“Det går ud over din løn, at økonomer ikke beregner værdien af socialt arbejde”

Vi er tilbage i oktober 2011. Her bliver både mail- og Facebook-konto hacket, og de nøgenbilleder, hun havde taget af sig selv tre år tidligere i en alder af bare 17 år og sendt til sin daværende kæreste, bliver stjålet og videredelt. Derefter følger flere år med daglig afpresning og lumre forespørgsler på nøgenbilleder på mail og Facebook fra mænd i alle aldre. Og fra hele verden.

I dag, mere end 10 år efter, ved feminist, aktivist og foredragsholder Emma Holten stadig ikke, hvem der udsatte hende for de digitale krænkelser, men overgrebet gjorde med årene Emma Holten til både erklæret feminist og en markant stemme i ligestillingsdebatten.

– Jeg havde aldrig før interesseret mig for ligestilling, da jeg var af den klare opfattelse, at det var et overstået kapitel – noget vi ikke længere behøvede at arbejde med. Men efter det seksuelle overgreb på nettet gik det op for mig, at vi i allerhøjeste grad lever i et samfund, hvor køn ikke er holdt op med at betyde noget – og hvor nogle mennesker har mere værdi end andre.

Hvad er vi værd?

Hvor hun de første år især kastede sig ind i debatten om digitale krænkelser, gravede hun sig med årene dybere ned i feminismen, og i disse måneder turnerer Emma Holten landet rundt med foredraget ”Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi”.

Et foredrag, der for fulde huse spidder økonomiske prognoser som den eviggyldige sandhed, der ligger til grund for politikernes beslutninger. Og som sætter spørgsmålstegn ved Finansministeriets regnemodeller, BNP og hele den måde, både ulønnet og lønnet omsorg – herunder socialt arbejde – devalueres og nedgøres, når vi opgør værdi i løn og pris.

Helt grundlæggende mener Emma Holten, at vi har det problem, at politikere læner sig alt for meget op ad økonomiske modeller og beregninger, men at økonomi ikke er en eksakt videnskab. Samtidig har der været en gennemgående devaluering af omsorg og socialt arbejde i den økonomiske historie.

– Økonomisk teori er udviklet til at beskrive samlebåndsarbejde – arbejde der kommer et konkret produkt ud af, og hvor der kan sættes en nøjagtig pris. Men når det gælder socialrådgivernes arbejde og omsorgsarbejde, begynder vi at tale om noget, vi først kan se udbyttet af på lang sigt, og som det er meget svært at sætte nøjagtig økonomisk værdi på, siger Emma Holten og fortsætter:

– Økonomer regner på det, de kan regne på, og når de ikke kan regne på noget, så lader de være. For eksempel på værdien af socialt arbejde og omsorgsarbejde – med den uheldige konsekvens, at værdien af socialt arbejde og omsorgsarbejde bliver lig nul.

Socialt arbejde ses som udgift

Så statens økonomer taler altså mest om socialt arbejde som en udgift og et minus, fordi de ikke kan finde ud af at måle værdien af socialt arbejde og finde ud af, hvor meget værdi det skaber. Økonomerne har også svært ved at regne på, hvor lang tid godt socialt arbejde tager.

– Det arbejde, socialrådgivere laver, kan have meget lang tidshorisont – måske går der fem til 10 år, før en borgers liv er fuldstændig ændret på grund af forløbet hos en socialrådgiver. På samme måde kan nogle borgere være nemme at hjælpe – andre sager er superkomplekse – noget det også er svært for økonomer at regne på.

Det kønsskæve lønhierarki

At økonomer ikke kan beregne værdien af socialt arbejde, mener Emma Holten går ud over socialrådgivernes løn.

– Lige som for andre velfærdsmedarbejdere og kvindedominerede fag hænger løn sammen med værdisætningen af det udførte arbejde. Og når socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter med flere ikke kan dokumentere værdien af deres arbejde med traditionelle økonomiske værktøjer, bliver det også svært at argumentere for en højere løn.

Så i den aktuelle kamp mod det kønsskæve lønhierarki, som politikerne skabte med tjenestemandsreformen i 1969, er det afgørende at have fokus på, hvordan man egentlig værdisætter den faglighed og det arbejde, de kvindedominerede velfærdsprofessioner udfører.

Feministisk økonomi

Her mener Emma Holten, at samfundet har brug for en feministisk økonomi, hvor vi netop medregner værdien af vigtige samfundsopgaver som socialt arbejde og omsorgsarbejde.

– Den feministiske økonomi forsøger at vise, at det faktisk er et politisk spørgsmål, hvad der har højest værdi. Det er noget, vi kan diskutere. Lige nu sidder økonomien som videnskab bare ret tungt på definitionen af værdi, men det er på tide at spørge os selv, om vi skal begynde at definere værdi på en anden måde.

For ifølge Emma Holten både underbetaler og undervurderer vi i dag de mennesker, der arbejder med nogle meget vigtige samfundsopgaver – som resultat af den økonomiske logik og den lave værdisættelse, som den type arbejde har fået.

Emma Holten peger også på den historiske forståelse af, at alt det ulønnede omsorgsarbejde kvinder traditionelt har lavet i hjemmet, heller ikke har værdi.

– Økonomiske modeller er også præget af vores historiske syn på kvinder. For økonomi er ikke fysik eller kemi, men påvirket af både historie og kultur – og i særdeleshed af synet på kvinder. Man har anset reproduktion og omsorgsarbejde for irrelevant – som en usynlig service. Hvilket stadig kommer til udtryk i dag, hvor værdien af både ulønnet og lønnet omsorg er drastisk undervurderet, mener hun.

Kvinder som underskudsforretning

Det historiske syn på kvinder gennemsyrer også de økonomiske modeller, når kvinder opgøres som en underskudsforretning for samfundet – fordi kvinder lever længst og derfor får folkepension i længere tid, og fordi de føder børn, er på barsel, har mange børns sygedage og ofte lavere løn.

– At opgøre mænd som en overskudsforretning og kvinder som en underskudsforretning for samfundet er et glimrende eksempel på, hvor forfejlet det er udelukkende at se på økonomi og den skat, man betaler, som den værdi, man skaber for samfundet, siger Emma Holten.

For en person ansat i en bank får måske en høj løn og betaler en høj skat, men en socialrådgiver, der får en langt lavere løn og betaler langt mindre i skat, har måske fået tusindvis af mennesker i arbejde i løbet af sin karriere og har dermed skabt en kæmpe værdi for samfundet. Værdien, de har skabt for andre mennesker, er bare ikke registreret nogen steder.

Livskvalitet som politisk mål

I en feministisk økonomi går man væk fra tankegangen om, at værdien i samfundet udelukkende skabes i den private sektor, og at den private sektor betaler for den offentlige sektor.

– Omsorgsarbejde og socialt arbejde gør alt andet arbejde muligt, og i en feministisk økonomi har man i langt højere grad det synspunkt, at de to sektorer hjælper hinanden og skaber værdi for hinanden, forklarer Emma Holten.

I en feministisk økonomi giver det heller ikke mening at tillægge BNP så stor betydning som politisk mål, som tilfældet er i dag.

– Det er fint nok at opgøre i BNP. Vi skal bare være meget bevidste om dets begrænsninger, for BNP fortæller os ikke alting. Så i min optik bør vi fjerne BNP fra dets trone. For hvis noget får BNP til at vokse, men samtidig gør, at uligheden stiger, flere børn vokser op i fattigdom, eller flere går ned med stress, så er det måske ikke den retning, vores samfund skal gå. Måske skal det politiske mål i højere grad være livskvalitet, siger hun.

På samme måde mener Emma Holten, at Det Økonomiske Råd skal have følgeskab af et sociologisk råd, et psykologisk råd og måske et ligestillingsråd. For at imødegå økonomiens monopol på at vurdere, hvad der er godt eller dårligt for samfundet.

– Økonomer kan give os en masse spændende informationer om, hvad ting koster, og hvordan de kan værdisættes på pris, men vi gør os selv en bjørnetjeneste, hvis vi tror, at værdi i et økonomisk perspektiv er det eneste saliggørende. Her vil et sociologisk råd eller et psykologisk råd kunne give noget modspil i overvejelserne om værdi, og hvad der skaber det gode samfund.

Et politisk spørgsmål

I den aktuelle kamp mod tjenestemandsreformen fra 1969 mener Emma Holten, at det er rigt dokumenteret, at reformen spiller en stor rolle i forhold til uligeløn og det kønsskæve lønhierarki.

– Når vi så alligevel kommer til kort i vores kamp mod tjenestemandsreformen, er det fordi, vi rammer muren. Vi argumenterer for højere løn, men kan ikke dokumentere værdien af velfærdsprofessionernes arbejde og fagligheder med traditionelle økonomiske værktøjer, siger Emma Holten.

Som en person, der laver aktivisme på ligestillingsområdet, håber hun, at lønstrukturkomiteen, som regeringen har nedsat, får genereret en masse ny viden på området.

– Når det er sagt, så fik vi rigtig meget viden ved den tidligere kommission, som glimrende dokumenterede, at vi har uligeløn i Danmark, og hvordan man kunne gøre op med det. Så jeg er hverken hyper pessimistisk eller hyper optimistisk i forhold til lønstrukturkomiteen. For mig handler det især om, at man skal erkende, at værdi af velfærdsarbejde er et politisk spørgsmål. Så det er en politisk beslutning, om der skal rettes op på det skæve lønhierarki.

Sig det højt

Mens vi venter på lønstrukturkomiteen, opfordrer Emma Holten kvinder i den offentlige sektor til at blive ved med at påpege værdien af det arbejde, de laver – så politikerne og Finansministeriet får øjnene op for den skæve værdisætning.

– Men vi skal også tage diskussionerne til familiefesterne, når folk påtaler det offentlige som en byrde eller en udgift. Sige højt, at socialrådgivere og andre velfærdsarbejdere skaber værdi for samfundet. For den økonomiske magt findes også i sproget.

Samtidig mener hun, at kvindedominerede fag på tværs af den offentlige sektor skal stå sammen i en kollektiv kamp for retfærdighed i forhold til den værdi, de skaber for det danske samfund.

---

Bag om historien

Regeringen har nedsat en lønstrukturkomité, der skal kigge nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor. Lønstrukturkomiteen er nedsat i forlængelse af Folketingets lovindgreb, der afsluttede konflikten på sygeplejerskeområdet og lagde op til, at der skulle nedsættes en komité til at analysere lønstrukturerne på det offentlige område.

Dansk Socialrådgiverforening bakker op om lønstrukturkomiteens arbejde og pointerer, at der er brug for et opgør med uligeløn mellem kvindedominerende fag og mandsdominerede fag.

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, følger komiteens arbejde tæt via Fagbevægelsens Hovedorganisations baggrundsgruppe, som han er med i.

Lønstrukturkomiteens arbejde forventes afsluttet inden udgangen af 2022.

---

Fakta om tjenestemandsreformen

• I juni 1969 vedtog Folketinget tjenestemandsreformen. Reformen skulle opbygge et objektivt og sagligt lønsystem for alle statsansatte tjenestemænd, ansatte i folkeskolen samt andre grupper. Reformen placerede de offentligt ansatte indenfor 40 forskellige lønrammer.
• Formålet var at sikre en mere central styring med lønudviklingen i den offentlige sektor, så lønudgifterne kunne holdes under kontrol under velfærdsstatens udbygning. Reformen betød, at lønningerne for ansatte i f.eks. kommuner og staten blev mere ensartede. Men mange kvindefag blev placeret lavt i lønrammerne på trods af deres uddannelseslængde.

---

CV: Emma Holten er 31 år, aktivist, feminist og foredragsholder.

• Blev landskendt i 2014, da hun stod frem og fortalte, at hun var blevet udsat for digitale sexkrænkelser.
• Er uddannet cand.mag. i moderne litteratur og kulturformidling, har arbejdet som kønspolitisk rådgiver hos Oxfam IBIS, politisk konsulent i Kvinderådet og siden januar i år har hun været selvstændig.
• Er aktuel med fore­draget ”Hvad er vi værd? Om feministisk økonomi”. Foredraget kan opleves i Aalborg den 1. oktober og den 2. oktober i København.