Minister måtte trække i land efter socialrådgiveres opråb
Da fællestillidsrepræsentant Tania Larsen Kvist opdagede, at adopterede rammes af den nye arbejdspligt, ringede hun til DS’ forkvinde. Det udløste et politisk stormvejr, der fik ministeren til at love ændringer.
Da socialrådgiver og fællestillidsrepræsentant Tania Larsen Kvist sammen med en kollega opdagede, at adopterede danskere vil blive ramt af de nye kontanthjælpsregler, ringede hun til DS-forkvinde Signe Færch. Det blev starten på et politisk stormvejr, der fik beskæftigelsesministeren til at love ændringer.
Vi skruer tiden flere måneder tilbage, hvor Tania Larsen Kvist og en kollega undrede sig over, at adopterede danskere var begyndt at figurere på listen over borgere, som bliver omfattet af de nye kontanthjælpsregler om arbejdspligt og mindstesats.
”Det måtte være en fejl”
Reglerne om arbejdspligt og en endnu lavere mindstesats er ifølge politikerne kommet til verden i forsøget på at få flere kvinder med ikke-vestlig baggrund ind på arbejdsmarkedet, men nu dukkede helt almindelige danske navne op – kunne det virkelig passe?
“Vi tænkte begge, at det måtte være en fejl, men jo mere jeg gravede i det, jo mere blev jeg klar over, at det ikke var tilfældet. Alle de borgere, som er blevet adopteret efter 1968, ville blive omfattet af arbejdspligten. Så blev jeg skidesur sagt på godt nordjysk og tænkte: ”Nu må Signe (DS’ forkvinde, red.) gøre noget”, siger Tania Larsen Kvist.
Tania Larsen Kvist arbejder med ledige over 30 år med andre problemer end ledighed i Aalborg Kommune. Det var her, Tanias kollega gjorde hende opmærksom på de nye navne på listen. Tania Larsen Kvist, som også er medlem af Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse, lovede sin kollega at tage sagen videre, og så ringede hun til forkvinden i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch.
Stor faglig sejr
Det skulle blive startskuddet til det forløb, der fik lavinen til at rulle for beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). For Signe Færch undrede sig også. Derfor gik Dansk Socialrådgiverforening i gang med at kontakte tillidsrepræsentanter fra andre kommuner, som kunne bekræfte, at danskere med adoptivbaggrund også dukkede op på deres lister.
Siden har DS arbejdet for at gøre politikere og medier opmærksomme på sagen, og i februar havnede beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen for alvor i et stormvejr, da hun måtte indrømme, at hun hele tiden havde været bekendt med, at danskere med adoptivbaggrund ville blive omfattet af de nye kontanthjælpsregler.
Beskæftigelsesministeren har nu lovet, at denne gruppe af danskere med adoptivbaggrund vil blive undtaget fra de nye regler, og det er – til en begyndelse – en stor faglig sejr, mener Tania Larsen Kvist.
Det nytter at sige fra
“Mange bliver socialrådgivere, fordi de gerne vil hjælpe andre mennesker – jeg selv inklusive. Vi kan sagtens varetage ny lovgivning og informere borgerne om det på fornuftig vis, men jeg har flere gange sendt en afgørelse, som jeg grundlæggende har været dybt uenig i, fordi jeg ved, at det ikke kommer til at hjælpe borgeren – det ville være tilfældet med den her lovgivning”, siger Tania Larsen Kvist og fortsætter:
“Så fagligt betyder det utroligt meget, at vi er lykkedes med at komme igennem med vores budskab. Det betyder også noget for mig som tillidsrepræsentant, at det har nyttet noget for min kollega at komme til mig, og det har nyttet noget, at jeg som tillidsrepræsentant er gået til Signe Færch. Det nytter noget at sige fra.”
Håber lovgivning droppes
Tania Larsen Kvist håber, at diskussionen om de nye regler, som efter planen kommer til at gælde fra 1. juli 2025, vil føre til et generelt opgør med lovgivningen. Senest har Dansk Socialrådgiverforening opfordret politikerne til at droppe arbejdspligten og de lave ydelser for alle.
“Lovgivningen kommer til at ramme nogle borgere, som slet ikke vil kunne leve op til dens krav. Der er en grund til, at de modtager kontanthjælp, og det giver slet ikke mening, at vi indleder den her klapjagt på dem,” siger Tania Larsen Kvist.
Hun frygter, at loven kommer til at lægge yderligere pres på en i forvejen presset gruppe af borgere. “Jeg tror, at vi kommer til at se nogle borgere, som får svært ved at få det til at hænge sammen økonomisk, når ydelsen bliver sat ned ret betydeligt. Og én ting er sikkert: Jo flere ressourcer man bruger på at tænke på, om man kan blive boende i sin bolig, og hvordan man skaffer mad til sine børn, jo færre ressourcer er der til at tænke på, hvordan man kommer ind på arbejdsmarkedet,” pointerer Tania Larsen Kvist.