4 ud af 5 socialrådgivere: Lave ydelser står i vejen for mit sociale arbejde
Et stort flertal af socialrådgiverne mener, at lave ydelser skaber fattigdom og gør det svært at arbejde konstruktivt med borgerne. Det viser en ny rundspørge blandt medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening.
Illustration: Otto Dickmeiss
Knap 80 procent af de godt 1200 adspurgte socialrådgivere svarer, at nogle ydelsers lave niveau står i vejen for det sociale arbejde med borgerne. Lidt flere, knap 85 procent, svarer, at nogle lave ydelser presser borgere ud i fattigdom.
Af de 1200 socialrådgivere, som har besvaret Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge, arbejder godt 600 på beskæftigelsesområdet. Her vurderer socialrådgiverne, at særligt tre ydelser er problematiske, nemlig ressourceforløbsydelse, selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse samt uddannelseshjælpen. En socialrådgiver skriver:
”Det er svært at få i forvejen meget sårbare borgere til at arbejde med langsigtede mål, når de dagligt skal yde en stor indsats for at have penge nok til almindelige udgifter som nødvendig medicin. Når de ikke kan spare op til ting, de kan glæde sig til. Borgerne motiveres ikke af at være fattige og se, at andre lever helt anderledes liv end dem. Al mentalt overskud og energi bruges på at overleve fra dag til dag.”
Uddannelseshjælpen og selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen er særligt lave ydelser, som primært rammer de unge og danskere med udenlandsk baggrund. Men sidstnævnte har, som flere socialrådgivere og Dansk Socialrådgiverforening har kritiseret i medierne, også ramt hjemløse med dansk baggrund.
I rundspørgen svarer tre ud af fire socialrådgivere fra beskæftigelsesområdet desuden, at sanktioner som 225-timersreglen ikke hjælper borgere i job eller uddannelse. Det underbygges af tidligere undersøgelser, blandt andet en rapport fra 2018 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her svarede over halvdelen af de adspurgte medarbejdere, at 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet fik borgerne til at ’give op ift. jobsøgning’, lige som den tidligere regerings egne beregninger viste, at loftet og 225-timersreglen samlet set blot fik 450 mennesker i job.
”En lavere ydelse motiverer ikke, så ville 225-timersreglen have skovlet personer ud af systemet. Det har den ikke. Jobcentrene drukner i flere og flere proceskrav, som sjældent har med borgerens reelle udfordringer at gøre. Der er ingen tillid til jobcentrene og medarbejdernes faglighed. Det er grotesk, lyder det fra en af de socialrådgivere, der har besvaret rundspørgen.”
