ANALYSE: Vores fællesskab er forudsætningen for en god overenskomst

Der var mange socialrådgivere, som deltog i kampagnen #TidTilSocialtArbejde. Dansk Socialrådgiverforening satte sammen med medlemmerne et tiltrængt fokus på socialrådgivernes arbejdsforhold, faglighed og ønske om at lave godt socialt arbejde. Socialrådgivere fra hele landet leverede fortællinger fra deres arbejdsliv, som kunne åbne øjne, døre og muligheder for at skabe et bedre arbejdsmiljø. Kampagnen affødte ikke kun stærke fortællinger: Den betød også et stærkere sammenhold og en større forståelse blandt socialrådgivere på tværs af fagområder.

De erfaringer bygger vi videre på, for den viden spiller i min optik en ganske central rolle, når vi skal forhandle vores overenskomst. Når vi taler om overenskomsten, så er det naturligt nok løn og arbejdsvilkår, der tænkes på først. Men jeg vil begynde med fælles handling og det faglige fællesskab. For mig at se har vi nemlig en væsentlig og kontinuerlig opgave med synliggørelse. Vi socialrådgivere er nøglespillere i at gøre livet bedre for udsatte børn, unge og voksne, ledige, syge og mange andre. Det er vi som enkeltmedlemmer, som fællesskab og som fagforening nødt til at fortælle igen og igen, så vi styrker socialrådgivernes position i samfundet generelt. Og styrker vores position ved OK21.

Jo flere stemmer, jo stærkere krav

De krav og ideer, vi tager med til forhandlingsbordet til OK21, finder vi sammen med jer medlemmer. Det er jer, der ved, hvordan arbejdslivet ser ud, og vi har brug for, at I sætter ord på jeres ønsker, så vi sammen får kvalificeret de fælles krav og ideer, som vi tager med videre til forhandlingerne. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at I diskuterer lokalt og sender jeres viden, krav og forslag ind til DS, så flest mulige arbejdspladser og medlemmer er repræsenteret.

Men OK-processen slutter langtfra med indsamlingen af jeres ideer, krav og ønsker. Der er brug for pres, når forhandlingerne foregår. Forhandlingsrummet er ikke en isoleret ø, men bliver påvirket af mange forhold som økonomi, aktuelle politiske dagsordener – og af pres ude fra. Det pres kan antage mange former og kan være så enkelt som, at vi taler med venner, kollegaer og familie om overenskomsten og arbejdsforholdene, skriver og deler relevante ting på sociale medier – og som i 2018, da en konflikt truede, og mange mødte op og hujede sig hæse ude foran Forligsinstitutionen. Min erfaring er, at summen af disse mange små handlinger lægger et kontant pres, som vi kan omsætte ved forhandlingsbordet.

Når der så er kommet en aftale ud af forhandlingerne, så er der brug for, at alle socialrådgivere bruger deres stemmeseddel til at sige ja eller nej, så vi får den stærkest mulig demokratisk afgørelse på hele processen.

Overenskomst i en krisetid

Lønnen er altid helt central i en overenskomstforhandling. Vi skal forhandle overenskomst i en langt ringere situation end forventet. For der er desværre ikke tvivl om, at corona-krisen vil spille en stor rolle.

Før pandemien så økonomien generelt god ud i Danmark. Men nedlukningen har ramt hårdt, og der er bred enighed blandt økonomer om, at vi ikke kan vente bedring før udgangen af 2021. Det har konsekvenser for, hvilket resultat vi kan forvente af OK21. Når samfundet mangler penge, kræver arbejdsgiverne løntilbageholdenhed. Samtidig har mange især privatansatte mistet deres job, og det er min vurdering, at det kan gøre det mere vanskeligt at få befolkningens opbakning til store lønstigninger – og til et tiltrængt opgør med lønefterslæbet for de traditionelle kvindefag som vores.

Det ændrer selvsagt ikke på, at vi arbejder for det bedst mulige resultat for os socialrådgivere. Det er afgørende, at krisen ikke betyder lønnedgang. Vi er som faggruppe en af velfærdssamfundets bærende søjler. Se bare indsatsen under corona-krisen, hvor socialrådgivere med kreative løsninger og en kæmpe indsats skabte tryghed for udsatte børn og voksne og holdt kontakten til de mange ledige.

Derfor er det ud fra min overbevisning også et rimeligt krav, at vores løn- og arbejdsvilkår afspejler det store ansvar, som vi løfter.

Det er med den indstilling, vi vil gå ind i forhandlingerne.

Indflydelse og fleksibilitet

Arbejdsmiljøet er et andet centralt punkt i overenskomsten. En nyuddannet socialrådgiver kan i dag se frem til et næsten 50 år langt arbejdsliv med et stort ansvar for centrale opgaver i vores velfærdssamfund. Men oplevelsen af ikke at kunne gøre arbejdet godt nok slider på os socialrådgivere. Hvis vi som faggruppe skal holde til et langt arbejdsliv, skal der gøres noget ved psykisk og mental nedslidning. Det kræver mere indflydelse og fleksibilitet på hver enkelt arbejdsplads, og det kræver markant bedre rammer og vilkår for det sociale arbejde – og samlet set et markant bedre arbejdsmiljø.

Derfor tør jeg roligt forudsige, at vi kommer til at møde op til forhandlingerne med konkrete krav om forbedringer af socialrådgivernes arbejdsmiljø og -vilkår. Ikke mindst baseret på jeres input.

OK21 angår alle socialrådgivere, og vi har brug for alle stemmer for at opnå et rigtig godt resultat.

---

Kørplan for OK21

17. august – 1. oktober
Tillidsrepræsentanter inviterer til klubmøder, hvor medlemmernes krav prioriteres og indsamles.

1. oktober
Tillidsrepræsentanter indsender kravene til Dansk Socialrådgiverforening (DS).

7. og 14. oktober
DS’ forhandlingsdelegation behandler medlemmernes krav.

17. – 19. oktober
DS’ hovedbestyrelse behandler og godkender kravene.

23. oktober
DS’ forslag til generelle krav indsendes til OAO (Offentligt Ansattes Organisationer), som er DS’ forhandlingsfællesskab sammen med blandt andre HK, Socialpædagogerne og Teknisk Landsforbund.

9. november
OAO sender de generelle krav til Forhandlingsfællesskabet, hvor alle organisationer på det offentlige område er repræsenteret.

10. december
De generelle krav behandles sammen med de andre organisationers krav i Forhandlingsfællesskabets bestyrelse.

14.-20. december
Forhandlingsfællesskabets repræsentantskab godkender de generelle krav. Både de generelle krav og DS’ specielle krav udveksles med arbejdsgiverne.

December 2020 – januar 2021
Forhandlinger mellem Forhandlingsfællesskabet og arbejdsgiverne. Forhandlinger mellem DS og arbejdsgiverne om de specielle krav.

Februar 2021
Afsluttende forhandling. Indgåelse af generelle forlig og DS-forlig.

Marts – april 2021
Urafstemning om overenskomsten.