Grønlands socialminister beder om hjælp fra danske socialrådgivere

Efter måneder med voldsom debat om forholdene for Grønlands udsatte børn og unge – affødt af DR’s dokumentar ”Byen hvor børn forsvinder”, som viste horrible forhold for børn og unge i Tasiilaq – bad Grønlands hårdt pressede social- og justitsminister Martha Abelsen om et møde med de nytiltrådte danske ministre Astrid Krag (S) og Nick Hækkerup (S) fra henholdsvis Social- og Indenrigsministeriet og Justitsministeriet.

På mødet i juli havde Martha Abelsen en ønskeliste med seks punkter med til den danske regering, og ministrene har drøftet hvilken form for hjælp, der er brug for fra Danmark. Grønland ønsker blandt andet hjælp fra danske socialrådgivere til at nedbringe sagsbunker og lave socialfaglige undersøgelser i kommunerne – samt understøtte og sidemandsoplære kommunale sagsbehandlere (se nedenfor).

Tryg barndom

Til fagbladet Socialrådgiveren, som i det kommende nummer bringer et tema om Grønlands udsatte børn og unge, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag:

– Alle børn bør have en tryg barndom. Jeg ser frem til at samarbejde med selvstyret, så vi styrker indsatsen over for udsatte børn og unge i Grønland. I den kommende tid vil vi i fællesskab afklare, hvilket samarbejde der konkret er behov for, og hvordan det kan udformes.

Og justitsminister Nick Hækkerup siger:

– Vi havde en vigtig drøftelse, og det er et område, som jeg er meget optaget af og ønsker at sætte fokus på.

Herudover har formanden for landsstyret, Kim Kielsen – også i juli – holdt møde med statsminister Mette Frederiksen, og de to er nået til enighed om at nedsætte en fælles, tværsektoriel arbejdsgruppe, der skal arbejde med de udfordringer, der er omkring de udsatte børn og unge i Grønland.

DS bidrager gerne

I Dansk Socialrådgiverforening er næstformand Ditte Brøndum glad for, at der er indledt en politisk dialog med fokus på Grønlands udsatte børn og unge.

– Dansk Socialrådgiverforening står til rådighed med viden om området og bidrager gerne med input om eksempelvis vores vejledende sagstal og tidlig forebyggende indsatser. Og Grønlands ønske om konkret hjælp fra danske socialrådgivere håber jeg også kan realiseres, selv om der herhjemme allerede er rift om socialrådgiverne.

Grønland har haft det fulde ansvar for socialområdet siden 1980, og udgifterne finansieres blandt andet via det årlige bloktilskud fra Danmark. I modsætning hertil styres og betales justitsområdet fortsat fra Danmark.

---

Grønlands ønsker til hjælp fra Danmark

På socialområdet søges akut fagpersonale fra Danmark, der kan hjælpe de grønlandske kommuner med både sagsbehandling og egentlig behandling:

• Konkret hjælp til nedbringelse af sagsbunkerne, udførelse af socialfaglige undersøgelser og sidemandsoplæring af grønlandske sagsbehandlere
• Psykologer, psykoterapeuter, sagsbehandlere, akademisk personale, pædagoger, jordemødre, sundhedsplejersker mv til direkte behandlingsarbejde og opbygningen af behandlingen
• Oprettelse af en grønlandsk enhed i Januscentret
• Forbedringer på familieplejeområdet

På justitsområdet, som styres fra Danmark, ønskes en række områder prioriteret med det samme:

• Bedre og hurtigere hjælp til børn ved overgreb
• Kort sagsbehandlingstid i retterne
• Længere anstaltsanbringelser i Grønland ved seksualforbrydelser
• Behandling af krænkere
• Styrkelse af ofrets retsstilling

Kilde: Departementet for Sociale anliggender og Justitsområdet, Grønland

Job i Grønland

Du kan se ledige stillinger på netavisen job.sermitsiaq.ag eller på de enkelte kommuners hjemmesider.

Du kan læse hele temaet om Grønlands udsatte børn og unge i Socialrådgiveren 8/19, som udkommer 19. august.
Læs bladet på www.socialraadgiverne.dk/socialraadgiveren