Efteruddannelse rusker op i rutinerne
- Det er rigtig dejligt at komme på skolebænken i længere tid. Jeg bliver mere bevidst om, hvilke metoder jeg bruger. Sådan siger socialrådgiver Bethina Bangsgaard, som er i gang med 2. modul på den sociale diplomuddannelse. Hun får fri til undervisningsdage og opgaveskrivning, men må klare efteruddannelsen uden vikardækning.
Da Bethina Bangsgaard efter flere års pause igen skulle være praktikvejleder i sit job som specialrådgiver i Børn og Unge Rådgivningen i Solrød Kommune, havde hun et ønske om at få genopfrisket sin viden. Derfor lå det også lige for, at 1. modul af den sociale diplomuddannelse blev netop praktikvejledermodulet.
Et modul, der siden er fulgt op af modulet ”Videnskabsteori og teori om sociale forhold”, som Bethina Bangsgaard afslutter her til maj.
– Diplomuddannelsen giver mig både konkret brugbar viden, genopfrisker hvad jeg lærte på socialrådgiveruddannelsen for eksempel om læringsteori, og så bidrager uddannelsen med nye perspektiver – så jeg bedre kan reflektere over min egen praksis, siger hun.
– Jeg bliver mere bevidst om, hvilke metoder, jeg bruger, og jeg er blevet meget overrasket over det teoretiske grundlag for vores metoder i kommunen. Vi har stort set kun fokus på adfærd og ikke så meget på årsagerne til adfærden – hverken i barnets familie eller i samfundet, fortsætter Bethina Bangsgaard, der i jobbet som specialrådgiver arbejder med handicapkompenserende ydelser til børn.
Klogere på sit fag
Bethina Bangsgaard blev færdiguddannet som socialrådgiver i 2005, og siden har hendes efteruddannelse været enkelte kursusdage og små videnskurser målrettet specifikke ting som hjemmetræning.
– Det er rigtig dejligt at komme på skolebænken i længere tid, for det gør mig klogere på mit fag.
At det lige blev den sociale diplomuddannelse på børn- og ungeområdet handler især om muligheden for at tage ét modul ad gangen.
– Jeg ser diplomuddannelsen som et alternativ til kandidatuddannelsen, og for mig er det bare mere overskueligt, at man kan indrette modulerne efter, hvor travlt man har på arbejde og hvordan det ser ud privat. At man har mulighed for at tage en pause.
Efterlyser retningslinjer
I Solrød Kommune er det ikke muligt for medarbejdere at få bevilget en samlet diplomuddannelse på én gang. Man får bevilget ét modul ad gangen. Så Bethina Bangsgaard ved endnu ikke, hvornår hun er færdig med diplomuddannelsen. Kommunen har heller ingen retningslinjer for efteruddannelse.
– Efteruddannelse er en ren individuel forhandling, og det kræver meget af den enkelte medarbejder. Det ville bestemt være bedre, hvis vi havde nogle retningslinjer, så arbejdsgiveren i højere grad tog ansvar for medarbejdernes efteruddannelse, mener Bethina Bangsgaard.
Hun fremsatte selv ønsket om en diplomuddannelse til såvel den årlige MUS-samtale med sin nærmeste leder som til lønforhandlingen med en overordnet leder. Ønsket gik hurtigt igennem, og Den Kommunale Kompetencefond betaler for 80 procent – kommunen de resterende 20 procent.
Ingen vikar
Ved hvert modul har Bethina Bangsgaard seks hele undervisningsdage på skolen, plus minimum en dags forberedelse til hver undervisningsdag. Derudover kommer opgaveskrivning.
– Jeg får fri til undervisning og opgaveskrivning – med løn. Den øvrige forberedelse må jeg selv klare. I weekenderne eller om aftenen, fortæller Bethina Bangsgaard.
Der er dog ingen vikardækning, når hun er væk.
– Der er ingen vikarer og heller ikke et mindre antal sager. Så selvfølgelig giver det en presset arbejdstid.
Familien med ægtefælle og en hjemmeboende datter på otte år kommer også under pres.
– Det er altid ærgerligt, når man ikke kan prioritere familien, og jeg har selvfølgelig nogle gange været nødt til at prioritere min diplomuddannelse og mit job, men så har min mand taget over i stedet.
– Med seks forberedelsesdage pr. modul og overarbejde indimellem er presset dog overskueligt.
Afstem forventninger
Bethina Bangsgaard ville alligevel ønske, at hun havde lavet en tydelig forventningsafstemning både med sin mand og sin leder, inden hun gik i gang med uddannelsen.
– Det ville have været godt helt fra starten at få afstemt forventninger. Det har jeg så måttet gøre efterfølgende. Med min leder i forhold til prioritering af sagerne og med min mand, som arbejder meget, hvornår han bliver nødt til at tage mere over.
HVILKEN EFTERUDDANNELSE SKAL JEG VÆLGE?
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du, i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse.
- For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.
- Diplomuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Tages oftest på deltid.
- Masteruddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser, og på niveau med en længerevarende videregående uddannelse. Tages som udgangspunkt på deltid.
- Kandidatuddannelser er som udgangspunkt en toårig længerevarende videregående uddannelse, der tages på fuld tid. En række kandidatuddannelser er åbne for socialrådgivere og professionsbachelorer. En kandidatuddannelse kan give adgang til ph.d.-uddannelse.
Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetenceudvikling
KOMPETENCEFOND MED VOKSEVÆRK
Den Kommunale Kompetencefond, der blev oprettet som resultat af OK13, har ved de seneste overenskomstforhandlinger fået et ordentligt boost. Mens der efter OK13 blev afsat knap to millioner kroner til fonden, forhandlede DS 14 millioner kroner hjem til puljen ved OK15.
Siden da har over 1000 socialrådgivere fået støtte fra Den kommunale Kompetencefond.
Som resultat af OK15-forhandlingerne blev der også oprettet en kompetencefond på det regionale område.
DS har i forbindelse med OK18 stillet krav om en fortsættelse og udvidelse af kompetencefondene.
Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde