5 stemmer fra praksis om frihed, faglighed og fyringer
Vi har spurgt fem fællestillidsrepræsentanter om, hvad de er bekymret for, hvad de ser af muligheder i den nye reform, og hvordan de går i dialog med ledelse og politikere.
Svært at udvikle og afvikle på samme tid
Ann Chalotte Havndrup Johansen, fællestillidsrepræsentant, Nordfyns Kommune
– Lige nu er der en fornemmelse af, at vi skal udvikle, samtidig med at vi afvikler, og det er sindssygt svært. Hos os skal der spares 12 millioner kroner. Det svarer til 28 procent af vores ressourcer, og ledelsen har meldt ud, at afskedigelsesprocessen begynder til november. Vi håber, at det meste kan findes ved naturlig afgang, men ledelsen har sagt, at der vil ske afskedigelser uanset hvad.
– Det er meget svært at tænke innovativt og gøre sig de store forkromede tanker, når man samtidig ikke ved, om man selv bliver en del af det. Det er ikke, fordi folk ikke vil, men præmissen er svær.
– Der er helt sikkert gode takter i reformen. Jeg kan godt lide, at der lægges op til, at indsatsen skal være mere individuelt tilrettelagt. Men jeg hører, at ledelsen overvejer at holde møder med borgerne som gruppeforløb – og det bekymrer mig. Men pt. ved vi ikke, om det kommer til at ske.
Forhåbentlig er fantasien værre end virkeligheden
Tania Larsen Kvist, fællestillidsrepræsentant, Aalborg Kommune
– Stemningen er urolig, men det skyldes forhåbentlig, at fantasien er værre end virkeligheden. Jeg tror, at det vil hjælpe, at få sat tal på, hvor mange der skal afskediges, for så har man noget håndgribeligt at forholde sig til. Ledelsen er realistisk nok til at vide, at vi ikke kan drifte som normalt, hvis vi bliver færre, men de er nødt til at tage ansvar for prioriteringen, og det har de ikke været superskarpe på.
– Jeg kan se et potentiale i reformen, men det kræver, at ledelsen og politikerne dropper kontrollen, investerer i beskæftigelsesindsatsen og sikrer os de rette rammer. At de stoler på vores faglighed, og at vi får kompetencerne til langt nemmere at bevillige forløb og fleksjob.
– Men jeg kan frygte, at det bliver et politisk tovtrækkeri, når der skal laves budgetter. I Aalborg skal vi spare 93 millioner kroner, og vi bliver allerede nu bedt om at kigge på, om vi for eksempel skal lade være med at slå et vikariat op, når en medarbejder går på barsel. Så mine kolleger i jobcentrene løber alt for stærkt. Jeg er bange for, at det kun bliver værre.
Politisk usikkerhed bekymrer
Sarah Henneberg, fællestillidsrepræsentant, Esbjerg Kommune
– Her går socialrådgivernes største bekymring på borgerne, og om der kommer så store ændringer, at det går ud over den kvalitet, vi kan tilbyde dem. Ellers er der rimelig meget ro på.
– I Esbjerg har vi god erfaring med at arbejde på en alternativ måde, hvor vi tænker ud af boksen. Vi prioriterer at lave indsatser med udgangspunkt i borgerens ønsker og ideer, og det lægger reformen i den grad op til, at vi kan fortsætte med.
– Den måde at arbejde på forudsætter en ledelse, der ser muligheder frem for begrænsninger. Derfor er det kommunalvalget og den politiske usikkerhed, der bekymrer mig mest. Jeg er bange for, at der kommer nogle politikere, som vil noget helt andet.
– Vi er 500 ansatte på beskæftigelsesområdet i Esbjerg, og der skal afskediges 100. Vi har en meget lydhør ledelse, som forstår, at det kan være en svær proces at være i, så de sørger for jævnligt at orientere os og sende hilsener. Det giver tryghed og anerkendelse.
Håber på mere menneske og mindre system
Ida Louise Jervidalo, fællestillidsrepræsentant, Aarhus Kommune
– Der er forbløffende ro på linjerne hos os, og reformen er ikke det første, jeg bliver spurgt til, når vi møder hinanden på gangene. Vi er i gang med en proces, hvor vi prøver at geare os til fremtidens beskæftigelsesindsats og finde ud af, hvad vi skal veksle reformens frisættelse af faglighed til. Og her er vi tillidsfolk inviteret med.
– Til gengæld er jeg ikke overbevist om, at der er politisk vilje til fortsat at investere i beskæftigelsesindsatsen. I Aarhus skal vi spare 44 millioner kroner i 2026 stigende til 145 millioner i 2030. Jeg kan godt være bekymret for, at der fra politisk side primært er fokus på at få besparelserne igennem. Derfor forsøger vi at udnytte hver en lille sprække for at fortælle den gode historie om, hvordan vi skaber værdi – både i et borger- og et samfundsperspektiv.
– Til gengæld oplever jeg, at der både fra medarbejder, ledelse og direktion er samme interesse for at styrke området, og at vi lægger så højt et ambitionsniveau som overhovedet muligt. Reformen lægger op til, at vi kan komme til at se meget mere menneske og meget mindre system. Det håber jeg, at vi kan realisere.
Frygter at få endnu mere travlt
Rikke Troelsen, fællestillidsrepræsentant, Københavns Kommune
– Det fylder hos os, at vi kommer til at sige farvel til nogle kolleger, for København er en af de kommuner, hvor der skal spares mest. Reformen taler meget ind i socialrådgivernes faglighed. Den lægger op til, at der skal arbejdes mere socialfagligt og helhedsorienteret, og samtidig er vi ikke mange socialrådgivere i Jobcenter København, så jeg fortæller faktisk medlemmerne, at jeg ikke er så bekymret for afskedigelser.
– Til gengæld er folk rigtig bange for at få endnu mere travlt. De er bange for ikke at kunne følge med og hjælpe borgerne ordentligt.
– Vores direktion er ret god til at give os en melding, også selv om der ikke sker så meget nyt. Det kan man også have brug for at vide. Vi har en enhed, der står for alt i forbindelse med reformen, og lige nu arbejder min fællestillidsrepræsentant-kollega Laura Pode og jeg på, at der kommer en form for medarbejderindflydelse. Og så arbejder vi også på at kunne inspirere vores lokalpolitikere via kaffemøder og debatindlæg.
Opkvalificering
Som en del af beskæftigelsesreformen afsættes der 120 mio. kr. til at opkvalificere sagsbehandlere og ledere i overgangen til den nye beskæftigelsesindsats med mere frihed og færre krav.