Medlemsmøder om udsatte voksne, børn og unge under Corona-krisen
Kom og debatter Dansk Socialrådgiverforenings forslag til at styrke indsatsen over for udsatte borgere under Corona-krisen med Mads Bilstrup og Ditte Brøndum.
Gør Corona-krisen til startskud til en bedre indsats for udsatte voksne, børn og unge. Coronakrisen eksponerer tydeligt de mere grundlæggende fejl og mangler, som længe har været en del af det sociale system. Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet en pakke med forslag til politikerne med konkrete skridt i forhold til udsatte mennesker i Corona-krisen. Både nu, mens epidemien hærger, og mere langsigtet for at gøre noget ved de velkendte skavanker i systemet.
Kom og lyt og debatter Dansk Socialrådgiverforenings forslag til at styrke indsatsen over for udsatte borgere med Mads Bilstrup og Ditte Brøndum. Vær med til at drøfte, hvordan genåbningen af arbejdspladserne skal foregå. Og bidrag til diskussionen med dine egne erfaringer og forslag.
Der afholdes tre medlemsmøder indenfor tre forskellige fagområder:
Udsatte voksne: Onsdag d. 6. maj kl. 8 – 9.
Udsatte børn og unge: Onsdag d. 6. maj kl. 12-13.
Psykiatri-området: Torsdag d. 7. maj kl. 12-13.
» Læs Dansk Socialrådgiverforenings socialpolitiske forslag i relation til Corona-krisen