Arbejdsmiljø: Socialrådgivere kan ikke bare sige pyt

Stresskurven stiger år for år. Det har den gjort i de 30 år, Thomas Milsted har arbejdet med stress, trivsel og arbejdsglæde. Samtidig har vi aldrig vidst så meget om stress som nu. Det paradoks sætter han under lup i bogen ”Stress i professionsfagene – hvorfor rammer det så mange så hårdt, og hvad kan vi gøre ved det?”, som han har skrevet sammen med Bo Netterstrøm, der også er ekspert på området.

– Der opstår let myter og halve sandheder om stress, men det viser sig at være rigtigt: Stress er udbredt i professionsfagene, siger Thomas Milsted, som har været leder af Center for Stress og Trivsel. Nu er han selvstændig arbejdsmiljørådgiver og hjælper arbejdspladser og offentlige institutioner med at skabe et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Bogen er tænkt til undervisning på professionshøjskolerne og til at gøre medarbejderne i velfærdsfagene og deres ledere klogere. Thomas Milsted er netop blevet uddannet socialrådgiver og har derfor haft studerende tæt inde på livet.

– De glæder sig til at bruge deres fagkundskaber og til at betyde noget for borgerne, men mange får et praksischok, fordi de ikke er forberedte på den virkelighed, de skal ud i. Stress-problemer i løbet af det første år på arbejdsmarkedet skyldes ikke kun krævende borgere. Det handler også om manglende tid til at løse opgaverne og til at mødes og samarbejde med kollegerne, siger Thomas Milsted.

Selv fortsætter han som arbejdsmiljøekspert, men med både juridiske, sociale, psykologiske og strukturelle og institutionelle aspekter har socialrådgiveruddannelsen gjort ham klogere på de mekanismer, der er i spil mellem ledere og medarbejdere, når det handler om arbejdsmiljøet.

Omsorg belaster følelserne

Professionsfagene skiller sig ud fra det øvrige arbejdsmarked ved, at følelsesmæssige belastninger langt overstiger alle andre årsager til stress, skriver de to stresseksperter i bogen. Og på spørgsmålet om, hvad der er fælles for oplevelsen af stress blandt de ansatte i professionsfagene, svarer Thomas Milsted:

– Lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og andre professionsuddannede arbejder med omsorg og med at hjælpe andre. Det lykkes desværre ikke altid, og følelsen af, at man kunne have gjort det bedre, plager mange i dagligdagen.

Hvordan adskiller socialrådgivernes vilkår og stressoplevelser sig fra de øvrige professioner?

– De borgere, som kommer ind i systemet, har det ofte virkelig skidt. Det fremgår af bogen ”Socialrådgiveres fortællinger fra hverdagen” udgivet af Dansk Socialrådgiverforening. Socialrådgiverne føler ikke, at kvaliteten af deres rådgivning matcher deres faglighed og værdier. Det giver moralsk stress, for det er svært at trække på skuldrene, når man er styret af værdier i sit arbejde.

I skriver, at nyuddannede risikerer at blive udfordret på deres moral, etik og ordentlighed fra dag ét. Hvordan kan socialrådgiverstuderende ruste sig til udfordringer med stress i deres kommende job?

– Det er vigtigt, at de får et realistisk billede af de vilkår, de meget vel kan møde. For eksempel har socialrådgivere ofte eller altid svært ved at overholde tidsfrister. Det siger noget om, hvor hårdt arbejdstempoet opleves mange steder. Hvis jeg var ny, ville jeg spørge lederen: ”Hvis jeg får det skidt, hvilket forum kan jeg så rejse det i?” Samtidig skal man være ærlig over for sin egen sårbarhed, så man er opmærksom på, hvor det kan være nødvendigt at sige fra. Det er fint, at man vil arbejde i Kriminalforsorgen, men hvis banditterne gør, at du ikke kan sove, dur det ikke.

Tid til at sparre

Hvordan kan socialrådgivere – som er den anden mest stressede faggruppe i professionsfagene – blive bedre til at tackle stress?

– Det er meget individuelt, hvordan man bedst håndterer følelsesmæssige krav, så man skal være nysgerrig på sig selv og sætte ord på, hvad der rammer én. Og så skal man bruge sin leder som sparringspartner. Eller en socialrådgiver med mere erfaring, som ikke er så påvirket. Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når man kan bruge andres erfaringer.

I nævner en række redskaber til at håndtere stress i bogen – er der nogle, du særligt vil fremhæve i forhold til socialrådgivere?

– En socialrådgiver, som skal anbringe et barn, kan ikke bare sige pyt. Uanset om hun er presset på tid, er hun nødt til at gennemføre anbringelsen. Der vil altid være noget, man kan gøre lidt bedre, men kvaliteten må ikke blive så ringe, at man ikke kan leve med det. Derfor er det godt at diskutere, hvad faglighed er, og hvilket minimum den må have på arbejdspladsen. Socialrådgivere har ofte komplicerede sager, så de skal også have mulighed for at sparre med hinanden og med lederen om, hvad der går én på. Blot det at få sat ord på kan lette den tilstand af afmagt og tristhed, som følelsesmæssige belastninger medfører.

– Når det kommer til at ændre rammerne på arbejdspladsen, skal man heller ikke være sin egen enmandshær. Hele holdet har et problem, hvis en kollega mistrives. Derfor skal vi støtte hinanden., og lederen skal støtte medarbejderne. Hvis socialrådgivere ikke har tid til at sparre med hinanden, bliver de nødt til at gå sammen om at fortælle lederen, at det har de brug for at kunne.

Selvledelse er et tveægget sværd

Et af kapitlerne hedder netop ”Støtte forebygger stress”. Her nævner Bo Netterstrøm og Thomas Milsted, at det tidspres, som mere end halvdelen af socialrådgiverne ifølge en DS-undersøgelse fra 2018 ligger under for, betyder, at de ikke har tid til at samarbejde med kollegerne i det daglige, hvilket igen medfører følelsen af at sidde alene med problemerne.

Er for meget selvledelse med til at skabe stress, Thomas Milsted?

– Selvledelse er et tveægget sværd. På den ene side er det skønt selv at kunne organisere sit arbejde, men man kan komme i tvivl om sine afgørelser. Selvledelse udelukker ikke, at man kan gå hen til en kollega, men det kræver, at der en hjælpsom kultur. Autonomi er vigtig for at undgå stress, men hvis der ikke er tid til at mødes, svarer det til, at man ikke har tid til at børste tænder. Så kan tænderne falde ud, og derfor finder vi tid til at børste dem. På samme måde skal vi finde tid til at mødes: Hvor er det, vi bliver presset på tiden? Det kan godt være, at man ikke ved, hvad man skal gøre, når man begynder at tale om problemet, men processen fører forhåbentlig til en løsning.

Stress får nye ansigter

I skriver, at stressen får nye ansigter i form af følelsesmæssige krav, moralsk stress, magtesløshed og forråelse – og at årsagerne i nogle tilfælde bliver mere og mere komplekse – vil du uddybe det?

– Forenklet sagt stilles der helt andre krav i dag. Før var der ud over faglighed en klar forventning om en høj grad af lydighed, pligtfølelse, trofasthed og flid. Lidt karikeret skulle du ’bare’ gå hjem og slappe af, så du var klar til næste arbejdsdag. I dag skal man være omstillingsparat, fleksibel, engageret, initiativrig, selvstyrende, proaktiv, lærevillig, arbejde med sin personlige udvikling og udøve selvledelse. Disse faktorer påvirker hinanden indbyrdes og skaber nye faktorer for stress. For eksempel gik mændene førhen på arbejde, og om de så deres børn var ikke så vigtigt. I dag er det en stressfaktor, hvis mænd ikke ser deres børn så meget, som de vil. Vi er også blevet mere bevidste om, hvad vi vil finde os i. Det er krænkelsesdebatten og MeToo eksempler på.

– Selv om de nye faktorer måske ikke påvirker dig, så påvirker de din kollega. Vi skal anerkende, at vi har brug for forskellig støtte, og være hinandens hænder i ryggen. Vi skal være klar til at ofre noget for vores kolleger. Man får aldrig et godt arbejdsmiljø uden den kultur, så lad os diskutere, hvad der skal til for at udvikle den. Vi er nødt til at se rammerne på arbejdspladsen igennem. Ellers sker der ikke noget.

I bogen påpeger de to stress-eksperter, at de offentligt ansattes største problem er imidlertid at få lov til at udføre deres arbejde ordentligt:
”Mange medarbejdere giver udtryk for frustrationer over resultat- og målstyring, koordinering, evalueringer, planer, møder, indberetninger og aktiviteter, der udføres af hensyn til opfyldelsen af mål eller procedurer, som i højere grad skal tilfredsstille politikerne end de borgere, der serviceres.”

Hvor ser I løsningen i en tid, hvor velfærdsfagene også står midt i en rekrutteringskrise?

– Jeg tror og håber, at vilkårene for offentligt ansatte vil flytte sig, for hvis vi vil have de klogeste medarbejdere i verden, bliver vi nødt til at skabe de bedste rammer at være klog i. Her skal fagforeningerne gå i brechen, for der skal kollektive løsninger til. Hvis det er den enkeltes ansvar, bliver svaret: ”Lær at leve med det”. Jeg tvivler på, at man kan gøre det uden at blive kynisk, siger Thomas Milsted.

Vælg en grøn græsplæne

Som nævnt omtaler bogen om stress i professionsfagene ’Socialrådgivernes fortællinger fra hverdagen’, som Dansk Socialrådgiverforening udgav i 2020. Den dokumenterer, at socialrådgivere primært slås med tre ting: Manglende tid til borgerne, til faglighed og til grundighed. Det har konsekvenser, skriver Bo Netterstrøm og Thomas Milsted:

”Tvinges vi til at gå på kompromis med vores faglighed, så tvinges vi oftest også til at gå på kompromis med de værdier og den etik, der følger med fagligheden. Og vi må ikke glemme, at for eksempel socialrådgivernes faglighed altid er med til at højne kvaliteten af det, de leverer, og det kan jo i sagens natur have fatale konsekvenser for de mennesker, de servicerer, hvis fagligheden drukner i tidspres.”

Et par af deres løsningsforslag ligger på linje med det, som Dansk Socialrådgiverforening efterlyser for at sikre medlemmerne bedre arbejdsvilkår:

”Det kunne blandt andet gøres ved, at kommunerne politisk fastsætter antallet af sager, at arbejdsgiverne anerkender og udviser tillid til socialrådgivernes faglighed, og at Folketinget sikrer kommunerne en solid økonomi og forpligter dem til at investere i det sociale arbejde.”

– Nogle kommuner investerer i socialt arbejde og lave sagstal – men socialrådgivere er stadig den anden mest stressede faggruppe – hvordan kommer vi videre?

– Det skulle undre mig, om færre sager ikke reducerer stress, men det er ikke undersøgt. Uanset hvad afhænger det også af sagernes kompleksitet, at være klar til at møde klienterne og at kunne håndtere, at børn har det forfærdeligt. Man kan også selv gøre noget. Der er mangel på socialrådgivere, så får man for mange sager, så find et sted med færre sager. Man kan lige så godt vælge en grøn græsplæne fremfor en vissen.

I 2020 trådte en ny bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø i kraft, som beskriver arbejdsgiverens ansvar for at forebygge, at medarbejderne bliver syge af store arbejdsmængder og tidspres, høje følelsesmæssige krav samt uklare og modstridende krav.
Hvilke perspektiver ser du i den nye bekendtgørelse?
– Hvis arbejdspladserne forpligter sig til at arbejde med temaerne, kan vi nå langt. Men de skal arbejde med arbejdsmiljøet på daglig basis fremfor at parkere det til en trivselsundersøgelse. Hvis de ikke gør noget, når en medarbejder siger, at hun er ved at tilte, har de et blødende sår, som aldrig får plaster på. Derfor skal tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter blive ved med at komme med forslag til, hvordan problemerne kan løses, siger Thomas Milsted.

» Stress i professionsfagene: Hvorfor rammer det så mange så hårdt, og hvad kan vi gøre ved det? af Bo Netterstrøm og Thomas Milsted, Forlaget Pressto, 256 sider, 299 kroner.

---

Bag om historien
Socialrådgiverne er den anden mest stressede faggruppe – og stress er udbredt i professionsfagene. Samtidig viser flere analyser, at vi i 2030 kommer til at mangle cirka 35.600 velfærdsmedarbejdere herunder mellem 3500 og 5000 socialrådgivere, hvis udviklingen fortsætter.

Dårlige arbejdsforhold er medvirkende til høj personaleomsætning og at færre søger ind på professionsuddannelserne. Et bedre arbejdsmiljø kan være med til at sætte en stopper for den uheldige udvikling.

---

Seks guldkorn til forebyggelse

1. Første guldkorn: Indflydelse og medinddragelse
   Indflydelse er centralt i forebyggelsen af stress og for trivslen generelt. Indflydelse er typisk forstået som medarbejderens muligheder for at påvirke beslutningsprocesser på arbejdspladsen eller selv at kunne tilrettelægge arbejdets udførelse.
2. Andet guldkorn: Forudsigelighed
   Forudsigelighed handler ikke om, at man skal kunne forudsige alle detaljer i hverdagen. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre. Men da vores nervesystem gerne vil være på forkant med alt og hele tiden arbejder på at skabe mening og forudsigelighed, er mangel på forudsigelighed noget, der helt grundlæggende udløser en stressrespons hos de fleste.
3. Tredje guldkorn: Mening i arbejdet
   I arbejdsmiljøsammenhænge og ikke mindst i relation til det at trives eller tøjle sine frustrationer siger man ofte, at arbejdet skal give mening ud fra den forståelse, man har af det.
4. Fjerde guldkorn: Social støtte
   Arbejdspladsen skal skabe forudsætningerne for, at medarbejderne kan arbejde i et team eller tilhøre en arbejdsgruppe. At have et tilhørsforhold øger nemlig effektiviteten, trygheden og trivslen.
5. Femte guldkorn: Anerkendelse og belønning
   Det er vigtigt, at belønningen står mål med indsatsen. Ellers vil det opfattes som uretfærdigt. Belønningen kan være løn, anseelse og påskønnelse eller muligheder for udvikling og karriere i forbindelse med jobbet. Alle tre former for belønning har betydning for den ansatte.
6. Sjette guldkorn: Balance mellem krav og ressourcer
   Hvordan vi oplever kravene, og hvorvidt ressourcerne til at indfri dem er tilstrækkelige, er meget individuelt. Det ændrer ikke på, at balancen skal være til stede. For mange krav og for få ressourcer opleves ofte som en stressfaktor. Ressourcer er individuelle faktorer såsom uddannelse, position på arbejdsmarkedet, erfaring og alder, men også i hvor høj grad man oplever, at de fem forudgående beskrevne ”guldkorn” er til stede for én.

Kilde: ”Stress i professionsfagene. Hvorfor rammer det så mange så hårdt, og hvad kan vi gøre ved det?”, hvori bogens forfattere uddyber de seks guldkorn.

---

Socialrådgivere indtager to kedelige førstepladser

Socialrådgiverne kommer ind på to kedelige førstepladser i en undersøgelse af lønmodtagernes psykiske arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet offentliggjorde sidste år i juni:

• Socialrådgiverne er den gruppe, hvor flest svarer, at de ikke kan nå alle deres arbejdsopgaver. 41,5 procent svarer således ’altid’ eller ’ofte’ til spørgsmålet ’Når ikke alle arbejdsopgaver’.
• Det samme gælder spørgsmålet ’Kommer bagud med arbejdet’. Her svarer 36,9 procent af socialrådgiverne ’altid’ eller ’ofte’.
• Inden for spørgsmål om følelsesmæssigt vanskelige arbejdsrelationer og følelsesmæssigt krævende situationer kommer socialrådgiverne ind på to andenpladser. Her svarer henholdsvis 40 procent og 51 procent af socialrådgiverne, at de ’altid’ eller ’ofte’ oplever dette.
• Kun 47,9 procent svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad kan udføre deres arbejde i tilfredsstillende kvalitet. Over halvdelen af socialrådgiverne oplever altså i en eller anden grad at udføre arbejde af utilfredsstillende kvalitet. Det bringer socialrådgiverne ind på en syvende sidsteplads blandt alle de 75 jobgrupper i undersøgelsen.

Kilde: National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere 2021, Arbejdstilsynet 2022.