Meningsløst at spare på jobcentrene

Politikerne har valgt at spare godt en milliard kroner på indsatsen til de ledige. Dybt kritisabelt, lyder det fra socialrådgiverne, der opfordrer politikerne til at udmønte besparelsen så klogt og nænsomt som muligt.

1,1 milliarder kroner. Så meget har politikerne bundet sig til at spare på beskæftigelsesområdet for at finde penge til den såkaldte ’Arne-pension’. Det svarer til omkring 8 % af de samlede udgifter for at hjælpe mennesker i arbejde – et område der i forvejen er presset af snævre rammer og ringe vilkår for både ledige og medarbejdere.

– Det er meningsløst. Mange socialrådgivere på landets jobcentre oplever, at de mangler tid til det enkelte menneske og mulighed for at give den rette indsats til de ofte udsatte eller syge ledige, vi arbejder med. Vi og de mennesker, vi arbejder for at hjælpe, har brug for flere, ikke færre, ressourcer. Skrækscenariet er, at politikerne kører en grønthøster over jobcentrene uden at tage ansvar for, hvordan så stor en besparelse skal findes, siger socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup.

Socialrådgivere ramt af stress

Komplicerede love og regler tager unødigt meget af den tid, socialrådgiverne ellers kunne bruge på at hjælpe ledige videre. Derfor er Mads Bilstrup glad for partiernes ambition om at gøre op med bureaukratiet, men han tvivler stærkt på, at de kan finde en milliard ved at afbureaukratisere.

– Ambitionen er god. Hver tredje socialrådgiver på jobcentrene er stressede, og mange er dybt frustrerede over de mange krav til overflødig dokumentation. Men jeg mener, det er naivt at tro, at man fjerner for en milliard kroners bureaukrati med et fingerknips. Derfor må politikerne også tage ansvar og pege på, hvilke opgaver jobcentrene ikke skal løse i fremtiden, siger han og understreger, at politikerne selv har indført bureaukratiet.

– De mange regler og krav kommer jo fra politikernes ønske om at styre det her område helt ned i detaljen. Deres mangel på tillid til både de ledige og medarbejderne er den væsentligste årsag til, at socialrådgiverne ikke har tid til kerneopgaven, påpeger han.

Stop stram styring

Derfor opfordrer Mads Bilstrup politikerne til at kigge på den meget stramme statslige styring af området.

– Socialrådgiverne på jobcentrene arbejder oftest med mennesker, der har andre udfordringer end ledighed: ingen uddannelse, intet netværk, alkoholmisbrug, psykiske lidelser eller sygdom. Mange har både sociale, psykiske og fysiske problemer. Vi er uddannet til at skabe en god relation og et godt samarbejde med de ledige, der tager udgangspunkt i hvert enkelt menneskes særlige situation.

– Men det er ofte meget svært på grund af de politisk fastsatte krav til dokumentation og samtalernes indhold. Mange socialrådgivere mangler tiden til at forberede sig grundigt på den enkelte sag, som ofte er lang og kompleks med dokumenter fra tidligere aktivering, læger, psykiatri og meget andet, siger Mads Bilstrup.

Investeringer er vejen frem

Under den første corona-nedlukning blev en lang række krav suspenderet, men ifølge en undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening, HK og KL holdt medarbejderne på jobcentrene fast i den tætte kontakt til borgerne. Mange socialrådgivere fik desuden kontakt med ledige, som de ellers ikke kunne nå, fordi de fik frihed og tid til at bruge deres faglighed og møde de ledige som hele mennesker.

– Erfaringerne fra nedlukningen viser, at socialrådgiverne er dybt professionelle og langt bedre til at vurdere, hvad den enkelte har brug for, end politikernes standardløsninger. Det samme har vi set i kommuner som Hjørring og Aabenraa, der har investeret i flere socialrådgivere og dermed mere tid til arbejdet med hvert enkelt menneske. Resultaterne kom lynhurtigt og er virkelig gode: En meget stor andel af de ledige er hjulpet væk fra kontanthjælp, og mange er kommet i arbejde.

Derfor opfordrer Mads Bilstrup også politikerne til at investere i beskæftigelsesindsatsen.

– Allerhelst så vi, at politikerne ville investere i indsatsen for de lediges skyld. Men nu, hvor de har lagt sig fast på en besparelse, kan investeringerne være med til at hente pengene hjem på en klog og mere nænsom måde, end hvis de bare smører den bredt ud over hele området. Det ville være en katastrofe for de udsatte og syge mennesker, vi skal hjælpe, siger han.


Udvalgte forslag til at frigøre ressourcer på jobcentrene

  1. Gør op med den stramme statslige styring og kontrol. For ti år siden brugte socialrådgivere på jobcentrene 80 procent af arbejdstiden på bureaukrati og 20 procent af tiden på kontakt med borgerne. Og i en ny rundspørge svarer fire ud af fem socialrådgivere, at ’lovgivningen står i vejen for værdig sagsbehandling’. Det handler blandt andet om krav til antallet af samtaler inden for en bestemt periode, krav om fysisk fremmøde, om samtalernes indhold og om obligatorisk indhentning af lægeattester. Det bør i stedet være op til den enkelte socialrådgivers faglige vurdering.
  2. Investér i indsatsen til de ledige. En række kommuner har inden for de seneste år med stor succes investeret i beskæftigelsesindsatsen, så medarbejderne har fået mere tid til den enkelte borger, Resultaterne er entydigt positive: Både de ledige og medarbejderne er langt mere tilfredse med indsatsen, borgerne bliver hurtigere afklaret, og flere kommer i arbejde.
  3. Afskaf unødvendige regler. Regler, som ikke bidrager positivt til beskæftigelsesindsatsen, bør afskaffes. Det gælder blandt andet 225-timers reglen, der – udover at presse mennesker, som i forvejen kæmper med store udfordringer, unødigt – er en tidsrøver for medarbejderne. Reglen kræver en særskilt, socialfaglig vurdering for hver enkelt borger, der ikke lever op til kravet om 225 timers arbejde på et år, og en afskaffelse vil frigive betydelige ressourcer.
  4. Gør op med puljetyranniet. Både staten, kommuner og jobcentre bruger mange ressourcer på de mange, statslige puljeprojekter, som politikerne jævnligt sætter i søen. Projekterne er ofte fornuftige, men det kræver mange kommunale ressourcer at søge om midler, leve op til krav og afrapportere til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om hvert enkelt projekt. I stedet bør antallet af puljer reduceres og midlerne bruges på at udbrede de gode resultater fra projekter som forsøget med lavere sagstal til landets øvrige kommuner.

» Læs DS’ konkrete forslag til politikerne vedr. besparelsen på beskæftigelsesområdet