Det værste ved stalking er den totale uvished og evige utryghed

De havde kun været kærester i fire måneder, men efter hun slog op, begyndte han at stalke hende. Først med masser af sms’er, mails, blomster og gaver uden for døren i tide og utide. Han opsøgte hendes voksne børn for at få hende i tale, og hun begyndte at blive mere og mere urolig og kigge sig over skulderen. For han dukkede også op på caféer, hvor hun var. Og på universitetet, hvor hun læste – og lagde sedler i hendes cykelkurv, hvor der for eksempel stod: ”Nåh, der var nok fest i fredags”. Noget, der fortalte hende, at han var tæt på. For hun havde haft gæster i sin lejlighed om fredagen, og mandag lå beskeden i cykelkurven.

Stalkingen starter i 2007, og den udsatte er Lise Linn Larsen, direktør for Dansk Stalking Center. Da ekskæresten stalkede hende, var man i Danmark endnu ikke begyndt at tale om stalking. Lydhørheden og hjælpen fra for eksempel politiet var da heller ikke overvældende.

Netop hendes egen historie er grunden til, at Lise Linn Larsen i 2010 stiftede Dansk Anti-Stalking Forening, der i 2015 blev til Dansk Stalking Center. Et videns-, rådgivnings- og behandlingscenter for udsatte og udøvere af stalking.

– Hvert år bliver op mod 100.000 danskere udsat for stalking, men ud over de udsatte, som er de primære ofre, rammes en lang række sekundære ofre. Den største gruppe er hjemmeboende børn, og her rammes omkring 60.000 børn årligt. Så det er et stort problem med vidtgående konsekvenser, siger Lise Linn Larsen.

Uønsket kontakt

Men hvad er stalking egentlig?

Lise Linn Larsen definerer stalking som en konstellation af adfærd og hændelser, der påføres et andet menneske, og som af den udsatte opleves som gentagen, vedvarende, påtrængende og uønsket kontakt og kommunikation. Noget der opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.

Stalking kan foregå på mange forskellige måder. Adskilt kan hver enkelt handling synes harmløs, men set i sammenhæng kan kontaktforsøgene opleves frygtskabende og forstyrrende.

– Hvis man har sagt tydeligt fra, sagt nej til kontakt, og vedkommende bliver ved med at henvende sig, så er det stalking. Du skal ikke have været udsat for en bestemt mængde som 10 kilo stalking. Det kan lige så godt være stalking efter 50 gram. Det handler om uønsket kontakt, men det er individuelt, hvordan man reagerer på stalkingen, og hvornår man føler, at den uønskede kontakt er en indgriben i ens hverdag, fortæller Lise Linn Larsen.

Ude af min kontrol

Om stalkingen fra ekskæresten tænkte Lise Linn Larsen i begyndelsen, at det ville holde op lige om lidt, men det gjorde det ikke. I løbet af meget kort tid blev det i stedet mere og mere.

Det var skræmmende, men hun fik samlet alt sammen, skrev alle henvendelser op i en logbog, tog billeder og havde kopier af alle sms’er, mails og sedler, og med det under armen gik hun til politiet, og ekskæresten fik et tilhold om at holde sig væk fra hende.

Hun fik anerkendt tilholdet i løbet af nogle få timer, og hun tænkte; wauw, nu sker der noget, nu stopper det. Men det gjorde det ikke. To timer efter, at han havde fået tilholdet forkyndt, fortsatte han. Og nu var han blevet vred.

Før tilholdet var det meget romantiske beskeder om, at de to var skabt for hinanden, at han ville gøre alt for hende. Efter tilholdet skiftede kontakten karakter. Han blev vred og hævngerrig over, hvad hun bildte sig ind sådan at gå til politiet.

– Jeg blev mere og mere skræmt. På det tidspunkt arbejdede jeg som psykoterapeut, og jeg havde haft min egen klinik i en årrække. Jeg var vant til at arbejde med mennesker, og jeg tænkte; det her er ude af mine hænder. Der er noget, jeg ikke kan kontrollere her, og det var skræmmende at opleve, hvordan jeg mistede mig selv i alt det her. Jeg blev mere og mere bange og kunne ikke passe mit arbejde, forklarer Lise Linn Larsen.

8 procent stalkes på jobbet

Stalking kan ramme alle, og udøverne kan være både nære relationer som tidligere partnere, kollegaer og venner og helt ukendte mennesker, man måske har smilet til på gaden, men også borgere, der føler sig uretfærdigt behandlet i systemet af for eksempel en socialrådgiver.

Ifølge Lise Linn Larsen er der ikke tal på, hvor mange socialrådgivere eller andre offentligt ansatte, der bliver udsat for stalking. En undersøgelse fra 2013 viste, at omkring 8 procent havde været udsat for stalking på arbejdspladsen. Men tallet er ikke opdelt i private eller offentlige arbejdspladser. Ej heller i, om stalkingen er foretaget af en kollega, en klient eller en kunde.

– Stalking er ikke en sygdom eller en psykiatrisk lidelse. Det er en adfærd, og stalkingen kan udløses af alle mulige forskellige årsager: Følelsen af at blive afvist, følelsen af at blive uretfærdigt behandlet, af manglende sociale kompetencer hos udøveren og så videre.

– Som myndighedsperson som socialrådgivere vil man oftest møde det i form af kriseramte borgere eller forsmåede klienter, der føler sig uretfærdigt behandlet, siger Lise Linn Larsen.

På krisecenter

I hendes eget stalkingforløb bliver ekskæresten tiltagende truende, og det ender med, at han følger efter hende, trænger ind i lejligheden og overfalder hende. Tager kvælertag på hende, hvorefter hun bliver sat på en stol og afhørt i et par timer om alt muligt: Hvorfor hun havde haft det tøj på den dag? Hvem hun sad ved siden af i toget til Odense den dag?

– Alt sammen noget, jeg vidste, var sket, men det uhyggelige var, at jeg ikke havde set ham. Efter et par timers afhøring rejser han sig pludselig og går, og jeg er totalt i chok. Var jeg ikke bange før, blev jeg det virkelig nu, fortæller Lise Linn Larsen.

Hun ringer til politiet. Det er lørdag, og da der ikke er synligt blod efter overgrebet, får hun besked om at komme og melde det mandag i deres åbningstid mellem kl. 8 og 16.

– Dengang havde politiet ikke ret meget viden om stalking, og jeg følte slet ikke, at de hjalp mig. Så jeg går under jorden på et krisecenter, for jeg kan ikke være nogen steder. Jeg har fået PTSD og kan hverken passe mit studie eller mit arbejde.

Lise Linn Larsen har på det tidspunkt en hjemmeboende datter på 18 år, og to ældre børn, der er flyttet hjemmefra. Den hjemmeboende datter bliver boende i lejligheden med en veninde, og hun kan fortælle, at ekskæresten bliver ved med at lede efter moderen.

Falske anklager

Rigtig mange stalkingudsatte bliver syge i kort eller lang tid, kan ikke passe deres job og bliver fyret, hvis de ikke får talt med deres arbejdsgiver om det, eller arbejdspladsen ikke har forståelse for problemet. Og en stor del udvikler PTSD

– Det værste ved stalking er den totale uvished og den evige utryghed i forhold til, hvornår det rammer igen. Som stalkingudsat bliver du stresset, frygtsom, bange. Du skal hele tiden tænke på næste skridt; hvordan kommer jeg sikkert hen i børnehaven, på arbejde og fik jeg nu slettet alle spor på nettet.

– Alle, der er udsat for stalking, oplever et kontroltab over deres eget liv. De føler sig i et usynligt fængsel, og tal fra Dansk Stalking Center viser, at på den lange bane udvikler 75 procent af de udsatte symptomer på PTSD, fortæller Lise Linn Larsen.

Samtidig har 93 procent af de stalkingramte, som deltager i et forløb hos Dansk Stalking Center, en behandlingskrævende funktionsnedsættelse i forhold til deres arbejde, deres rolle som forælder, som partner, som ven. Fordi uvished, utryghed og angst kommer til at fylde. Og fordi stalkeren forsøger at gøre livet surt for én. Ved at komme med falske anklager for eksempel om, at man har hugget af kassen i sit tidligere job, eller man ikke er kapabel til rollen som forælder.

– Noget af det værste ved stalking er den manglende forståelse fra omgivelserne, hvor de negligerer og bagatelliserer hændelserne, og den udsatte vender det hele ind mod sig selv, bliver alene, isoleret og bliver i tvivl om, han/hun har mistet dømmekraften.

Børn kommer i mistrivsel

Har de stalkingudsatte børn, bliver børnene ramt som sekundære ofre. For børnene får stalking ofte de samme konsekvenser, som hvis børn oplever vold i familien.

– Børnene mister den trygge base, fordi de oplever deres mor, far eller begge forældre blive bange, fraværende, frygtsom uden overskud til at drage omsorg. Så børnene bliver bange og usikre.

– Tit prøver forældrene at skjule stalkingen og deres egen frygt – for at skåne deres børn, men at de undlader at tale med børnene om det betyder, at børnene også undlader at fortælle forældrene om deres frygt. Derved bliver børnene alene, og ofte isolerer de sig med de voldsomme tanker og bekymringer om, hvad der kan ske med mor/ far, fortæller Lise Linn Larsen.

Bliver der ikke taget hånd om børnene, kommer de i mistrivsel. Får svært ved at følge med i skolen, og trækker sig måske ind i sig selv, trækker sig fra sociale kontakter eller bliver udadreagerende og kommer i en masse konflikter.

Hos Dansk Stalking Center tilbyder de terapiforløb for børn, hvor en psykolog skaber et neutralt rum, hvor børnene kan tale om deres oplevelser, og om hvad de eventuelt er bange for – og hvor børnene får en forståelse og et sprog for, hvad de oplever. I forløbene bruger de blandt andet mentalisering og traumebehandlingsmetoder og giver konkret hjælp til, hvordan barnet kan blive mere tryg i hverdagen. For eksempel ved at kontakte netværket omkring barnet, daginstitution og skole og få lavet klare aftaler om, hvilken voksen barnet skal gå til, hvis barnet bliver utrygt eller ser stalkeren. Eller ved at øve barnet i at bruge appen ”Skytsenglen”, som Dansk Stalking Center har udviklet. Det er en app med tre forskellige funktioner, hvor den røde alarmknap laver en høj alarmlyd og samtidig sender en besked om alarmen og en GPS-position på barnet til moderens telefon. En blå alarmknap, der sender en besked til mor, farmor eller andre, om at barnet føler sig utrygt og gerne vil følges på GPS-trackeren og en gul alarmknap, der sender en besked til naboer, venner eller andre om, at barnet er alene hjemme, men gerne vil have besøg.

Behandling af en stalker

Selve stalkeren – eller udøveren af stalking, som Dansk Stalking Center kalder det, har også brug for behandling. Noget Dansk Stalking Center også tilbyder.

– Stalking er en adfærd, og man skal behandle det, der ligger bag de gentagne sms’er, telefonopkald, gaver… Det kan være en sårbarhed i personligheden, manglende sociale kompetencer eller problemer med at lade fornuften råde, hvor man i stedet lader sig styre af impulser og følelser. Så det kræver terapi og psykologisk behandling.

Allerførst mener Lise Linn Larsen dog, at man skal lytte til udøverne. Snakke med dem, høre hvordan de har det, vise omsorg og guide dem til den rigtige hjælp.

Skal fanges i opløbet

Skal stalking forebygges, er tidsperspektivet vigtigt.

– Stalking kan meget hurtigt udvikle sig til et misbrug for udøveren, så det er vigtigt at fange stalkingen i opløbet, så det kan blive stoppet så tidligt som muligt, siger Lise Linn Larsen.

– Mange udøvere af stalking er depressive, i krise og har søgt hjælp hos lægen, og hvis lægerne blev bedre til at spotte stalking og handle på det, kunne vi hjælpe mange, mener hun.

I forhold til forebyggelse af stalking er både oplysning og viden om stalking altafgørende.

Dansk Stalking Center samarbejder med flere kommuner og politikredse om at få udspredt mere viden om stalking – blandt andet i Esbjerg.

Her har 244 ansatte i politi og kommune – herunder socialrådgivere – været på kursus i stalking, der er udviklet en samarbejdsmodel i forhold til stalking og oprettet en decideret visitationsenhed for stalkingramte, der sikrer, at der handles hurtigt på stalking.

Mange ofre

I Lise Linn Larsens egen stalkingsag sluttede stalkingen brat. Præcis et år efter hun slog op med ekskæresten, begik han selvmord.

– Mega tragisk og ganske forfærdeligt. Der er så mange ofre i stalkingsager, og han endte med at blive et offer for sig selv, siger Lise Linn Larsen.

I hendes tilfælde mistede stalkingudøveren livet. Andre gange ender stalkingen med at være livstruende for den stalkingudsatte.

– En britisk undersøgelse fra 2018 gennemgik tre års drab på kvinder, og i 93 procent af tilfældene havde kvinden forudgående været udsat for stalking. Så stalking skal tages meget alvorligt, lyder det fra Lise Linn Larsen.

---

7 GODE RÅD

Hvis du som socialrådgiver selv oplever stalking eller har borgere, der er udsat for stalking, så har Lise Linn Larsen, direktør i Dansk Stalking Center, syv gode råd, du selv kan bruge eller givere videre til dine borgere:

1. UNDGÅ AL KONTAKT: Undgå kontakt og lade være med at svare på e-mails, sms’er, breve, modtage gaver m.m.

2. STÅ FAST: Stå fast på beslutninger og send klare og tydelige signaler.

3. SØRG FOR DOKUMENTATION: Sørg for at have dokumentation. Lav en logbog over henvendelserne, gem sms’er, e-mails m.m. og forsøg at tage fotos, hvis stalkeren forfølger dig, overvåger dit hus, arbejdsplads mv.

4. ÆNDRE DAGLIGE RUTINER: Om nødvendigt skal du ændre daglige rutiner, skifte telefonnummer, skifte mailadresse, koder m.v.

5. DEL OPLEVELSERNE: Vær ikke alene med oplevelserne – del dem med andre.

6. KONTAKT DANSK STALKING CENTER: Tag kontakt til Dansk Stalking Center, de har både telefonrådgivning, juridisk rådgivning og tilbud om terapi.

7. GÅ TIL POLITIET: Gå til politiet, når der er samlet dokumentation.