DEBAT: Glem ikke flygtningebørns traumer – spørg ind til dem
"Min erfaring er, at vi desværre slet ikke er gode nok til at opdage og behandle traumer hos flygtningebørn"
Et flygtningebarn, du møder til en børnesamtale, kan have andet med i bagagen end et barn af forældre, der kommer fra Danmark.
Flygtningebørn kan være traumatiserede, fordi barnet har haft traumatiserende oplevelser under krig eller flugt. Eller traumatiseret af farens eller morens voldsomme – måske voldelige – reaktioner, eller af at have hørt historier om forældrenes oplevelser, som ikke egner sig til børn.
Når du som socialrådgiver møder flygtningebørn, der virker ligeglade, uintegrerede eller voldsomt udadreagerende, så overvej muligheden for, at barnets adfærd kan skyldes traumer fra krig, flugt og tortur.
Min erfaring som psykolog i DIGNITY er, at vi desværre slet ikke er gode nok til at opdage og behandle traumer hos flygtningebørn. Ikke sjældent oplever vi, at hvad der aflæses som ”manglende integration”, ”ligegyldighed” eller ”kulturforskelle”, i virkeligheden dækker over en traumeramt familie. Skal vi undgå, at et traumeramt barn sendes rundt i systemet og når at fylde 18 år, før der er taget hånd om det egentlige problem, er det afgørende at få identificeret de traumatiserede børn.
Jeg har tre gode råd: Det er vigtigt at afdække, om der er en traumehistorik i familien. Vær ikke bange for at spørge ind til traumerne. Spørg – uden at presse på – om barnet eller familien har oplevet noget voldsomt i det tidligere hjemland eller under flugten.
For det andet: Vær opmærksom på, at traumer påvirker alle aspekter af tilværelsen. Der er ikke bare tale om flashbacks eller depression, men ofte om et generelt nedsat funktionsniveau.
For det tredje er det vigtigt, at familien tilbydes specialiseret hjælp på et af de nationale rehabiliteringscentre, som har specialiseret sig i netop behandlingen af traumeramte flygtninge og deres familier.
Helena Lund, psykolog, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Du kan maile til redaktionen@socialraadgiverne.dk