftiger sig med borgernær velfærd som at tage ud og tale med anbragte børn og deres familier, hjælpe mennesker med handicap med at finde det rette sted at bo og følge den hjemløse til lægen.
Derfor var socialrådgivernes forkvinde Signe Færch allerede i foråret ude for at advare om, at regeringens besparelse på kommunernes administration på 700 millioner kroner fordelt på samtlige kommuner, kan få alvorlige konsekvenser for velfærden.
Og det er der ifølge Kurt Houlberg god grund til at advare om.
– Besparelserne på administration spiller helt sikkert en væsentlig rolle – sammen med de 300 millioner kroner, som kommunerne også skal spare på jobcentrene for at medfinansiere den såkaldte Arnepension – i forhold til det økonomiske pres, som opleves ude i kommunerne. Det er ikke nemt for de enkelte kommuner at finde besparelser på administration, selv om regeringen forsøger at få det til at lyde som om, at besparelserne rammer unødigt bureaukrati, hvor nogle skrankepaver sidder og udfylder en masse papirer og flytter dem fra den ene bunke til den anden.
– Men mange af de penge, som bliver brugt på såkaldt administration i kommunerne, relaterer sig til funktioner, som er nødvendige for at kunne levere velfærdsservice til borgerne. Det gælder både sagsbehandlerne på jobcentre og socialrådgivere, som arbejder med at levere understøttende indsatser til udsatte familier. Ligesom nogle sygeplejersker og SOSU-assistenter tæller som administration, selv om de også understøtter aktiviteter på kernevelfærdsområdet.
De 700 millioner kroner, som kommunerne samlet skal spare på ’administration’, svarer til 7,1 millioner kroner i gennemsnit for den enkelte kommune.
Økonomisk spændetrøje
Kommunerne skal altså bruge ekstra penge på det stigende antal børn og ældre, hullet fra inflationen og de stigende udgifter på specialområdet – i alt cirka 4,6 milliarder kroner.
Og når kommunerne skal ud at spare på nuværende tidspunkt, handler det ifølge Kurt Houlberg for langt størstedelen af kommunerne ikke om, at de ikke har pengene, men at de ikke må bruge de penge, de har.
– Her spiller budgetloven en rolle, fordi den sætter et loft over, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på service, og hvor mange penge de må bruge på anlægsinvesteringer som nye skoler, daginstitutioner eller plejeboliger til ældre.
Og på samme måde, som der er et loft over, hvor mange penge kommunerne samlet set må bruge på service og anlæg, så er der også et loft over, hvor meget kommunerne samlet må opkræve i skat. For begge aftaler gælder, at kommunerne bliver sanktioneret økonomisk – noget af straffen rammer den enkelte kommune, som ikke har overholdt aftalen, mens resten af straffen rammer kommunerne kollektivt, hvis de ikke overholder reglerne.
– Der er et sindrigt sanktionssystem koblet op på statens styring af kommunernes økonomi, og det sætter kommunerne i en økonomisk spændetrøje. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at en væsentlig del af baggrunden for de stramme økonomiaftaler er, at regeringen vil undgå at puste nyt liv i inflationen, lige som den også ønsker at bruge penge på andre områder som klima, sundhed, psykiatri og forsvar.
Rammen for kommunernes økonomi i 2024 er stram, og Kurt Houlberg vurderer, at de kommende år også vil være præget af stramme kommunale budgetter.
– Det, som har været ekstraordinært i år og sidste år, er den høje inflation. Det har stor betydning at undgå, at inflationen stiger med risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet – så derfor er det vigtigt for regeringen at holde igen med det offentlige forbrug.
– Selv om der kommer styr på inflationen, tror jeg dog, at vi skal forvente et billede med stramme kommunale budgetter i en længere årrække. Det kan godt være, at der vil være flere penge samlet set, fordi kommunerne får penge til at dække det såkaldte demografiske træk med flere børn og ældre, men der vil sandsynligvis ikke være flere ressourcer pr. borger.
Sådan bliver kommunens budget til
- Hvert år forhandler regeringen og Kommunernes Landsforening en økonomiaftale, som er den overordnede ramme for kommunernes økonomi.
- Den såkaldte budgetlov har stor indflydelse på kommunernes økonomi. Som en konsekvens af loven er der indført et udgiftsloft for kommuner og regioner, samt økonomiske sanktioner, hvis udgiftsrammerne ikke overholdes fra år til år.
- Hvis kommunerne som helhed sætter skatterne mere op end tilladt af regeringen, bliver de økonomisk straffet, ved at der skæres i bloktilskuddet i budgetåret og de følgende tre år. Straffen rammer de kommuner, der har sat skatten op, hårdest, men alle kommuner bliver straffet.
- Cirka totredjedel af pengene til de kommunale budgetter kommer fra borgerne via skatter og brugerbetaling. Resten kommer fra staten i form af bloktilskud, refusion og udligning kommunerne imellem.
- Når kommunerne hvert år lægger nye budgetter, får politikerne først et sparekatalog af forvaltningen, som viser, hvor det er muligt at spare. Politikerne diskuterer, hvor der skal spares og omprioriteres.
- Den enkelte kommunes økonomiudvalg udarbejder herefter et forslag til budget, som kommunalbestyrelsen efterfølgende skal behandle to gange med mindst tre ugers mellemrum, inden det kan vedtages.
- Det er i perioden efter offentliggørelse af budgetforslaget, at borgere, organisationer og ansatte kan afgive høringssvar. Høringsfristen er typisk i slutningen af august eller begyndelsen af september.
- Derudover er der i løbet af de cirka ni måneder, hvor kommunerne arbejder med budgetlægningen for det kommende år, flere muligheder for at komme med input til budgettet på de enkelte sektor- og opgaveområder Det sker typisk via kommunens MED-hovedudvalg.
- Kommunernes deadline for at have budgetterne færdige er den 15. oktober.
Kilde: Kurt Houlberg