Dansk Stalking Center efterlyser stalkingparagraf

Både for at hjælpe de udsatte og forebygge stalking vil Dansk Stalking Center have gjort det kriminelt at stalke.

Selvom stalking har karakter af vold, er det rent juridisk ikke forbudt at stalke i Danmark. Det vil Dansk Stalking Center gerne have ændret, så det bliver kriminelt at stalke, ligesom det er i mange andre EU-lande.

– Vi efterlyser en stalkingparagraf, for vi har behov for at få stalking kriminaliseret på samme måde som at slå og voldtage. For stalking er faktisk vold. Problemet er bare, at i dag er det rent juridisk ikke kriminelt at stalke. Vi har en lov om tilhold, men den lovgivning holder bestemt ikke stalkere tilbage. Så vi skal have gjort stalking strafbart, siger Lise Linn Larsen, direktør i Dansk Stalking Center.

Ifølge hende vil en stalkingparagraf med en kriminalisering af stalking sende et tydeligt signal til politi, kommuner, andre myndigheder og befolkningen om, at stalking er uacceptabelt, fordi det er forbudt.

– I dag føler mange udsatte sig retsløse, fordi stalking tit ikke bliver taget alvorligt, og sagerne bliver afvist ved politiet, fordi der ikke er tilstrækkelig dokumentation, og det tager for lang tid at løfte sagerne.

– Samtidig får vi med den manglende lovgivning nogle længere stalkingforløb. For hvis man ikke handler hurtigt i sager om stalking, bliver udøverne låst fast i adfærden. Det bliver som et misbrug, hvor kontakten til de udsatte bliver en form for kick. Så en bedre lovgivning vil også være med til at forebygge stalking, mener Lise Linn Larsen.

Straf koblet med behandling

Som lovgivningen er i dag, får udøveren af stalking typisk bøder eller en betinget dom på to-tre måneders fængsel, hvis de bryder et tilhold.

– Hvis man maksimalt risikerer en straf på tre måneders betinget fængsel, så er det ikke særligt afskrækkende, og man er heller ikke videre motiveret for at gå i behandling. Hvis man i stedet kan få op til fem års fængsel, vil motivationen til at erkende, at man har et problem – og få hjælp – være noget større, mener Lise Linn Larsen.

Hun slår da også fast, at en stalkingparagraf med rent fokus på højere straf ikke vil hjælpe. Så Dansk Stalking Center ønsker en særskilt stalkingparagraf med en passende straf, der går hånd i hånd med tilbud om behandling.

– Vi har behov for, at stalking bliver kriminaliseret, så samfundet anerkender, at stalking er vold, og at det har dybt traumatiserende konsekvenser for dem, der udsættes for det. Men ligesom i Berlin i Tyskland skal det kobles med behandling, for det er behandlingen, der hjælper, pointerer Lise Linn Larsen.

Hun mener, at lovgivningen fra Berlin fungerer, for her kobles en højere straf med forskellige trin for, hvornår udøveren tilbydes behandling.

– Mange stalkere udøver stalking flere gange, og stalking har potentiale til at være livsfarligt. Så jo hurtigere vi får sat ind, jo hurtigere stopper det, og jo bedre forebygger vi. Allerede ved første uønskede henvendelse burde stalkeren blive taget i kraven og få at vide; det her er ulovligt og behandlingskrævende, hvis det ikke stopper.


GUIDE: SÅDAN KAN DU GENKENDE STALKING

Når du som fagperson skal identificere stalking hos en borger, skal du holde øje med følgende punkter:

  • Har borgeren sagt fra over for kontakt?
  • Bliver borgeren kontaktet igen og igen af en person, han eller hun har afvist?
  • Modtager borgeren gang på gang opkald eller sms’er?
  • Fortæller borgeren, at han eller hun føler sig utryg eller på vagt?
  • Bliver borgeren overvåget, forfulgt eller truet?
  • Får borgeren gentagne uønskede henvendelser på sociale medier?
  • Er borgerens e-mail eller andre konti på internettet blevet hacket?
  • Får borgeren uønskede gaver eller andre ting fra den samme person?
  • Bliver der udført hærværk på borgerens ejendele?
  • Bliver borgerens familie, venner eller kollegaer chikaneret?
  • Bliver der rettet falske anklager mod borgeren?
  • Bliver der underrettet til myndighederne om borgerens børn uden grund?

Vær opmærksom på, at borgeren ikke behøver at være udsat for alle stalkingmetoder, før der er tale om stalking. Der dukker hele tiden nye metoder op, og det er derfor umuligt at lave en komplet liste.

Kilde: Dansk Stalkingcenter og Socialstyrelsen

SKRIFTLIGE KILDER

”Når far stalker mor – hvordan børn påvirkes af stalking” af Lene Vangsgård, Anne Sophie Olsen og Ask Elklit, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk Universitet 2017

”Med barnet som gidsel – stalking af mødre” af Sille Schandorph og Ask Elklit, Psykotraumatologi, Syddansk Universitet 2013

”Omfanget af karakteren af stalking” – Justitsministeriets forskningskontor 2013

”I stalkingens skygge – at være barn af en stalkingudsat” af Anne Sophie Witt Olsen og Lene Annie Gregers Vangsgaard, Syddansk Universitet 2017.

www.danskstalkingcenter.dk

www.socialstyrelsen.dk/voksne