DS: Nye ydelser skal bygge på viden frem for myter

De seneste års stramninger i form af kontanthjælpsloft, starthjælp, 225-timersreglen og integrationsydelsen har forringet levevilkårene for udsatte borgere – og presset dem ud i fattigdom. Det gælder også børn.

Ydelseskommissionen er i skrivende stund ved at tegne et nyt system for sociale ydelser, og anbefalingerne skal ifølge kommissoriet blandt andet ”sikre, at borgere og familier i kontanthjælpssystemet, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, har en nogenlunde ens levestandard.” og ”tage højde for, at børn i Danmark skal vokse op med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.”

Når Ydelseskommissionen – efter dette blads deadline – har offentliggjort sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, opfordrer socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup til, at debatten foregår på et sagligt grundlag frem for virkelighedsfjerne forestillinger og myter.

– Når vi er enige om, at vi som samfund har et ansvar for at hjælpe og støtte sårbare børn, bør vi også kunne blive enige om at hjælpe og støtte dem, når de er blevet voksne. Et første skridt er at sende den økonomiske pisk på pension og i stedet sikre udsatte borgere en anstændig økonomi, så de ikke samtidig med mange andre udfordringer også skal bekymre sig om, hvordan de mon får penge til mad, medicin eller næste måneds husleje.

Uløste udfordringer

Mads Bilstrup pointerer, at de mennesker, som kan reagere på økonomiske incitamenter forlængst er presset ud af kontanthjælpssystemet.

– ’Det skal kunne betale sig at arbejde’, hører vi gang på gang fra politikerne. Det er som om, at de lukker af for virkeligheden. I et forsøg på at legitimere stramningerne regnede Finansministeriet for et par år siden på effekten af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Men selv med sit eget optimistiske skøn kunne den daværende regering ikke finde nogen nævneværdig effekt.

Socialrådgivernes formand henviser til, at der ifølge ministeriets egne beregninger kun kom 450 mennesker i arbejde på grund af de to tiltag, mens de til gengæld har låst tusindvis af mennesker fast i fattigdom.

– De seneste årtier har politikerne strammet grebet om de ledige og sænket ydelserne ad flere omgange. Det har blandt andet medført en kraftig stigning i antallet af fattige børn, som er en af årsagerne til nedsættelsen af Ydelseskommissionen. Børnefattigdommen skal der gøres noget ved, men uanset hvilke anbefalinger, kommissionen kommer med, er fattigdom ikke kun et problem for familier med børn. Nogle af de allerfattigste i vores samfund er enlige unge under 30 år på den såkaldte ’uddannelseshjælp’. Mange af dem har en kaotisk opvækst i bagagen, men i stedet for at sætte massivt ind med den hjælp og støtte, de har manglet hele deres liv, har politikerne valgt at sætte dem på smalkost – hvilket ifølge en analyse fra Cevea kun får få i uddannelse, men til gengæld gør mange fattige.

’Lavthængende frugter er plukket’

Mads Bilstrup understreger, at de komplekse problemer, som de udsatte borgere slås med, kræver andre og mere gennemtænkte løsninger end at presse borgerne på pengepungen. Og det synspunkt deles af blandt andre økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand Nina Smith. Hun er formand for Kommissionen for 2. generationsreformer, som blandt andet i løbet af 2022 skal komme med forslag til, hvordan beskæftigelsen kan løftes, mens uligheden mindskes.

I et debatindlæg, der for nylig blev bragt på Altinget.dk under overskriften ’De fleste lavthængende frugter er allerede plukket’, skriver Nina Smith:

”De seneste tre årtier har man gennemført en række reformer, hvoraf mange har det fælles tema ”hvem har ret til hvilke ydelser, hvornår og hvor længe?”. Ved hjælp af disse reformer har man forsøgt at sikre, at borgere ikke træffer samfundsøkonomisk problematiske valg – for eksempel foretrækker fritid eller ledighed frem for arbejde, fordi forskellen rent økonomisk er for lille. (…) Den slags virker. For de fleste. Men der er stadig alt for mange, som ofte har mere komplekse problemer og som tre årtiers reformarbejde ikke har virket for. Derfor er der brug for de mere besværlige og komplekse reformer, som kan være med til at løse nogle af de stadig uløste udfordringer, Danmark står med.”

Fattigdom er ikke en medspiller

Mads Bilstrup peger på, at man politisk i store træk er gået væk fra at italesætte fattigdom som et selvstændigt problem og i stedet har fokus på, at inklusion på arbejdsmarkedet er en afgørende løsning på fattigdom.

– Vi mener, at det er vigtigt også at se på fattigdommen som et selvstændigt problem med krav på selvstændige løsninger. De sociale konsekvenser af fattigdom er lette at overse, hvis man ikke leder efter dem, men svære at overvurdere, når man kender dem. For eksempel stiger risikoen for, at børn bliver anbragt uden for hjemmet markant, når mødrenes kontanthjælp beskæres, forklarer formanden og henviser til en ny rundspørge blandt medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening. Her svarer knap 80 procent af de godt 1200 adspurgte, at nogle ydelsers lave niveau står i vejen for deres sociale arbejde med borgerne. Lidt flere, knap 85 procent, svarer, at nogle lave ydelser presser borgere ud i fattigdom (læs artikel om undersøgelsen side 22).

– Det bør få alarmklokkerne til at ringe inde på Christiansborg. Hvis fire ud af fem lærere sagde, at dårlige klasselokaler stod i vejen for børnenes læring, ville der lyde ramaskrig, og politikerne ville straks gribe ind. Jeg håber og forventer, at de også vil lytte til os fagfolk på det sociale område, siger Mads Bilstrup og fortsætter:

– Socialrådgiverne gør alt, hvad de kan, for at hjælpe de her mennesker med at få hverdagen til at hænge sammen, men fattigdommen er ikke en medspiller. Tværtimod.

Kontanthjælp har forskellig værdi

Det er afgørende for Dansk Socialrådgiverforening, at et nyt ydelsessystem fungerer som et socialt sikkerhedsnet, der skal være enklere end det nuværende system. Mads Bilstrup mener, at det samlede ydelsessystem med kontanthjælpsloft, 225-timersregel, uddannelsesydelse og integrationsydelse/hjemsendelsesydelse er kompliceret og uigennemskueligt for den enkelte borger – og for socialrådgiverne, som skal administrere det.

Derfor foreslår Dansk Socialrådgiverforening, at ledige, udsatte borgere får en grundydelse, som ikke skal indeholde udgifterne til bolig, der skal være en separat del af den samlede ydelse. Derudover skal borgerne have dækket udgifter til medicin og behandling – og børnene skal være sikret mod fattigdom, så de ikke oplever store konsekvenser af, at deres forældre ikke er i arbejde.

– En af de store udfordringer i det nuværende kontanthjælpssystem er, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis man bor i en af de større byer med høje boligudgifter. Det er uhensigtsmæssigt, at kontanthjælpen har forskellig værdi alt efter, hvor i landet man bor, fordi boligpriserne er meget forskellige landet over, og der ikke er mange billige boliger i særligt de store byer. Det kan betyde, at den enkelte kan blive nødt til at flytte, og omvendt kan nogle områder opleve stor tilflytning af mennesker på offentlig forsørgelse, fordi boligudgifterne er mindre der, forklarer Mads Bilstrup.

Nej til lavere ydelser

Ydelseskommissionens anbefalinger skal ifølge kommissoriet være udgiftsneutrale, men det bør ifølge Mads Bilstrup ikke føre til lavere ydelser.

– Vi mener ikke på nogen måder, at der er mulighed for at skære mere i ydelserne. DS foreslår i stedet, at kontanthjælpsforløbene gøres kortere. Det har aldrig været meningen, at mennesker skal have kontanthjælp i årevis. Målet skal være, at de enten kommer i arbejde, uddannelse eller på andre varige forsørgelsesydelser – det kan være fleksjob eller førtidspension. Andre skal have hjælp gennem andre ordninger som eksempelvis ressourceforløb og revalidering.

Mads Bilstrup understreger, at et nyt ydelsessystem skal sikre, at borgerne ikke havner i en fattigdom, som stjæler al deres opmærksomhed og i øvrigt skaber store problemer for dem og deres familie. Det er faktisk skadeligt for chancen for at få et job.

– Politikerne siger altid, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og derfor skal den være lav. Men der er altså stadig tusindvis af mennesker, som har været på kontanthjælp i årevis. De har brug for et rimeligt økonomisk grundlag, så vi kan støtte dem i at komme ovenpå igen, og så har de brug for en hurtig afklaring om deres forsørgelsesgrundlag.

---

Uddannelseshjælp: Hjælper kun få

Mange såkaldt ’uddannelsesparate’ unge 25-29-årige modtager den lave uddannelseshjælp længere end maksimum et år, som var målsætningen, da man indførte ydelsen i 2014.

Kun 28 pct. af dem, der forlader uddannelseshjælpen, er i uddannelse et år senere, og 40 pct. er tilbage i kontanthjælpssystemet eller uden indkomst. Blandt dem, der starter på en uddannelse, falder halvdelen fra inden for det først år, viser en analyse fra Cevea.

Læs analysen på cevea.dk

---

Dårligt helbred er markant årsag til kontanthjælp

Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse af kontanthjælpsmodtageres helbredsforhold viser, at fysiske og psykiske sygdomme er en markant årsag til, at folk er på kontanthjælp.

• I 90 procent af de knap 1000 sager, som Dansk Socialrådgiverforening har undersøgt, er helbredet en del af årsagen til, at borgeren er på kontanthjælp.
• I 68 procent af sagerne vurderes borgerens helbred at være ’dårligt’ eller ’meget dårligt’.
• I 75 procent af sagerne, er helbredsforholdene en væsentlig barriere for, at borgeren kan komme i arbejde.
• I en fjerdel af sagerne er der tale om kronisk fysiske sygdomme eller fysiske handicap.

Læs ”Undersøgelse af kontant­hjælpsmodtagernes helbredsforhold” på socialraadgiverne.dk

---

Tidslinje: Ændringer i kontanthjælpen

På tidslinjen kan du se udvalgte ændringer af kontanthjælpssystemet gennem de seneste år – som følge af både store og mindre politiske aftaler.

2003 Der blev med reformen ”Flere i arbejde” indført en reduktion af kontanthjælpen til ægtepar på cirka 500 kroner for hver, når en af ægtefællerne havde modtaget kontanthjælp i seks måneder, den såkaldte ”500 kroners-regel”.

2004 Der blev sat et loft over den samlede ydelse inklusiv boligstøtten.

2006 Der blev indført en første timeregel med et krav på 300 timers ikke-støttet beskæftigelse inden for 24 måneder for at kunne modtage kontanthjælp (dog ikke for matchgruppe fire og fem og fra 2010 matchgruppe tre).

2010 Kontanthjælpssystemet blev ændret til kun at omfatte tre matchgrupper: Jobklar, indsatsklar og midlertidigt passiv.

2011 Timekravet blev øget fra 300 til 450 timer, hvilket herefter blev erstattet af et krav om 225 timer inden for 12 måneder. I samme år blev 500 kroners-reglen, kontanthjælpslofter og timeregler afskaffet med virkning fra 1. januar 2012.

2014 Med kontanthjælpsreformen blev de tidligere tre matchgrupper erstattet af tre nye kategorier: Jobparat, uddannelsesparat og aktivitetsparat. Og kontanthjælpen for unge under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, blev afskaffet og erstattet af den lavere uddannelseshjælp.

2015 Opholdskravet for nytilkomne blev indført, hvorefter disse først kunne modtage kontanthjælp eller uddannelseshjælp, hvis de havde opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Hvis de ikke opfyldte opholdskravet, kunne de i stedet modtage integrationsydelse på en lavere sats.

2016 Der blev atter indført et kontanthjælpsloft for den samlede hjælp og en 225-timersregel. Og i samme år blev opholdskravet udvidet til at omfatte alle modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

2019 Regeringen indfører – efter pres fra bl.a. Dansk Socialrådgiverforening – et midlertidigt børnetilskud til børnefamilier med børn under 15 år. Samme år blev opholdskravet forlænget til krav om ophold i 9 år inden for de seneste 10 år, og der blev indført et beskæftigelseskrav om to og et halvt års ordinært arbejde inden for de seneste 10 år.

2021 Kontanthjælpssystemet består i dag af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse/hjemsendelsesydelse.

Kilder: ’FH’s hvidbog om kontanthjælpssystemet’ og ’Beskæftigelsesindsatsen – en introduktion’ af Anders Bøggild Christensen.

---

For et par på kontanthjælp med to børn varierer den disponible indkomst efter boligudgifter med cirka 2000 kroner afhængigt af, om de bor i hovedstaden eller på landet.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisations hvidbog om kontanthjælpssystemet

---

Læs notatet ”Dansk Socialrådgiverforenings forslag til grundprincipperne for et nyt socialt ydelsessystem” på socialraadgiverne.dk/fag-og-debat