BOGANMELDELSE: At være socialrådgiver er ikke for sarte sjæle

”Socialrådgiverens fortællinger fra hverdagen” er en tiltrængt dokumentation af de strukturelle uhyrligheder, medarbejdere i det offentlige ofte udsættes for, når de forsøger at gøre livet mindre surt for de udsatte.

Bogen er ikke søndagslæsning, men den burde være pligtlæsning, dels for de politikere, der sætter rammerne og arbejdsbetingelserne, men også for de ledere og embedsmænd, der forsøger at male et forvrænget og lyserødt billede af et område, hvor størsteparten af medarbejderne ikke mener, at de kan løse deres arbejde på en faglig og forsvarlig måde. Og hvor lederne af hensyn til organisationens eksekvering af sager ofte ikke ser helheden og nuancerne i de problematikker, der fører til psykiske belastninger hos socialrådgiverne.

”Socialrådgiverens fortællinger fra hverdagen” er, som titlen klart indikerer, fortællinger om den hverdag, socialrådgivere slås med på godt og ondt. Der er mange fortællinger, men de viser entydigt, at socialrådgivere primært slås med tre ting: Tid til borgeren, tid til faglighed og tid til grundighed. Som også er bogens gennemgående temaer.

Uden filter

Med socialrådgivernes egne stemmer fortælles der konkret og uden filter, hvad netop mangel på tid til borgeren, til faglighed og til grundighed gør ved medarbejderne, sagen og borgeren.

I det sociale arbejde hedder det, at ”vi skal sætte borgeren først”, men det drukner ofte i evindelige bureaukratiske administrative opgaver, som en socialrådgiver udtrykker det i sin fortælling.

I den seneste undersøgelse, ” Arbejdsmiljø og Helbred” 2018 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, må vi endnu engang konstatere, at det ikke er lykkedes at få skruet arbejdstempoet ned for mange medarbejdere. Og det på trods af, at netop tidspres gennem de seneste 25 år har stået øverst på listen over årsager til stress og andre psykiske konsekvenser.

I en tid med bæredygtige perspektiver, også på arbejdsmiljøet, bliver det med denne bog også helt klart, at vi ikke længerne kun må se socialrådgivere som instrumentelt interessante. De er ikke bare medarbejdere, der er sat i verden for at håndtere ”sager” og helst så hurtigt og så mange som muligt. Vi må væk fra det mekaniske og se socialrådgiverne som etisk interessante. Ganske enkelt, fordi de gør en afgørende og væsentlig forskel for de udsatte. Det er det kvalitative i det, socialrådgiveren leverer, den udsatte borger har brug for. Og det kræver tid.

Anstødssten til ændringer

Det er netop det, som gør denne bog så interessant og ikke mindst brugbar. For ud fra devisen; gør det modsatte af det, som beskrives, læs så også de forslag som Dansk Socialrådgiverforening kommer med efter hvert afsnit. Blandt andet, at kommunerne politisk skal fastsætte antallet af sager, at arbejdsgiverne anerkender og udviser tillid til socialrådgivernes faglighed, og at Folketinget sikrer kommunerne en solid økonomi og forpligter dem til at investere i det sociale arbejde.

Men også for den lokale arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant er der meget at hente, for de mange fortællinger bør tjene til diskussioner om, hvordan man kan arbejde med det tidspres, som plager så mange socialrådgivere. Tiden er nemlig ikke neutral, men repræsenterer et miljø i sig selv og må derfor tematiseres eller adresseres. Tvinges vi til at gå på kompromis med vores faglighed, tvinges vi oftest også til at gå på kompromis med de værdier og den etik, der følger med fagligheden.

Og vi må ikke glemme, at vores faglighed ofte er med til at højne kvaliteten af det, vi leverer, og det kan jo i sagens natur have fatale konsekvenser for de mennesker, vi servicerer, hvis fagligheden drukner i tidspres. Lige præcis den problematik kan denne bog være med til at belyse og samtidig være anstødssten til, at vi kan begynde at arbejde på at ændre.

---

BLÅ BOG
Thomas Milsted
Stressekspert
Foredragsholder og forfatter til en række bøger om stress.
Læser sideløbende med sin foredragsvirksomhed til socialrådgiver på den netbaserede uddannelse på UCL i Odense.