Guiden: Sådan håndterer du høje følelsesmæssige krav

Mange socialrådgivere oplever høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Derfor er det afgørende, at arbejdspladsen forebygger, at kravene forringer din og kollegernes sundhed og sikkerhed. Her kommer en række gode råd og opmærksomhedspunkter, som tager udgangspunkt i en ny vejledning fra Arbejdstilsynet.

Guiden: Sådan håndterer du høje følelsesmæssige krav

6 gode råd

På din arbejdsplads kan I reducere og forebygge sundhedsrisikoen ved høje følelsesmæssige krav i arbejdet med borgerne ved at skærpe opmærksomheden på en række forhold – som herunder er opsummeret i seks gode råd.

Viden
Det er vigtigt, at du og dine kolleger har den fornødne og relevante viden om de borgere, I arbejder med. For eksempel viden om borgerens situation, hvilken adfærd vedkommende kan have og hvilken tilgang, der arbejdes ud fra.

Introforløb
Hvis du er nyuddannet – eller er ansat på et nyt område – er der behov for et introforløb, som omfatter oplæring og instruktion (læs mere i temaet på side 16)

Tid
Den nødvendige tid til at varetage kontakten med borgeren, kan medvirke til, at du og dine kolleger har bedre forudsætninger for at etablere en god relation til borgeren, og at kontakten dermed bliver mindre belastende.

Indflydelse
Hvis borgeren har en dårlig dag, er det måske ikke det rette tidspunkt at tage en svær samtale. Det er vigtigt, at du kan
bruge din faglighed og have indflydelse på, hvornår man går ind i en følelsesmæssigt krævende kontakt.

Efterbearbejdning
Hvis du eller en kollega har været i en følelsesmæssigt belastende situation, er det vigtigt med kollegial og ledelsesmæssig støtte, for eksempel ved sparringsmøder eller ved en mere systematisk supervision.

Tilrettelæggelse af arbejdet
Sørg for at have en fælles tilgang til arbejdet ved at have tydelige mål, metoder, roller og retningslinjer for arbejdet. Det handler også om passende fysiske rammer, som skaber tryghed.

» Kontakt din arbejdsmiljø­repræsentant, din tillidsrepræsentant eller din leder, hvis du oplever høje følelsesmæssige krav,som belaster dig.


Sæt ord på de følelsesmæssige krav

Hvilke høje følelsesmæssige krav stiller dit arbejde til dig? Herunder er nogle eksempler, der kan være med til at definere de krav, som du oplever i mødet med borgerne.

  1. Krav om at rumme eller håndtere borgernes tænkning, følelser eller adfærd.
    Du skal eksempelvis kunne:
    Aflæse og sætte dig ind i menneskers tilstand og situation.
    Forudse en adfærd og på den måde være på forkant med en situation.
    Rumme grænseoverskridende, negativ eller anden følelsesladet adfærd.
  2. Krav om at håndtere eller skjule egne tanker eller følelser.
    Du skal eksempelvis kunne:
    Håndtere egne følelsesmæssige reaktioner, som opstår på grund af kendskab til alvorlige og svære livsomstændigheder hos de borgere, du arbejder med.
    Skjule følelser som for eksempel vrede eller afmagt, der opstår i kontakten med borgerne.
  3. Krav om at tilpasse kommunikation eller adfærd til de borgere, du arbejder med.
    Du skal eksempelvis kunne:
    Give udtryk for at føle noget, som du egentlig ikke føler – for eksempel at optræde smilende, høflig og anerkendende, selv om du bliver mødt med kritik eller hård tone.
    Navigere i vanskelige dilemmaer – for eksempel at skulle involvere dig uden at involvere dig for lidt eller for meget. Eller at udvise autoritet og myndighed samtidig med forståelse og omsorg.

Eksemplerne tager udgangspunkt i definitionen af høje følelsesmæssige krav i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø.

Kilder: arbejdsmiljoweb.dk og at.dk


Ny vejledning

Vejledningen om ’Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker’ er den femte og sidste i rækken af AT-vejledninger om psykisk arbejdsmiljø, der knytter sig til bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø fra 2020. Den nye vejledning slår fast, at arbejdsgivere skal iværksætte tiltag, så medarbejdere ikke bliver syge af høje følelsesmæssige krav.

De øvrige fire vejledninger bærer overskrifterne ’Stor arbejdsmængde og tidspres’, ’Uklare krav og modstridende krav i arbejdet’, ’Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane’ og ’Vold’. Dansk Socialrådgiverforening (DS) har igennem Fagbevægelsens Hovedorganisation været med til at bidrage til indholdet af de fem vejledninger, ligesom DS har deltaget i forarbejdet til bekendtgørelsen.

» Find vejledningerne på at.dk under ’Arbejdsmiljøproblemer’ og ’Psykisk arbejdsmiljø’


I konstant
alarmberedskab
Mental eller
fysisk udmattelse
Søvnproblemer
Tendens til at isolere sig socialt
Ligegyldighed eller følelsesløshed
Afmagt, håbløshed eller skyldfølelse
Oplevelse af faglig utilstrækkelighed
Let til tårer, nedsat humør eller øget irritabilitet
Koncentrationsbesvær eller hukommelsesproblemer
Svært ved at slippe tanker om arbejdet uden for arbejdet

Få øje på faresignalerne

Hvis du oplever søvnløshed, koncentrationsbesvær eller afmagt, kan det
være tegn på, at risikoen for din sundhed eller sikkerhed ved høje
følelsesmæssige krav ikke er tilstrækkelig forebygget.
Hold derfor øje med ovenstående faresignaler.

godtarbejdsmiljoweb.dk kan du finde flere redskaber til
at arbejde forebyggende med høje følelsesmæssige krav.

Sitet er udarbejdet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration (BFA).


Lyt til podcasten ’Følelser på job’ fra arbejdsmiljoweb.dk. De tre episoder á ca. 30 minutter sætter fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at forstå og handle konstruktivt på følelser både hver især og i arbejdsfællesskabet. Lyt med der, hvor du plejer at lytte til podcast.