Egen sygdom

Hvilke regler og rettigheder du har under din sygdom, kan du læse mere om på denne side. Hvis du ikke kan finde svar på dine spørgsmål, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller regionskonsulent. Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke har pligt til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du er syg med.

Sygdom

Sygdom er som udgangspunkt lovligt forfald, hvilket vil sige, at du har ret til fravær fra dit arbejde, fordi du er ude af stand til at udføre dit arbejde på grund af din sygdom. Du har dermed ikke pligt til at arbejde, når du er syg.

Vær opmærksom på, at selvom sygdom er lovligt forfald, er det ikke ensbetydende med, at din ret til fravær er ubegrænset, og du er derfor ikke beskyttet mod opsigelse under sygdom – dog skal opsigelsen være saglig.

» Læs mere om opsigelse på grund af sygdom

Din underretningspligt

Når du bliver syg, er det vigtigt, at du straks sygemelder dig i henhold til retningslinjerne på din arbejdsplads, så der ikke er tale om ulovlig udeblivelse, hvilket kan have ansættelsesretlige konsekvenser. Dette gælder både, hvis du bliver syg inden påbegyndelse af din arbejdstid såvel som i din arbejdstid.

Hvis der ikke er retningslinjer vedrørende sygemelding på din arbejdsplads, så skal dette gøres hurtigst muligt eller to timer efter arbejdstidens begyndelse.

Det er afgørende, at du sygemelder dig korrekt, og du kan godtgøre, at du har sygemeldt dig korrekt.

Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke har pligt til at oplyse din arbejdsgiver om sygdommens art. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør oplyse din arbejdsgiver om sygdommens art, anbefales det, at du kontakter din tillidsrepræsentant eller regionskonsulent.

Når du har informeret din arbejdsgiver korrekt om dit sygefravær, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Det er dog almindeligt, at du orienterer din arbejdsgiver om forventet tilbagekomst, så snart du kan sige noget sikkert herom.

» Kontakt: Regionskonsulent
» Lov: Helbredsoplysningsloven
» Lov: Sygedagpengeloven

Længerevarende sygdom

Er du syg i mere end 14 dage, har din arbejdsgiver ret til at kræve nærmere oplysninger om varigheden af din sygdom.

Hvis du fortsat er syg efter fire uger, anmelder din arbejdsgiver fraværet til din kommune, så din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion, når arbejdsgiverperioden udløber – altså efter dine 30 sygedage. Herefter vil kommunen sende dig et oplysningsskema, som du skal returnere inden otte dage, medmindre andet er aftalt med kommunen.

Det vil således sige, at du under en længerevarende sygdom både har en forpligtelse overfor din arbejdsgiver samt kommunen.

Vær opmærksom på, at du har krav på løn under sygdom, uanset om din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion eller ej. Dog kan det have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis du gentagne gange undlader at medvirke til opfølgning med kommunen, og dermed afskærer din arbejdsgiver fra sygedagpengerefusion.

» Lov: Funktionærloven
» Lov: Sygedagpengeloven

Dokumentation

Er der tale om en kortvarig sygdom lægges din forklaring om sygdommen normalt altid til grund. Din arbejdsgiver kan dog kræve, at du sygemelder dig skriftligt eller på anden vis dokumenterer, at dit fravær skyldes sygdom.

Vær opmærksom på, om det fremgår af for eksempel din ansættelseskontrakt eller en personalehåndbog, at du selv skal fremlægge lægelig dokumentation uden anmodning fra din arbejdsgiver.

Tro- og loveerklæring

Din arbejdsgiver kan tidligst på din anden sygedag kræve at få en underskrevet tro- og loveerklæring af dig. Erklæring er din underskrift på, at du er syg, men den siger ikke noget om varigheden af din sygdom.

Friattest

Din arbejdsgiver kan på hvilket som helst tidspunkt under din sygdom kræve dokumentation for, at der foreligger en sygdom samt sygdommens varighed. Dette gøres i form af en friattest, hvor din læge bekræfter din sygdom samt varigheden af din sygdomsperiode. Oplysningerne til din arbejdsgiver er dog begrænset af helbredsoplysningsloven, fordi din arbejdsgiver alene har krav på at få oplysninger om din sygdom, hvis sygdommen vil have væsentlig betydning for din arbejdsdygtighed. Friattesten kan alene udfærdiges under dit aktuelle sygefravær – det vil sige, at den ikke kan udfærdiges med tilbagevirkende kraft.

Nedenstående er nogle eksempler på tilfælde, hvor en friattest er egnet:

  •  Du ser ikke dig selv i stand til at kunne medvirke til en sygefraværssamtale med din arbejdsgiver.
  • Du er syg i din opsigelsesperiode.
  • Du er syg i din ferie.
  • Du er fortsat fuldtidssyg efter udløbet af perioden angivet i en tidligere friattest eller mulighedserklæring.

Vær opmærksom på, at det er din arbejdsgiver, der betaler for friattesten, hvorfor anmodningen bør hvile på skriftlig anmodning, så din læge ved, hvortil regningen eventuelt skal sendes. Dette gælder dog ikke, hvis du bliver syg under din ferie – i så fald skal du selv betale for friattesten.

Varighedsattest

Hvis du har sygefravær af mere end 14 dages varighed kan din arbejdsgiver kræve en varighedsattest, hvor din læge eller en special læge giver en prognose for det fortsatte sygefravær.

Vær opmærksom på, at det er din arbejdsgiver, der betaler for varighedsattesten, hvorfor anmodningen bør hvile på skriftlig anmodning, så din læge eller speciallægen ved, hvortil regningen eventuelt skal sendes.

Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen har til formål at fastholde dig på arbejdsmarkedet, og den anvendes i de situationer, hvor der er dialog mellem dig og din arbejdsgiver om, hvilke arbejdsfunktioner du kan varetage under din sygdom.

En mulighedserklæring kan derfor i praksis først udarbejdes efter en vis periode, fordi erklæringen udarbejdes på baggrund af en samtale mellem dig og din arbejdsgiver, hvor I tager stilling til skånebehovet. Hvis der foreligger en konkret diagnose, må din arbejdsgiver ikke spørge indtil dette, medmindre du selv har oplyst nærmere om den konkrete diagnose.

Når du og din arbejdsgiver har udarbejdet mulighedserklæringen, skal din læge på baggrund af en samtale med dig vurdere skånehensynene og dine arbejdsmuligheder. Din læge kan eventuelt komme med egne forslag til skåneinitiativer og give en vurdering af, hvor længe du er syg.

Nedenstående er nogle eksempler på tilfælde, hvor en mulighedserklæring er egnet:

  • Længerevarende sygdom.
  • Sygefravær under graviditet.
  • Sygefravær i forbindelse med alvorlig sygdom.
  • Fortsat nedsat arbejdsfunktionsevne efter udløbet af en periode, der er angivet i en tidligere udfærdiget mulighedserklæring i samme fraværsperiode.

Vær opmærksom på, at det er din arbejdsgiver, der betaler for mulighedserklæringen, hvorfor anmodningen bør hvile på skriftlig anmodning, så din læge ved, hvortil regningen eventuelt skal sendes.

» Lov: Funktionærloven
» Lov: Helbredsoplysningsloven
» Lov: Sygedagpengeloven
» Lægeforeningen: Lægeattest ved sygefravær
» Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekruttering og Lægeforeningen: Mulighedserklæring

Sygefraværssamtale

Senest fire uger efter din første sygedag, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale med et rimeligt varsel. Du er forpligtet til at møde op til samtalen, medmindre din sygdom eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for at afvikle en personlig samtale. I så fald skal samtalen afvikles telefonisk.

Hvis du ikke kan møde personligt til samtalen, skal du indhente en friattest hos din læge, som din arbejdsgiver skal have, hvori det fremgår, at du ikke kan møde frem.

Det anbefales, at du til samtalen enten tager din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant med som bisidder. Alternativt kan du vælge en tredje person, for eksempel en kollega.

» Lov: Sygedagpengeloven

» Pjece: Gode råd til bisidderrollen (for TR og AMiR)
» Pjece: Gode råd til dig som bisidder til en sygefraværssamtale
» Pjece: Gode råd til din første sygefraværssamtale

Sygdom på grund af arbejdsmiljøet

Skyldes din sygdom arbejdsmiljøet, anbefales det, at du kontakter din arbejdsmiljørepræsentant og/eller din regionskonsulent.

» Kontakt: Regionskonsulent
» Læs mere om arbejdsrelateret stress
» Læs mere om trusler og vold

Arbejdsskade

Skyldes din sygdom forhold på arbejdspladsen, for eksempel hvis du har været udsat for stressbelastning eller trusler/vold, bør du straks kontakte din læge, så denne kan notere din situation. Du bør også kontakte din nærmeste leder, så der kan blive gjort noget ved forholdene. I sådan en situation kan der være tale om en eventuel arbejdsskade.

Det anbefales desuden, at du tager kontakt til din arbejdsmiljørepræsentant, regionskonsulent eller en af arbejdsskadekonsulenterne fra Dansk Socialrådgiverforenings sekretariat, som yder konsulentbistand ved arbejdsskadesager.

Du kan kontakte arbejdsskadekonsulent Anne Marie Bryde på amb@socialraadgiverne.dk eller arbejdsskadekonsulent Karen-Marie Adamsen på kma@socialraadgiverne.dk. Vær opmærksom på, at du skal være et aktivt medlem af Dansk Socialrådgiverforening, såfremt du ønsker konsulentbistand.

» Arbejdsmarkedets Erhvervssikring: Sagsforløb
» Borger.dk: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme
» Kontakt: Regionskonsulent
» Lov: Arbejdsskadesikringsloven
» Læs mere om arbejdsskader
» Læs mere om arbejdsrelateret stress
» Læs mere om trusler og vold

Betaling under sygdom

Sygdom er som udgangspunkt lovligt forfald, hvorfor du har ret til din sædvanlige løn under din sygdom uden hensyn til varigheden, såfremt du er ansat som funktionær eller på funktionærlignende vilkår.

Vær opmærksom på, at din arbejdsgiver kan frigøre sig for at betale din løn under sygdom, hvis der er tale om selvforskyldt sygdom eller svigagtig fortielse.

Er du ikke ansat som funktionær eller på funktionærlignende vilkår, har du ikke ret til løn under sygdom, medmindre det fremgår af din ansættelseskontrakt. Har du ikke ret til løn under sygdom, kan du være berettiget til sygedagpenge, hvis du opfylder beskæftigelseskravet i sygedagpengeloven.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller regionskonsulent ved tvivlsspørgsmål.

» Beskæftigelsesministeriet: Vejledning om sygedagpenge
» Kontakt: Regionskonsulent
» Lov: Funktionærloven
» Lov: Sygedagpengeloven

Raskmelding

Når du har informeret din arbejdsgiver korrekt om dit sygefravær, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Det er dog almindeligt, at du orienterer din arbejdsgiver om forventet tilbagekomst, så snart du kan sige noget sikkert herom.

Vær opmærksom på, at din manglende raskmelding kan have ansættelsesretlige konsekvenser.

Derudover er skal du huske, at din læge ikke kan raskmelde dig, men at denne undlader at sygemelde dig, såfremt du er rask.

Delvist raskmeldt

Er du i stand til delvist at genoptage dit arbejde, skal du være opmærksom på, at du er forpligtiget til at stille din arbejdskraft til rådighed til din arbejdsgiver.

Det anbefales, at når du skal drøfte din delvise tilbagevenden med din arbejdsgiver, at du tager din arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant med til samtalen. Såfremt din arbejdsgiver ikke vil udarbejde eller følge din tilbagevendingsplan, bør du tage kontakt til din regionskonsulent.

» Kontakt: Regionskonsulent

Andet lønnet arbejde under sygdom

Hvis du har andet lønnet arbejde, er det dig, der skal kunne godtgøre, at dit andet lønnet arbejde ikke er i strid med din pligt til at medvirke til, at din sygdomsperiode bliver så kort som muligt. Hvis dit andet lønnet arbejde vurderes at være i strid med din pligt hos din arbejdsgiver, kan det have ansættelsesretlige konsekvenser.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller din regionskonsulent ved tvivlsspørgsmål.

» Kontakt: Regionskonsulent
» Lov: Funktionærloven

Hobby / fritid

Som udgangspunkt kan din arbejdsgiver ikke bestemme, hvad du skal foretage dig udenfor din arbejdstid. Dog har du pligt til ikke at forhale din sygdom eller foretage dig aktiviteter, der ikke er foreneligt med din sygemelding, fordi det i værste tilfælde kan have ansættelsesretlige konsekvenser.

§ 56-aftale

En § 56-aftale tager sigte på de tilfælde, hvor du vil have svært ved at få eller bevare dit arbejde på grund af en kronisk eller langvarig sygdom. Aftalen kan indgås for to år ad gangen, og den dækker sygefravær vedrørende den sygdom, som aftalen omfatter.

Du og din arbejdsgiver kan indgå en § 56-aftale, hvis:

• du har en kronisk eller langvarig sygdom og fraværet på grund af sygdommen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for et år,
• du skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller lignende, og indlæggelsen eller behandlingen er planlagt på ansættelsestidspunktet,
• din arbejdsgiver allerede har udbetalt sygeløn i 30 dage for samme lidelse indenfor de sidste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.

Når du og din arbejdsgiver har indgået en § 56-aftale, skal den godkendes af kommunen. Godkender kommunen aftalen, kan din arbejdsgiver få refusion fra kommunen fra din første fraværsdag, hvis du er sygemeldt på grund af den sygdom, aftalen vedrører.

Vær opmærksom på, at undersøgelser og behandling for barnløshed betragtes som sygefravær – og er dermed lovligt forfald – hvorfor du, som kvinde, kan indgå en § 56-aftale med din arbejdsgiver vedrørende barnløshedsbehandling.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller din regionskonsulent ved tvivlsspørgsmål.

» Kontakt: Regionskonsulent
» Lov: Sygedagpengeloven
» Læs mere i øvrige spørgsmål relateret til sygdom
» Sundhed.dk: §56 aftale – refusion fra 1. sygedag til din arbejdsgiver
» Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Anvendelse af aftaler efter sygedagpengelovens § 56

Få personlig rådgivning

Kontakt TR

Hvis du har spørgsmål om løn og arbejdsvilkår, så er det først og fremmest tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads, du skal kontakte.