Voxpop: Hvordan gør vi socialrådgiver­uddannelsen mere attraktiv?

Reformspor skal styrke professionsuddannelserne

Christina Egelund (M), uddannelses- og forskningsminister

– Der bliver allerede i dag uddannet mange dygtige og engagerede socialrådgivere i Danmark. Det er regeringens ambition, at Danmark skal være helt i top, når det kommer til vores uddannelser på velfærdsområdet. Det kræver mere end fingerknipsløsninger, hvis vi skal i mål med den ambition.

– Derfor vil vi – i forlængelse af kandidatreformen og i tæt samarbejde med uddannelserne – igangsætte et reformspor, der skal styrke professionsuddannelserne, hvor vi vil se på, om opbygningen af og indholdet i uddannelserne er det rigtige, og om uddannelserne kan tilrettelægges mere fleksibilitet. Jeg hører i den forbindelse også gerne om de udfordringer, der er på socialrådgiveruddannelsen.

Mere praksisnær undervisning

Lene Boye Andersen forperson i SDS (Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende). Med i Dansk Socialrådgiverforenings ressourcegruppe på uddannelsesområdet

– Vi oplever, at udfordringen i det faldende ansøgertal allerede starter ved omtalen af socialrådgiverprofessionen. Vi har brug for en positiv omtale og anerkendelse af socialrådgiverprofessionen og uddannelsen. Vidensområderne, som uddannelsen består af – sociologi, jura og psykologi – kommer alle fra attraktive universitetsuddannelser. Vi skal udbrede viden om socialrådgiveruddannelsens faglige indhold til potentielle studerende med fokus på de kompetencer, den studerende opnår ved at forene de tre vidensområder i én profession. Det bør kunne tiltrække flere bogligt stærke studerende, som også gerne vil gøre en forskel for andre mennesker.

– Differentieret undervisning, hvor dialog udfordrer de fagligt stærke studerende, skal være i større fokus, lige som muligheden for feedback og sparring til den enkelte studerende, så alle kan gå til eksamen med et godt udgangspunkt. Et større fokus på praksisnær undervisning vil støtte de bogligt svage studerende, hvor case-arbejde og inddragelse af praksis kan øge motivationen. Praksisnær undervisning kan udvikle alle studerendes færdigheder og kompetencer, så man som nyuddannet undgår et praksischok.

– Den korte praktik på uddannelsen resulterer i, at mange studerende i stedet prioriterer deres socialfaglige studiejob, fordi det giver dem en bedre praksisviden og faglig udvikling end undervisningen. Derfor opfordrer vi til at styrke socialrådgiveruddannelsen med mere praksisnær undervisning, og uddanne fagligt og teoretisk stærke socialrådgivere, der straks efter endt uddannelse er klar til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave.

Vi skal sikre flere videreuddannelsesmuligheder

Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen Absalon

– Socialrådgiveruddannelsen skal have et så højt fagligt niveau, at den også tiltrækker dem, som overvejer at læse for eksempel jura på universitetet. Det indebærer også, at vi skal sikre flere videreuddannelsesmuligheder, så de studerende oplever at gå ind på en karrierevej med mange muligheder og åbne døre – også efter de har gennemført socialrådgiveruddannelsen. Det skal ikke være sådan, at det gode liv med gode karriere- og udviklingsmuligheder alene ligger for enden af en universitetsuddannelse.

– Jeg tror, at socialrådgiveruddannelsen kan styrkes på flere områder. For eksempel med flere timer, hvor der er bedre mulighed for at træne og øve de svære situationer, som venter forude i socialrådgiverjobbet. Men også i forhold til at lære juraen, og hvordan den praktiseres på de forskellige områder. Begge dele vil kræve ekstra midler. Socialrådgiveruddannelsen er i dag også blandt de dårligst finansierede uddannelser.

– Jeg synes faktisk, at der er grund til bekymring. Mens nogle studerende godt kan studere selvstændigt og på højt niveau, så kan vi se, at andre har sværere ved det. Udviklingen giver professionshøjskolerne en anden og mere krævende uddannelsesopgave. Det skal vi tage alvorligt. Fremtidens velfærd og en høj kvalitet i arbejdet med udsatte børn, blandt andet i forbindelse med den aktuelle Barnets Lov, kræver, at også de fagligt stærke studerende finder socialrådgiveruddannelsen attraktiv.

Uddannelsen er et attraktivt studievalg – de unge ved det bare ikke

Helle Rode Johansen, institutchef på landets største socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole og forkvinde for ledernetværket for professionshøjskolernes socialrådgiveruddannelser. Med i Dansk Socialrådgiverforenings ressourcegruppe på uddannelsesområdet

– Socialrådgiveruddannelsen er et attraktivt studievalg, fordi mange unge gerne vil ud at gøre en forskel i verden, samtidig med at de er garanteret gode videreuddannelse- og karriereveje. De ved det bare ikke, så det skal vi blive bedre til at kommunikere. Socialrådgiveruddannelsen er ikke en blindgyde, men en vej til flere spændende master- og kandidatuddannelser på det samfundsfaglige, juridiske og psykologiske område, og til en bred vifte af jobmuligheder også indenfor professionen.

– Uddannelsen skal være forskningsbaseret og praksisnær for at kunne imødekomme aftagernes behov for kvalificerede medarbejdere, der kan løfte opgaven i forhold til den enkelte borger. Da de studerende har meget forskellige forudsætninger, når de starter på uddannelsen, kræver det en didaktik, hvor underviserne kommer tæt på den enkeltes læring og udvikling gennem vejledning, feedback og faciliterede gruppeøvelser. Det er imidlertid vanskeligt med det aktuelle lave taxameter, uddannelsen har.

– Der er grund til bekymring over, at en alt for stor andel unge kommer ud af folkeskolen og ungdomsuddannelserne uden tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, og at en stigende andel af unge mistrives i en grad, så det påvirker deres mulighed for at tage en uddannelse. På de videregående uddannelser tager vi imod de studerende, der er, og så er det vores opgave at tilpasse vores uddannelsestilbud, så der kommer dygtige socialrådgivere, lærere, pædagoger og sygeplejersker ud i den anden ende.