En god start: Vi klæder de nye godt på for at sikre vores høje faglighed
Ingen står alene, og det er den følelse, vi gerne vil give fra starten. Jeg ser nogle mere ranke rygge, og der er ikke nogen, som sidder og tænker ’shit, hvor skal jeg starte’, siger socialrådgiver Anna Castenberg. Hun er mentor for nyuddannede Line Haferbier, som har nydt godt af et grundigt introduktionsforløb. Line har deltaget som observatør på kollegaernes møder, haft fast ’mentortid’ hver uge og fået en drejebog til alle sagsskridt.
Der er i løbet af et år blevet ansat syv nyuddannede socialrådgivere i Anna Castenbergs gruppe i Borgercenter Børn og Unge på Brønshøjvej i København, som består af 15 socialrådgivere. Og alle de nyuddannede arbejder der endnu.
Der er normalt en høj personaleomsætning på børneområdet, særligt blandt de nyuddannede, og mange bliver sygemeldt med stress efter kort tid. Men på Anna Castenbergs arbejdsplads bliver der gjort en særlig indsats for at tage godt imod og holde på de nyuddannede socialrådgivere.
– De skal have lyst til at blive her. Nogle af dem, vi har ansat, er ret unge, og hvis de ikke var blevet taget godt imod, så kan jeg godt forestille mig, at de havde været videre nu, siger hun.
Anna Castenberg har selv arbejdet seks år i Borgercenter Børn og Unge på Brønshøjvej. Hun er meget glad for sit arbejde og den gruppe, hun arbejder i. Om hendes motivation for at være mentor, siger hun:
– Jeg vil gerne være med til at sikre den høje faglighed, vi har her, ved at lære folk godt op fra starten og klæde dem godt på. Jeg synes, at det er enormt vigtigt, at de nye bliver taget godt imod.
Da Anna Castenberg selv startede som nyuddannet, var der meget, hun var i tvivl om, og en del, hun gerne ville have haft anderledes.
– Jeg ved, hvad man kan have brug for som nyuddannet, og det er en god erfaring, som kan komme hele arbejdspladsen til gode.
Mange af hendes kollegaer, der ikke har været her særligt længe, er allerede ret sikre i nogle af de komplekse sager.
– De er hurtigt blevet integreret i gruppen, så vi har alle sammen hinandens ryg. Ingen står alene, og det er den følelse, vi gerne vil give fra starten. Jeg ser nogle mere ranke rygge, og der er ikke nogen, der sidder og tænker ’shit, hvor skal jeg starte,’ fortæller hun.
Inspiration til kommunerne
Anna Castenberg har siden 2021 været med i projektet ’Nøglen til en god start’, der er et samarbejde mellem Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Kommunernes Landsforening (KL). De to organisationer har sammen udarbejdet materialer og værktøjer, der skal inspirere kommunerne til at iværksætte introduktions- og mentorordninger for nyuddannede socialrådgivere.
DS og KL anbefaler, at nyuddannede socialrådgivere får et introforløb og en mentorordning, og at der skal være tid til, at de kan gå stille og roligt i gang med deres egne sager, mens de løbende bliver introduceret til arbejdsgangene.
Materialerne er blevet afprøvet i Anna Castenbergs gruppe, der sidder på anden sal i bygningen på Brønshøjvej, og de gode erfaringer skal nu bredes ud til kollegaerne på de andre etager.
Og der i høj grad brug for også at udbrede anbefalingerne til andre arbejdspladser, for kun 29 procent af de socialrådgivere, der er uddannet inden for de seneste to år, og som er blevet ansat i kommunernes forvaltninger, har fået en oplæring med introforløb, mentorordning og tid til stille og roligt at gå i gang med deres egne sager. Det viser en ny rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening har udført (se artikel om rundspørge s. 21).
Observatør på møderne
En af de erfaringer, som de har gjort sig på Brønshøjvej, er, at det er en stor fordel, at der er to mentorer tilknyttet den nyuddannede socialrådgiver, så de kan deles om de ekstra arbejdsopgaver, som oplæringsfunktionen fører med sig. Anna Castenberg og hendes tillidsrepræsentant arbejder også for, at de skal have færre sager, så de har mere tid til opgaverne med at introducere og være mentor, og at der i forbindelse med de lokale lønforhandlinger indføres et tillæg for at være mentor.
En af de nyuddannede socialrådgivere, som Anna Castenberg har været mentor for, er Line Haferbier. Da hun startede i Borgercenter Børn og Unge på Brønshøjvej, brugte hun de to første uger på at deltage som observatør på Anna Castenbergs og de andre kollegaers møder for at se, hvordan man holder for eksempel børnesamtaler, gennemfører partshøringer og netværksmøder.
– Det fungerede virkelig godt. I starten kan det være svært at regne ud, hvad formålet lige er med et aftaleforum, hvad rollefordelingen er på et netværksmøde, og hvad forskellen er på de forskellige foranstaltninger i tilbudsviften. Så det var virkelig rart at kunne spørge bagefter ’hvad betød det, hvorfor gjorde du sådan, og hvad skal der så ske nu,’ fortæller Line Haferbier, der er uddannet i januar 2022.
Da hun efter to uger fik sine egne 15 sager, deltog Anna Castenberg eller den anden mentor første gang, hun holdt langt de fleste typer af møder.
– Det er ikke for at kigge de nye over skulderen, men for at kunne give feedback og for at sikre vores høje faglighed i huset. Så det er vi ret insisterende på, forklarer Anna Castenberg.
Og for Line Haferbier har det været en rigtig god måde at lære på, og samtidig er det meget trygt at have en erfaren socialrådgiver med på møderne.
– På mit første netværksmøde fik jeg ikke et ben til jorden, fordi skolen ville have svar på, hvad der var i tilbudsviften, og det anede jeg ikke. Så der var jeg glad for, at jeg ikke var alene, siger hun.
Drejebog skaber overblik
Når Line Haferbier bliver i tvivl om noget, slår hun op i den drejebog, som Anna Castenberg har været med til at udvikle. Hvis hun for eksempel skal lave en partshøring, så kan hun slå op og finde de vigtigste paragraffer, en huskeliste, eksempler på hvornår der skal partshøres og en liste over, hvor hun kan læse mere, og hvor hun kan få support. Hun kan også altid gå ned for enden af gangen med de orange, grønne og blå søjler til Anna Castenbergs kontor for at spørge om hjælp, og de første seks måneder havde hun fast ’mentortid’ hver uge.
Line Haferbier har snart arbejdet på Brønshøjvej i et år og er nu næsten oppe på en fuld sagsstamme. Hun har 20 sager, mens det gennemsnitlige sagstal ligger mellem 20 og 25 sager.
– Det er vigtigt at holde fokus på, at de nye ikke skal have for mange sager, selv om vi mangler hænder. Det skal vi lige minde ledelsen om nogle gange, siger Anna Castenberg, og Line Haferbier tilføjer:
– Det er også vigtigt, at man ikke lægger ud med for eksempel en anbringelsessag. Hvis man er helt ny og ikke kender til den type foranstaltning, kan det være ret overvældende for mange.
Som nyuddannet kan det være svært selv at gå ind til sin leder og sige, at man ikke kan tage en anbringelsessag.
– Når man er ny, ved man måske ikke, at man kan sige fra. Der kan det være godt at have en mentor, der bakker en op og siger, at det er for meget, den sag skal man ikke have, siger Line Haferbier.
Velkomstvideo og buddy
En vigtig del af hele introforløbet er at signalere over for de nyuddannede, at det ikke forventes af dem, at de kan det hele allerede før, de er startet. Derfor sender lederen heller ikke længere informationstunge velkomstbreve. I stedet bliver der sendt en video med hele afdelingen, der siger hej til den nye kollega.
– Det var jo bare megadejligt at modtage sådan en video, det gav mig et godt indtryk af arbejdspladsen. Jeg har været meget privilegeret, kan jeg forstå på mine studiekammerater, hvor mange dårligt nok har haft en mentor, og flere allerede er gået ned med stress, fortæller Line Haferbier.
Ud over de to mentorer har hun også hver uge haft en ny ’buddy’, der stod for den sociale trivsel.
– Jeg har været så glad for al den støtte og oplæring, jeg har fået. Det burde alle nyuddannede socialrådgivere få, siger Line Haferbier.
Fakta om intro- og mentorordninger
En introduktionsordning sikrer, at den nye socialrådgiver får den indledende og grundlæggende viden og færdigheder, der skal til for at kunne finde sig til rette som medarbejder – både fagligt, organisatorisk, praktisk og socialt. Det er ofte en erfaren socialrådgiver og tæt kollega, der fungerer som kontaktperson og vejleder for den nye socialrådgiver. Kontaktpersonen har til opgave at sikre, at introduktionsordningen tilrettelægges og forløber efter hensigten.
En mentorordning sørger for, at den nye socialrådgiver bliver løftet op på et kompetenceniveau, hvor socialrådgiverfaget beherskes professionelt. Det er ofte en erfaren kollega, som har stor viden om den nye socialrådgivers arbejdsindhold, der fungerer som mentor for den nye socialrådgiver. Mentor står for at gennemføre læringsmøder, der resulterer i refleksion og ny viden om især de vanskelige elementer i arbejdsopgaverne.
» Læs mere på socialraadgiverne.dk/nysoc
Nøglen til en god start
KL og Dansk Socialrådgiverforening har et fælles overenskomstaftalt projekt, der skal understøtte arbejdspladser i at skabe en god start for nyuddannede socialrådgivere ved hjælp af introduktions- og mentorordninger. Projektets formål er at bidrage til:
- bedre fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere
- at den faglige kvalitet i arbejdet udvikles og styrkes
- at løfte arbejdsmiljøet på kommunale arbejdspladser
» Læs mere om projektet på socialraadgiverne.dk/nysoc
Bag om historien
En ny rundspørge, som Dansk Socialrådgiverforening (DS) har udført, viser, at kun hver tredje nyuddannede socialrådgiver får en god start. På den baggrund har DS iværksat kampagnen #En God Start.
Når de nyuddannede får en grundig introduktion og mulighed for sparring om egen praksis, højnes både trivslen og fagligheden på arbejdspladsen – til gavn for både de ansatte og borgerne, lyder det fra DS. Og det kan også styrke fastholdelsen af de nyuddannede og bidrage til, at færre socialrådgivere forlader deres fag.