Hver femte på kontanthjælp har været anbragt som barn

Mange af landets kontanthjælpsmodtagere har haft sociale problemer i deres opvækst, viser en ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står bag.

Hver femte person i alderen 18-37 år, der modtog kontanthjælp i 1. kvartal 2015, har været anbragt uden for hjemmet i deres barndom eller ungdom. Det er fire gange så mange som i befolkningen generelt.

Undersøgelsen viser desuden, at hver tredje af de pågældende kontanthjælpsmodtagere i løbet af deres opvækst har haft en sag i kommunen om enten anbringelse eller forebyggende foranstaltning.

Tidligere anbragt: Systemet kan ikke håndtere min ustabilitet

En af de kontanthjælpsmodtagere, som tidligere har haft en børnesag, er 25-årige Elene Nielsen. Hun voksede op i et hjem med alkohol, vold og seksuelle overgreb, inden hun som 11-årig blev fjernet. En af hendes mors ekskærester har efterfølgende fået en dom for overgrebene.

Elene Nielsen er stadig i psykiatrisk behandling som følge af oplevelserne fra barndommen. Hun er diagnosticeret med ADHD og PTSD, og hun kan have dage med træthed, hovedpine, angst og søvnbesvær, fortæller hun til TV Avisen på DR.

Hun håber på at finde uddannelse eller job, hvor der er plads til at have både gode og dårlige dage:

– Nogle gange virker det som om, systemet ikke kan rumme de nuanceringer. Som om kassetænkningen gør, at hvis man den ene dag kan yde 60 procent, og dagen efter ikke kan yde noget som helst, så er det nemmere at sige, at “så kan hun ingenting,” fortæller Elene Nielsen.

DS: Behov for bedre støtte i overgang til voksenlivet

Undersøgelsens resultat kalder først og fremmest på investeringer i de forebyggende sociale indsatser, så der tages hånd om børn og familiers sociale problemer på et tidligt stadie, mener Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbrit Berlau.

Men der er også behov for at sikre udsatte unge langt bedre støtte i overgangen fra barn til voksen:

– Der er brug for nogle ordninger, hvor man i forvaltningerne arbejder sammen om de unge fra de er 15 til de er 25 og sørger for en koordineret indsats, så de ikke kun bliver mødt af et uddannelseskrav, siger hun til P1 Morgen.

Beskæftigelsessystemet skal geares til socialt udsatte

Samtidig efterspørger Majbrit Berlau, at beskæftigelsessystemet i højere grad geares til at tage hånd om de sociale problemer, kontanthjælpsmodtagere kan have.

– Der er brug for en helhedsorienteret indsats med en koordinerende sagsbehandler, hvor borgerne ikke bliver kastet rundt fra forvaltning til forvaltning, som vi desværre stadig ser mange steder, siger hun.

Under et nyligt møde med regeringen illustrerede Majbrit Berlau dette problem via kontanthjælps-casen ”Peter”.

Dansk Socialrådgiverforening offentliggjorde i foråret 2016 en undersøgelse foretaget blandt 1000 tilfældigt udvalgte kontanthjælpssager. Undersøgelsen viste, at helbredsmæssige problemer som eksempelvis psykiske lidelser i 90 procent af sagerne spillede en rolle for, at de pågældende borgere var på kontanthjælp.

Minister: Afbureaukratisering skal give bedre vilkår for indsatser

Også KL mener, at der er behov for at styrke de tværgående indsatser.

– Den erkendelse, vi har i kommunerne, er netop, at det ikke er nok at tænke beskæftigelse, men at tænke hele socialområdet og skoleområdet ind i indsatsen om de her udsatte børn og unge, siger Thomas Adelskov, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg til DR.

Kommunerne efterlyser samtidig en forenkling af den 30.000 sider lange beskæftigelseslovgivning, og netop dette har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen lovet at se på:

– Jeg er i gang med en stor afbureaukratiseringsøvelse, hvor jeg tager afsæt i, hvordan vi kan gøre reglerne lettere for kommunerne og måske også give dem nogle bedre vilkår, end det er tilfældet i dag, siger han til DR.