Herberg hjælper unge ud af hjemløshed
Først skal de have et sted at bo, derefter kan man tage fat på at løse andre problematikker, som spænder ben for overgangen til voksenlivet. Det er tanken bag et af landets første herberger for hjemløse unge, som ligger i Aarhus. Stedet har på blot et år skabt positive resultater.
Nummer 12 flytter i morgen, og nummer 13 i næste måned. Nogle rykker direkte ind i egen bolig, mens andre har brug for mere støtte og flytter til midlertidige boformer, fortæller socialrådgiver Mia Bækskov.
Hun er koordinator i det specialiserede herberg for unge hjemløse i alderen 18-24 år. Tilbuddet, som ligger i Malmøgade Aarhus Nord, åbnede i februar 2016.
Den rummelige grå villa med rødt tegltag har plads til 15 unge. Kun få er hjemme den formiddag, Socialrådgiveren er på besøg. En ung pige sidder på en stol uden for hoveddøren og taler i telefon, inden for i det store lyse køkken-alrum hjælper en ung mand og en ansat hinanden med at stille forskellige indkøb på plads i køleskabet.
Hjemløshed er fællesnævneren for de unge, men derudover bokser de med mange forskellige udfordringer, som har spændt ben for overgangen til voksenlivet. Det kan være stof- og/eller alkoholmisbrug, kriminalitet, manglende uddannelse, arbejdsløshed og sindslidelser. Mellem halvdelen og to tredjedele af dem har haft en familiesag, eller har været anbragt.
For at få de unge godt videre skal der, som Mia Bækskov udtrykker det, sættes massivt ind med ”et socialfagligt arbejde på metaplan”.
– En forudsætning for at opnå positive resultater for målgruppen er, at den prioriteres politisk, hvilket sker i Aarhus. Dernæst skal der en koordineret og tværfaglig indsats internt i kommunen til samt en massiv social og pædagogisk indsats i dagligdagen, konkluderer Mia Bækskov.
At overskue livet
Herberget er døgnbemandet med et 13 mand stort team bestående af seks socialrådgivere, seks socialpædagoger og en leder. Det giver god mening med så forholdsvis mange ansatte med socialrådgiverbaggrund, idet der er rigtig mange indsatser, som skal koordineres. I huset vægtes den socialfaglige tilgang og det pædagogiske arbejde lige højt, pointerer Mia Bækskov.
– De unge har ofte kontakt med en håndfuld kommunalt ansatte, som hver især varetager et delområde. Når de unge kommer her, er indsatsen ofte vokset dem over hovedet, de føler sig hægtet af og ude af stand til at mestre deres eget liv. Vi hjælper dem tilbage på sporet via en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor vi i fællesskab får styr på alle trådene, så livet igen bliver til at overskue, siger hun.
En del møder foregår i herberget, fordi det for nogle unge kan være direkte angstprovokerende at komme til et møde på et offentligt kontor. Mia Bækskov og hendes kolleger deltager ofte i disse møder.
En rusmiddelkonsulent kommer hver uge i huset for at tilbyde samtaler med unge, som har brug for hjælp til at kvitte eller reducere deres misbrug.
– Formålet med samtalerne er også at gøre dem bevidste om, hvordan misbruget spænder ben for, at de kan fungere i hverdagen og dermed også i egen bolig. At få dem ud af misbruget kræver brobygning, motivation og oplysning, siger Mia Bækskov.
Men ikke alt foregår i huset. Tværtimod opfordrer de ansatte beboerne til at deltage i aktiviteter andre steder i byen. For eksempel at mødes med ligesindede i en samtalegruppe for mennesker med en sindslidelse, gå til sport eller på aftenskole, og vigtigst af alt selvfølgelig også at komme i gang med uddannelse og aktivering.
Efterforsorg prioriteres
Ungeherberget arbejder med en høj grad af anerkendelse og inddragelse. Beboerne er så vidt muligt selv med til at skrive i deres journaler. Mia Bækskov peger på flere fordele.
– Det er med til at bevidstgøre de unge om, at de selv har indflydelse på deres liv, og at de har hovedansvaret for, at beslutningerne bliver ført ud i livet.
Alle får tildelt en kontaktperson, som både føl ger dem under opholdet og i ni måneder efter. Efterforsorg har høj prioritet, men ifølge Mia Bækskov er man stadig i gang med at finde ud af, hvor meget tid man kan afse til opgaven, lige som man er i gang med at metodeudvikle indsatsen. Hun anser efterforsorgen for at være lige så vigtig som opholdet på ungeherberget.
– Stort set alle har behov for støtte i overgangsfasen, hvor de er ekstremt sårbare. De skal ikke blot have styr på det praktiske, men også fungere på et mere eksistentielt plan, hvor de skal lære at stå på egne ben. For at det kan lykkes, skal der en langsigtet indsats til.
Efterforsorgen er et samarbejde mellem Mia Bækskov – som koordinator – kontaktpersonen fra ungeherberget plus en frivillig tilknyttet mentor.
Mangel på billige boliger
Opholdet på ungeherberget er midlertidigt, og målsætningen er, at beboerne højst opholder sig i tilbuddet i 120 dage. Virkeligheden ser dog anderledes ud, idet de fleste i gennemsnit bor der mellem seks og otte måneder. Og her vurderer Mia Bækskov, at den største hurdle er manglen på boliger, der er til at betale for en ung på overførselsindkomst.
– Vi kan lave udredning og planlægge indsatsen i løbet af de fire måneder, men der er ventetid i gennemsnit på seks til otte måneder til en bolig via den sociale boligtildeling eller en af de i alt 15 startboliger, som vi og det kommunale tilbud Ungeindsatsen i fællesskab har råderet over.
Mia Bækskov vurderer, at kontanthjælpsreformens lave ydelser spiller en rolle for de unges muligheder for at veksle hjemløshed til varigt tag over hovedet. Og det var netop en kedelig hjemløsestatistik, som fik byrådet i Aarhus Kommune til at beslutte sig for at etablere landets første herberg for unge hjemløse.
En hjemløsetælling fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) i 2015 viste, at Aarhus har den største andel af unge blandt kommunens hjemløse borgere sammenlignet med resten af landet. Således er 47 procent af alle hjemløse århusianere mellem 18 og 29 år, mens ungeandelen på landsplan er 33 procent. Antallet af hjemløse i Aarhus Kommune var i 2015 på 668, hvilket er en stigning på 43 procent siden 2009.
Stabilitet og individuel indsats
Ungeherberget har visitation ved døren. En del henvender sig på eget initiativ, men de fleste bliver dog henvist af en ansat fra for eksempel misbrugscentret, jobcentret eller en anden offentlig instans, som de er i kontakt med.
Uanset om de kommer fra et liv på gaden, eller de har overnattet på sofaer hos venner og bekendte, sikrer opholdet på ungeherberget dem en periode med stabilitet.
– Først skal de have tag over hovedet, dernæst er der ro til at arbejde med de forskellige problematikker, som de udfordres af. Og modsat ældre hjemløse med mange års misbrug bag sig er mulighederne for, at vi kan støtte de unge til et bedre og selvstændigt liv rigtig gode. Derfor er det så vigtigt, at vi tilrettelægger og tilbyder en individuel indsats og får lavet planer for hver enkelt, siger Mia Bækskov og tilføjer:
– Vi kan anbefale den støtte, som vi mener, er nødvendig, men vi har ingen beslutningskompetence, så det videre forløb afhænger i høj grad af, hvad der bliver tilbudt og bevilget fra øvrige afdelinger i kommunen.
Det kan ifølge Mia Bækskov dreje sig om økonomisk støtte til boligen via Servicelovens § 34-tillæg, ret og pligt til mentor via beskæftigelsesafdelingen samt tilbud om terapi og behandling. I situationer, hvor efterforsorgen ikke er tilstrækkelig, kan der ansøges om bostøtte.
Mia Bækskov vurderer, at noget af det vigtigste for de unge er at føle sig hørt og mødt positivt af de ansatte.
– De får tillid til, at vi forsøger at bygge bro til det, de gerne vil. At mærke, at vi vil dem det godt, betyder meget for de unge. Vi arbejder med en anerkendende tilgang, hvor vi spejler og medinddrager dem. Vi har positive forventninger til dem, for eksempel i forhold til beskæftigelse, misbrugsbehandling med mere. Den anerkendende tilgang betyder også, at vi er nærværende og autentiske personer, som kan sætte sig ned og have en alvorlig samtale med de unge, hvor vi får forklaret dem, at de rent faktisk har et valg og nogle muligheder.
Mia Bækskov arbejder på grund af jobskifte ikke længere på herberget.
Emil glæder sig til at flytte i egen bolig
– Jeg føler, at mit liv er kommet på rette spor igen, siger 21-årige Emil Larsen om udbyttet af sit ophold i ungeherberget.
Emil Larsen glæder sig til at skifte adressen på ungeherberget i Malmøgade ud med en startbolig på Gøteborg Allé. Også selv om han kan se frem til økonomisk smalhals med en gæld på 100.000 kroner, som skal afdrages. Huslejen på næsten 4.000 kroner er ret høj, når man er på uddannelseshjælp, mener han, men er alligevel fortrøstningsfuld. Når huslejen er betalt, vil han have et rådighedsbeløb på cirka 1.900 kroner pr. måned.
– Med en forholdsvis høj husleje, kan jeg søge økonomisk støtte til huslejen efter paragraf 34 og eventuelt også til enkeltydelser. Måske jeg så kan få råd til briller og til at få lavet en tand, som er knækket. De ansatte i ungeherberget har lært mig at overskue min økonomi, og hvad jeg har ret til. Nu føler jeg mig parat til at tage ansvar for mig selv, og hvad der skal ske, siger Emil Larsen.
Styr på misbrug og økonomi
Emil Larsen tjekkede ind på ungeherberget i sommeren 2016. Forud var gået år med kaos og massivt stofmisbrug, og som følge heraf droppede han ud af en uddannelse som skovelev i Naturstyrelsen. Han boede i Vestjylland, men da elevpladsen røg sig en tur, kørte han i sin bil til Aarhus for at slå sig ned blandt venner i den jyske hovedstad. Mange nætter overnattede han i bilen, eller han gik i byen og festede igennem i flere døgn i træk, alternativt gik han med skiftende piger hjem. Men så måtte han afstå bilen, kom en tid på Tre Ege Forsorgshjem, hvor en ven tippede ham om herberget for unge.
Nu satser Emil Larsen på nogle måneders virksomhedspraktik som pædagogmedhjælper, og til sommer vil han gerne starte på pædagoguddannelsen. Han har ikke blot fået styr på økonomien, men også på sit misbrug.
– Samtaler med en misbrugskonsulent og med de ansatte på ungeherberget har fået mig til at indse, at jeg ikke får en skid ud af cannabis. Stoffet gør tværtimod, at jeg sakker bagud i min udvikling, siger Emil Larsen, som tilføjer, at han er taknemmelig for ungeherbergets hjælp.
Emil er et opdigtet navn, hans rigtige navn er redaktionen bekendt.
Servicelovens § 110
Ungeherberget i Aarhus fungerer på baggrund af Servicelovens paragraf 110:
- Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
- Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
- Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
- Stk. 4. Boformer efter stk. 1 skal senest 3 hverdage efter afgørelse om optagelse i boformen give en orientering herom til kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter denne lov, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.