ANALYSE: Komplekse regler truer kvalitet i sagsbehandlingen – og borgernes retssikkerhed
32 love. 2.213 paragraffer. 908 bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser, vejledninger, skrivelser og meddelelser. 483 lovændringer på lidt over tolv år. Love ændres op til 13 gange på ét år. Der er ikke noget at sige til, at det er svært at finde rundt på det socialretlige område.
I tænketanken Justitia beskæftiger vi os med retssikkerhed og borgerens grundlæggende frihedsrettigheder, og sidste år besluttede vi os for at undersøge, hvor komplekse reglerne på det socialretlige område egentlig er. Vi vidste godt, at reglerne var omfattende. Vi vidste også, at de ofte blev ændret. Men vi blev alligevel overraskede over, hvilket voldsomt omfang lovene og reglerne har, og hvor hurtigt “lovkværnen” kører.
Til brug for analysen udvalgte vi 32 hovedlove på det socialretlige område, som administreres af kommunerne eller Udbetaling Danmark. Det er love, som fastlægger retningslinjerne, som det offentlige skal følge, når der ydes bistand og ydelser til borgerne. Listen er på ingen måde udtømmende, men vi mener, at vi har indkredset de vigtigste love, der skal sikre, at ingen rammer bunden i tilfælde af for eksempel arbejdsløshed, sygdom, boligmangel eller alderdom.
Regelomfanget i de 32 love og de 908 administrative forskrifter, som følger i kølvandet på lovene, fylder mange hyldemeter og bliver meget ofte ændret. I undersøgelsesperioden 2007-2019 var der – hold nu fast – 483 ændringslove til de 32 hovedlove, og 4.686 paragraffer blev ændret. Det svarer til, at hver eneste paragraf blev ændret i gennemsnit mere end to gange i løbet af perioden.
Flere af de mest centrale socialretlige love har været præget af mange og meget omfangsrige lovændringer, og nogle love har været ændret talrige gange i løbet af et enkelt år. Det gælder særligt serviceloven, der blev ændret otte gange i 2007, 2008 og 2013, 9 gange i 2012 og 2018 samt 13 gange i 2010. Andre eksempler er aktivloven, som blev ændret 8 gange i 2009 og 2015, ni gange i 2010 og 2012 samt 12 gange i 2014, og beskæftigelsesindsatsloven som blev ændret 10 gange i 2012.
Foruroligende udvikling
Kombinationen af en omfangsrig og spredt lovgivning med hyppige lovændringer giver alvorlige udfordringer for alle parter. Den komplekse lovgivning bliver uoverskuelig for borgerne, hvilket kan betyde, at de ikke altid får den hjælp, som de er berettiget til, eller at de uforvarende kommer til at overtræde regler, som de er forpligtet til at følge.
Men de komplekse regler er også et problem for myndighederne – ikke mindst for socialrådgivere, der skal betjene og hjælpe borgerne, og som også har en bred vejledningspligt. Men hvis den pågældende socialrådgiver ikke har et tilstrækkeligt overblik over lovgivningen, er det imidlertid vanskeligt at vejlede om, hvilke andre muligheder borgeren har for at søge hjælp hos en anden myndighed eller efter en anden lovgivning. Det er et problem for især den mest ressourcesvage del af befolkningen, der ofte har brug for hjælp til at varetage deres interesser i en kompleks offentlig sektor.
Risiko for fejl
Det er helt forståeligt, at lovgivningen løbende skal ændres for at matche forholdene i samfundet. Det er også helt legitimt, at politikerne jævnligt vil udstikke nye regler eller justere de eksisterende regler ud fra deres politiske prioriteringer. Men vi burde både som borgere og sagsbehandlere kunne forvente, at love og regler er til at gennemskue – også uden en juridisk embedseksamen. Man gør simpelthen livet unødvendigt svært for alle parter, hvilket ikke blot er frustrerende, men i sidste ende også kan føre til sagsbehandlingsfejl og forkerte afgørelser.
At kvaliteten i sagsbehandlingen er truet, viser også tal fra Ankestyrelsen, hvor borgerne kan klage, hvis de er utilfredse med en afgørelse, som deres kommune eller Udbetaling Danmark har truffet. I 2018 blev næsten hver tredje klage over kommunernes afgørelser og næsten hver femte klage over Udbetaling Danmarks afgørelser omgjort i Ankestyrelsen. Dette tyder på, at det store lovomfang og de hyppige ændringer i praksis kan have en negativ effekt på sagsbehandlingens kvalitet – selvom andre faktorer selvfølgelig også spiller ind, herunder ikke mindst en stor arbejdsbyrde og løbende krav om besparelser og effektiviseringer.
Vi skal samtidig huske, at de borgere, der er mest udsatte, ofte ikke har overskud til at klage over skuffende afgørelser. Det er ofte kun dem, der har et godt netværk eller stærke pårørende, der er i stand til at gå en ekstra kilometer for at gøre deres ret gældende.
Kilde: Justitia – Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Birgitte Arent Eiriksson er vicedirektør i tænketanken Justitiannette Juul Jensen er seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi