Følelser på job – nyt inspirationsmateriale

BFA Velfærd har udarbejdet helt nyt inspirationsmaterialer til de arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker, og følelser derfor fylder meget. Find links til materialet her.

Med nye redskaber kan I tale sammen om følelser på job. Vi har alle følelser med, når vi går på arbejde, men i nogle jobs er der krav om, at vi bruger vores følelser professionelt. For eksempel når man arbejder med mennesker og skal rumme andres følelser eller håndtere sine egne følelser på en særlig måde. De kan både være i relation til borgerne og i vores samarbejde med hinanden.

De nye redskaber kan bruges til at tale om de gode og de svære følelser, og man kan blive bedre til at forebygge og håndtere følelser i job.

Der er flere forskellige materialer. Start med at orientere dig i vejledningen og find ud af, hvilke af materialerne, der kunne være noget for jer.

BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration er et samarbejde mellem arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer, som i fællesskab udvikler inspirationsmaterialer til arbejdspladserne.

» Godtarbejdmiljø.dk: Følelser på job
» Socialrådgiveren: Guiden: Sådan håndterer du høje følelsesmæssige krav