”Jeg ville vise, at kvinder som mig også hører til på tv”
Da socialrådgiver Nadia Coco Bilson sagde ja til at date på nationalt tv, var det med et klart ønske om både at bevare sin faglige integritet og udfordre den ensartede repræsentation i reality-genren. Med sin socialrådgiverfaglighed i rygsækken blev hun bachelor-villaens uofficielle miniterapeut. Og jo, hun var nervøs for, hvordan hendes optræden ville blive modtaget af både hendes patienter i psykiatrien og kollegerne.
Hvad var dine overvejelser om at deltage i Bachelor 2025?
Det var vigtigt for mig, at jeg stadig kunne blive taget seriøst på mit arbejde og at jeg stadig kunne bevare min integritet. Det er jo klart, at hvis jeg sidder med unge patienter og fortæller dem om gode valg og anbefaler dem at gøre det ene eller det andet, så kan jeg jo ikke sidde på fjernsyn og gøre det stik modsatte.
Men jeg oplevede kun opbakning fra patienter og fra min leder og venner og familie. Faktisk syntes mange patienter, at det var fedt at have en behandler, som de kunne se også var et menneske og ikke bare en robot.
Nadia Coco Bilson, 31 år, er socialrådgiver og arbejder i psykiatrien i Ballerup Kommune i OPUS, et ambulant tilbud til unge voksne med skizofreni. Hun deltog i datingprogrammet Bachelor på TV2, der har sæsonafslutning 27. november. Nadia fandt dog ikke kærligheden i programmet.
Du har efter din deltagelse været ude og kritisere den manglende diversitet i kropstype og hudfarve i datingprogrammer. Hvad fik dig til det?
Jeg havde rigtig mange overvejelser omkring det med at skille sig ud. Ville jeg føle mig stor, grim og kluntet? Jeg havde jo set alle sæsoner og det er jo meget den samme type deltagere de caster; extra small kvinder, som oftest er lyshårede.
Til min casting syntes jeg, det var vigtigt at sige højt, at det er dårligt, at man som mørk kvinde i Danmark ikke kan se nogen i TV, som man kan spejle sig i. Og at jeg gerne ville vise, at kvinder som mig også hører til på TV. Når jeg kigger ud på gaden, så er det heller ikke kun mega slanke kvinder, jeg ser. Og hver dag arbejder jeg med mennesker med alle mulige kroppe, alle mulige hudfarver, alle mulige etniciteter. Så jeg skilte mig ud – også med min baggrund som socialrådgiver, hvor mange af de andre jo er content creators og sådan noget.
Kunne du bruge din baggrund som socialrådgiver?
Ja, meget. Når du arbejder med mennesker hver dag, så reflekterer du også meget over eget liv. Hvorfor reagerer jeg sådan her i denne situation? Hvad sker der i mødet med et andet menneske?
Man kommer med noget ballast og en styrke, der gjorde, at jeg for eksempel nemt kunne bo sammen med så mange forskellige slags kvinder. Jeg kan godt klare, hvis nogen snakker grimt til mig, eller hvis de hvisker lidt i hjørnet.
Hvad var det for nogle af dine kompetencer, der kom i spil?
For det første er der jo ingen emner, jeg bange for at tale om; også det sårbare og det hårde. Det kunne jeg mærke, at mange af kvinderne fandt tryghed i. Og så tror jeg også, at man som socialrådgiver er god til at spotte, hvem der ikke trives eller har det godt.
Jeg følte, at jeg fik en rolle som en miniterapeut, mini-socialrådgiver, måske fordi man jo også hver dag på arbejdet er vant til hurtigt at læse rummet.
Jeg har ikke følt, at jeg skulle overkompensere nogen steder. Jeg tog det jo som en oplevelse, for jeg fandt ret hurtigt ud af at jeg ikke havde kemi med mændene (de to bachelors, red.). Men jeg har været mest nervøs for, hvordan det ville blive modtaget af seerne.
Hvordan var reaktionen så?
Vildt god heldigvis. Jeg tror, jeg har modtaget 1500 beskeder i min inbox fra alle mulige folk, også andre socialrådgivere. En af mine patienter begyndte at græde og sagde, at hun syntes det var rart for hende, som nogle gange ikke rigtigt havde håb for at få det bedre, at se, at jeg kunne snakke om både min krop og følelser og have en dårlig dag, men samtidig også kunne alt det her.
Jeg har været åben over for mine patienter og sagt til dem, at hvis de syntes det var mærkeligt, måtte de gerne spørge mig. Men jeg har også været sådan; vi kan godt snakke om bachelor i fem minutter, men så skal vi også arbejde.