Unge mødre har kortere uddannelse end jævnaldrende
Kvinder, der får børn tidligt, ender ofte med kortere uddannelsesbaggrund og højere risiko for slet ikke at have en uddannelse, når de fylder 30 år. Der er store gevinster at hente for den enkelte kvinde og for samfundet, hvis flere får en uddannelse.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for Mødrehjælpen undersøgt, hvordan 30-årige kvinder klarer sig i uddannelsessystemet alt efter, hvornår de bliver mødre første gang. Analysen viser, at kvinder, der bliver mødre tidligt, oftere ender uden uddannelse eller med kortere uddannelse end kvinder, der bliver mødre senere. Og at kvinder med baggrund i arbejderklassen eller med forældre uden for arbejdsmarkedet oftere bliver mødre i en ung alder.
Unge mødre er oftere ufaglærte
Når vi ser på uddannelsesniveauet for 30-årige kvinder fordelt på alder ved første barn, er der en tydelig sammenhæng mellem tidspunktet for første barn og uddannelsens længde (se figur 1). Jo tidligere kvinderne har fået deres første barn, jo højere en andel har ikke anden uddannelse end grundskolen.
Blandt kvinder, der fik deres første barn, før de blev 18 år, har 53 procent stadig ikke fuldført en ungdomsuddannelse eller en erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årige. Blandt kvinder, der blev mødre, da de var 18-21 år, har 46 procent ikke anden uddannelse end grundskolen. Til sammenligning er det henholdsvis hver femte og hver tiende af de kvinder, som fik deres første barn, da de var henholdsvis 22-25 og 26-29 år, der ikke har anden uddannelse end grundskolen.
Risikoen for at være uden uddannelse som 30-årig er dermed mere end dobbelt så høj for kvinder, der har fået deres første barn, før de blev 22 år. Også når man ser på andelen af kvinder med en videregående uddannelse, har tidspunktet for, hvorpå man får sit første barn, en betydning.
Blandt kvinder, der har fået deres første barn, før de blev 22 år, har godt hver tiende fuldført en videregående uddannelse. Ser man på kvinder, der har fået deres første barn som 26-årige eller senere, er det over 60 procent, som har en videregående uddannelse.
Socialklasse og tidligt moderskab
I den næste del af analysen har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd undersøgt, hvornår kvinder får børn fordelt efter den sociale klasse, deres familie tilhørte, da kvinden var 12 år. Der er 1 procent af kvinderne med en opvækst i klassen uden for arbejdsmarkedet, der har fået første barn, inden de fyldte 18 år, og 14 procent fik første barn, da de var mellem 18 og 21 år.
Blandt de øvrige klasser er det markant færre, der får børn i en tidlig alder. Blandt kvinder med en opvækst i de øverste sociale lag, som her kaldes eliten, har to ud af tre ikke fået børn ved 30-årsalderen. Blandt kvinder opvokset i arbejderklassen eller med forældre uden for arbejdsmarkedet er det henholdsvist 46 og 43 procent. Der er således en tydelig sammenhæng mellem den sociale klasse, kvinderne er opvokset i, og tidspunktet for deres første barn. Jo højere social klasse, jo senere er kvinderne blevet mødre.
Oftere frafald fra uddannelse
I den sidste del af analysen ser vi nærmere på de kvinder, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse som 30-årige. Figur 2 viser, at der blandt kvinder uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der har fået deres første barn, før de fyldte 26 år, er flere, som er påbegyndt en uddannelse uden at færdiggøre den. Den relativt høje andel af personer, som ikke er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal ses i sammenhæng med andelen af kvinder i den samlede gruppe, der som 30-årige står uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Når der for eksempel er relativt mange kvinder uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke er blevet mødre som 30-årige, og som ikke er startet på en uddannelse, skal det ses i sammenhæng med, at der generelt er en lav andel af kvinder uden uddannelse i disse grupper.
Store gevinster ved uddannelse
Der er store gevinster af uddannelse i Danmark. Ikke kun for den enkelte, der oplever bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere indkomst gennem livet, men også for samfundet. Set over et livsforløb vil personer, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse, ifølge AE-analyser tjene 2-12 mio. kroner mere end sammenlignelige ufaglærte, og set i forhold til samfundet, så skaber personer med en uddannelse mervækst på 4-17 mio. kroner over et livsforløb. Dertil kommer de positive samfundsmæssige effekter på de offentlige finanser af, at man sparer udgifterne til overførselsindkomst og i stedet har højere skatteindbetalinger, når unge får en uddannelse.
En stor del af forklaringen på, at uddannelse betyder rigtig meget for den enkeltes og dermed samfundets økonomi, er, at arbejdsmarkedstilknytningen med en uddannelse bliver markant forbedret. En ting er, at vi kan se i tallene, at uddannelse bliver endnu mere vigtig fremover. Prognoserne for arbejdsmarkedet peger på, at der vil være overskud af ufaglærte, mens der vil komme til at mangle personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Siden midten af 90’erne er antallet af ufaglærte job forsvundet i stor stil, og frem mod 2021 forventer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at beskæftigelsen vil vokse med yderligere 68.000 personer, men blandt ufaglærte forventes beskæftigelsen at falde med 33.000 personer.
Emilie Agner Damm er senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
