DEBAT: Lær af andres integrations-succes

"Roskilde Kommune havde et princip om, at alle sagsbehandlere var socialrådgiveruddannede – modsat de andre kommuner."

Integrationsindsatserne i kommunerne er meget varierende, og det påvirker flygtningenes integration i det danske samfund og erhvervsliv. Jeg har været ansat i integrationsafdelinger med kun en håndfuld fuldtidsansatte. Med en sagsstamme på over 100 sager, når samtalen kun at være overfladisk – man må selektere, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og ej heller retfærdigt. Det er det heller ikke ifølge Dansk Socialrådgiverforening, der anbefaler 35-50 sager pr. socialrådgiver.

For byrådet handlede det om at overholde deadlines og modtage statstilskud. Jeg følte ikke, at jeg kunne bruge min profession. For en kort stund tvivlede jeg på min faglighed. Havde jeg læst tre og et halvt år for alene at spytte tal ud til kommunalbestyrelsen?

Men min sidste arbejdsplads, Roskilde Kommune, havde fundet kuren: Intensiv og kontinuerlig støtte til flygtninge, tæt samarbejde mellem eksterne- og interne samarbejdspartnere, stærk og handlekraftig ledelse, masser af projektorienterede forløb og sidst og vigtigst: et byråd som havde prioriteret området.

Integrationsafdelingen bestod af ca. 40 fuldtidsansatte. Man havde et princip om, at alle sagsbehandlere var socialrådgiveruddannede – modsat de andre kommuner. Fordi socialrådgivere er uddannet til at hjælpe de mest udsatte og sårbare borgere. Vores sagsstamme var på maks. 60 sager, hvilket gav os tid til at opbygge et sundt tillidsbånd med nyankomne flygtninge.

Ifølge Danmarks Videnscenter for Integration var Roskilde Kommune over landsgennemsnittet i beskæftigelsesprocenten blandt flygtningekvinder. Blandt syriske mænd var de den førende kommune. Alt dette takket været et byråd i Roskilde, der var lydhørt, en leder, der behandlede alle med respekt og var åben for nye ideer, og medarbejdere med et brændende ønske om at hjælpe flygtninge til at få den bedst mulige start i Danmark.

Alle kommuner bør give de bedst mulige betingelser for, at flygtninge kan blomstre. For at det kan lykkes, bør der først være større vilje fra den kommunalpolitiske top og dernæst et større incitament til at undersøge, hvad de andre kommuner gør rigtigt.

Murat Can, international socialrådgiver, kandidatstuderende i Global Refugee Studies


Du kan maile til redaktionen@socialraadgiverne.dk