Vold mod børn: 3 bud fra praksis om at forebygge og opspore vold
Justitsministeren efterlyser en debat om, hvordan vi som samfund får flere til at tage ansvar, når det handler om at forebygge og stoppe vold og overgreb mod børn. Vi har spurgt tre socialrådgivere om deres erfaringer – og deres bud på, hvordan vold og overgreb i højere grad kan forebygges.
”Der er brug for et skærpet fokus på psykisk vold”
Hanne Wibroe, socialrådgiver, Børn og Unge, Roskilde Kommune
Hvordan er du som socialrådgiver med til at forebygge og stoppe, at børn udsættes for fysisk og/eller psykisk vold?
– Jeg har holdt flere fremskudte børnesamtaler, hvor jeg sammen med en kollega tager ud i daginstitutioner og skoler, fordi der er mistanke om, at et barn er blevet udsat for overgreb, og hvor forældrene først må orienteres efterfølgende ved en partshøring. Derefter kan det gå flere veje alt efter, om politiet og Børnehus Sjælland skal inddrages.
– Jeg oplever, at vi får flere underretninger om overgreb, fordi daginstitutioner og skoler kan ringe direkte til dagvagten på rådhuset, hvor myndighedsrådgivere sidder klar med vejledning og sparring i den aktuelle situation. Jeg har selv vagten en gang om måneden.
– I Roskilde Kommune har vi et stærkt tværfagligt samarbejde med fokus på forebyggelse af mistrivsel. I den kontekst deltager jeg i fokusteammøder hver fjerde uge, hvor forskellige faggrupper mødes – og for mit vedkommende i en daginstitution – hvor vi med et undersøgende blik drøfter børn, som viser tegn på mistrivsel. Hvordan var barnets start i livet, hvad observerer pædagogerne i aflevere-hente-situationen, hvordan fungerer familien, og er der på nuværende tidspunkt brug for forebyggende indsatser?
Justitsministeren har indbudt til en debat om, hvordan vi i højere grad kan forebygge og stoppe, at børn udsættes for vold. Hvad er dit bud?
– Alle relevante faggrupper skal kontinuerligt opdateres med viden og redskaber til at spotte mistrivsel og eventuelle overgreb. Jeg har deltaget i en række kurser, og det har jeg haft stor glæde af, når jeg skal holde en børnesamtale på baggrund af mistanke om overgreb – det er en svær samtale.
– Og så mener jeg, at der er brug for et skærpet fokus på psykisk vold, da det, at blive talt nedladende til eller overvære vold mellem mor og far, også har alvorlige konsekvenser for barnet.
» Læs mere om, hvordan Roskilde Kommune sikrer, at der handles og iværksættes en tidlig tværfaglig indsats ved tegn på mistrivsel eller overgreb på roskildemodellen.dk.
Der er et massivt behov for opkvalificering
Tina Mogensen Givskud, skolesocialrådgiver, Tilst Skole, Aarhus Kommune.
Hvordan er du som socialrådgiver med til at forebygge og stoppe, at børn udsættes for fysisk og/eller psykisk vold?
– Som socialrådgiver har jeg et helhedsblik på barnets trivsel – og ikke kun eksempelvis på indlæring eller på leg – og jeg får derfor spurgt ind til nogle ting, som lærerne ikke nødvendigvis er opmærksomme på.
– I min funktion som skolesocialrådgiver arbejder jeg også med at klæde mine kollegaer på til at opdage tegn på vold og overgreb – og ikke mindst til at turde spørge ind. Der er en berøringsangst på området, men det er afgørende, at vi som fagpersoner – socialrådgivere, lærere og pædagoger – bliver mere bevidste om, hvordan vi tager hul på de svære samtaler.
– Det kan virke for voldsomt for barnet med et direkte spørgsmål, så derfor spørger jeg rundt om det. Eksempelvis: Har nogen gjort noget ved dig, som du bliver forvirret over? Det kan være en ung, som har talt meget med sin lærer, men først når hun kommer til samtale hos mig – og føler sig i trygge rammer i min gråblå sofa – åbner hun op.
– Jeg ville ønske, at vi som professionelle automatiserede vores fokus på overgreb ligesom vi allerede gør med misbrug, fattigdom, bolig og helbred.
Justitsministeren har indbudt til en debat om, hvordan vi i højere grad kan forebygge og stoppe, at børn udsættes for vold. Hvad er dit bud?
– Der er et massivt behov for opkvalificering, så fagpersoner ikke bare får viden, men også konkrete redskaber til at handle.
Opkvalificeringen skal være hands-on og gentages løbende, for hverdagen kan hurtigt overhale de gode intentioner.
– Vi må ikke acceptere, at børn, der har været udsat for vold eller overgreb, skal vente på hjælp i månedsvis. Der er ventelister til familiebehandling og behandlingsforløb i børnehusene, og jeg ved fra samarbejdspartnere, at der kan være ventetid ved politiet op til seks uger på en politiafhøring.
– Det er uhensigtsmæssigt, hvis de øvrige instanser ikke rykker tilstrækkeligt hurtigt, når myndighedssocialrådgiverne ifølge loven skal rykke inden for 24 timer. Det burde gælde alle instanser.
”Alle skal undervises i, hvad en underretning indebærer”
Rowena Lee Jensen, socialrådgiver, teamleder i Gravitas Forebyggelse & Indsatser. Næstforkvinde i DS’ faggruppe Børn, Unge og Familier. Deltager i arbejdsgruppe om vold mod børn nedsat af Socialministeriet.
Hvordan er du som socialrådgiver med til at forebygge og stoppe, at børn udsættes for fysisk og/eller psykisk vold?
– Når vi som socialrådgivere kommer på hjemmebesøg, får vi indblik i, hvad der foregår i familien. Her kan vi observere, hvis børn oplever psykisk vold – eksempelvis uhensigtsmæssig opdragelse, højt konfliktniveau mellem forældre eller vold mellem voksne i hjemmet. Mange forældre oplever magtesløshed og frustration, og det kan føre til brug af vold eller vrede som strategi.
– Vi arbejder på at give dem redskaber og handlemuligheder, der kan bryde et negativt mønster. Hjemmebesøg er en vigtig forebyggelsesindsats. I mange tilfælde kan vi lave sikkerheds- eller familieplan for at skabe stabilitet uden nødvendigvis at foretage en anbringelse.
Justitsministeren har indbudt til en debat om, hvordan vi i højere grad kan forebygge og stoppe, at børn udsættes for vold. Hvad er dit bud?
– Mange mennesker, også fagfolk, tænker, at andre nok ser eller reagerer på et barns tegn på mistrivsel for eksempel i skolen eller børnehaven. For at ændre dette kunne vi undervise almindelige borgere i, hvad en underretning indebærer. Hvis vi socialrådgivere ikke modtager underretninger om vold, har vi ikke noget grundlag for at handle.
– Vi skal også adressere gråzonerne i voldssager. Hvor mange underretninger skal der til, før der sker noget? Og hvordan vurderer vi graden af vold – er det systematisk vold eller et enkeltstående tilfælde? Samarbejdet med børnehuse er centralt her, da de kan tage styringen i de komplekse forløb og sikre et helhedsblik på barnets situation.
Plads til tvivl og dilemmaer
Tvivl er uundgåelig ved mistanke om overgreb mod børn. En åben kultur, hvor tvivl og dilemmaer drøftes, er vigtig. Håndbogen ’Den professionelle tvivl’ anbefaler følgende refleksionsspørgsmål:
- Hvordan er jeres tilgang til overgreb mod børn?
- Hvordan vi I beskrive den kultur, der er på arbejdspladsen, i forhold til at drøfte bekymring eller mistanke om overgreb?
- Hvor åbne og reflekterende er I, når der opstår bekymring eller mistanke om overgreb?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Har I oplevet tvivlen? Hvordan håndterer I, at I ikke ved konkret, hvad der er sket?
- Hvordan håndterer I, at overgreb er tabuiseret?
- Er tvivl et individuelt eller kollektivt fænomen?
- Hvordan kommer det til udtryk?
- Hvordan kan I sammen understøtte, at der skabes en åben kultur, hvor det er muligt at drøfte bekymring eller mistanke om overgreb?
Webinar om ’barndom uden vold’ 11. marts
Dansk Socialrådgiverforening har inviteret Lisbeth Jessen, som er direktør for foreningen ”En barndom uden vold” til at holde oplæg om forandringsarbejdet i deres program. Lisbeth Jessen er tidligere direktør i Danner og har også mange års erfaring som leder i politiet.
Det er DS’ faggruppe Børn, Unge og Familier, som holder webinaret.
» Tilmeld dig på socialraadgiverne.dk/arrangementer
» Læs samtaleguiden: ’12 råd til din samtale med et barn, der potentielt oplever vold i hjemmet’ på levudenvold.dk.