Nu stiger lønnen på det kommunale og regionale område
1. oktober steg lønnen for socialrådgivere, der arbejder i en kommune eller region. Lønstigningen er et resultat af forhandlingerne ved OK24 og kan ses på lønsedlen for oktober.
For socialrådgivere, der arbejder i en kommune, er lønnen steget med 1,3 procent.
For socialrådgivere, der arbejder i en region, er lønnen steget med 1,39 procent.
For statsansatte er der ikke en regulering 1. oktober, da hele stigningen i 2024 blev udmøntet 1. april.
Stigningerne er mindre end forudsat ved indgåelsen af OK24-forliget, da den private lønudvikling har været lavere end forventet. Det betyder, at udmøntningen fra reguleringsordning er cirka 0,4 procent mindre end forudsat.
Samlet set har lønstigningerne på de tre områder indtil nu været:
- Staten: 5,89 % pr. 1. april
- Kommuner: 4 % pr. 1. april og 1,3 % pr. 1. oktober = 5,3 %
- Regioner: 4 % pr. 1. april og 1,39 % pr. 1. oktober = 5,39 %
Lønstigningen kan ses på lønsedlen for oktober måned.
» Her er lidt hjælp til, hvad du skal holde øje med, når du tjekker din lønseddel.
» Og her kan du se de aktuelle lønsatser på de forskellige områder.