Sammenhæng handler om meget mere end sundhed
Regeringen ønsker med sin sundhedsreform at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, og selvfølgelig er det afgørende, at der er sammenhæng mellem behandlingen hos lægen, på sygehus og ved speciallægen. Men patienter skal behandles som hele mennesker, ikke som diagnoser, og skal derfor også mødes af socialfagligt personale, som kan hjælpe med at skabe overblik over hele deres livssituation.
– Jeg savner politisk forståelse af, at mennesker er andet og mere end deres helbred, og at helbredet også påvirkes af for eksempel indkomstniveau, handicap og social isolation.
Sådan lød reaktionen fra Dansk Socialrådgiverforenings formand, Mads Bilstrup, da regeringen i sidste uge præsenterede sit udspil til en sundhedsreform. Der er hårdt brug for, at mange flere patienter møder socialfagligt personale, som kan støtte og vejlede dem i blandt andet at søge støtte og hjælpemidler hos kommunen, skabe overblik over ikke bare deres patientforløb, men hele deres livssituation, mener han.
– Lars Løkke og de øvrige politikere taler meget om sammenhæng, men det er, som om de glemmer alt det, der ikke umiddelbart handler om medicinsk behandling. Nok er det afgørende, at der er sammenhæng mellem besøg hos den praktiserende læge, behandling på sygehus og opfølgning hos en speciallæge, men det er ikke nok for de mange mennesker, der samtidig har sociale eller psykiske udfordringer – herunder også patienter, som er i krise, for eksempel fordi de frygter at miste jobbet, eller på grund af livstruende sygdom, siger Mads Bilstrup.
Brug for socialrådgivere på sygehusene
Denne gruppe har brug for sammenhæng mellem sundhedssystemet, det sociale system og psykiatrien, og det gælder, uanset om regeringen får vedtaget reformen, eller om sundhedsvæsenet beholder sin nuværende struktur.
– I de seneste mange år har politikerne skåret kraftigt i antallet af socialrådgivere på sygehusene, og derfor er der også grund til at være bekymret for fremtiden. Hvis vi skal sikre sammenhæng for alle patienter, skal faggrupper som socialrådgivere og socialpædagoger være en integreret del af det sundhedsfaglige arbejde, siger Mads Bilstrup.
Han understreger, at bedre sammenhæng ikke kræver den grundlæggende omlægning af sundhedsvæsenet, som regeringen lægger op til ved at nedlægge regionsrådene og erstatte dem med en central, statslig styringsenhed og 21 kommunale sundhedsfællesskaber.
– Regeringens planer om at nedlægge regionerne vil koste mange ressourcer og langvarige frustrationer blandt medarbejdere og patienter. Allerede i dag findes der gode eksempler på tværfagligt samarbejde mellem sygehuse, psykiatri og kommuner, som vi i stedet burde udbrede til hele landet, siger Mads Bilstrup.
Hvor skal pengene komme fra?
Eksperter og fagfolk har kritiseret regeringens udspil, fordi der er stor usikkerhed om, hvor pengene skal komme fra.
– Jeg er enig i en stor del af kritikken, for det er selvfølgelig helt afgørende for kvaliteten i sundhedsvæsenet, at der følger penge med til at finansiere omstillingen og sikre, at sundhedspersonalet ikke skal løbe endnu hurtigere, end de allerede gør i dag, siger Mads Bilstrup.
Endelig vil regeringen flytte det specialiserede socialområde, der i dag ligger i regionerne, ud i kommunerne.
– En væsentlig grund til at oprette regionerne i 2007 var, at komplicerede opgaver skal samles på de store sygehuses specialiserede afdelinger, fordi de lokale sygehuse ikke har den faglige kompetence. Det samme gjaldt dele af socialområdet, som kræver specialuddannet personale. Hvis kommunerne igen skal løfte hele den opgave, er jeg alvorligt bekymret for kvaliteten, og for hvor de skal få ressourcerne fra, siger Mads Bilstrup.
Han håber, at de kommende diskussioner og politiske forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen også kommer til at handle om de mennesker, der har særlige udfordringer – både i sundhedssystemet og i det sociale system.