Gæstestuderende: Overrasket over tilliden i det danske samfund

I Danmark er tilliden til andre mennesker stor, men har socialarbejdere nok at kæmpe for? En international masteruddannelse giver både de udenlandske studerende og de danske undervisere nye perspektiver på socialt arbejde.

På whiteboardet på væggen er de forbundne kar omkring en familiesag tegnet med blå tusch: Barnet i centrum, skolen, institutioner, forældre, familieafdelingens muligheder for at handle, loven, retningslinjer …

For Dust Wang Chen fra Kina, Biswash Praja fra Nepal og Tinatin Tsertsvadse fra Georgien er det en helt ny måde at tænke socialt arbejde på, og mens en socialrådgiver og en teamleder fra Familiegruppe Øst i Aalborg har gennemgået opbygningen i en dansk kommune, har de tre studerende spurgt og refl ekteret. De er optagede af, at der er så klare sagsgange, at man ligefrem kan tegne aktørerne i en børnesag – og ved, hvem der gør hvad.

De tre er ude i virkeligheden som en del af en toårig, international masteruddannelse i socialt arbejde. Og det er ikke tilfældigt, at det er Aalborg Kommune, der står for virkeligheden. Andet semester af uddannelsen foregår nemlig på Aalborg Universitet, hvor professor Lars Uggerhøj er ansvarlig for programmet. Og han er glad for de studerendes perspektiver på både undervisningen og det sociale arbejde.

– Den internationale dimension er vigtig, for vi kan indimellem blive snæversynede i vores opfattelse af socialt arbejde herhjemme. I mange lande er det for eksempel baseret på frivilligt arbejde – og hvad gør det ved socialt arbejde?, siger Lars Uggerhøj.

Både han og de andre undervisere nyder godt af de studerendes interesse og diskussionslyst.

– Som underviser bliver man udfordret på en helt anden måde af de internationale studerendes globale perspektiver og erfaringer i socialt arbejde end af de danske. Det, vi danskere tager som selvfølgeligheder, er det som oftest ikke for udlændinge. For eksempel har vi fokus på magtpositioner i socialt arbejde i løbet af semesteret, og det kan være en helt ny opdagelse at tænke på magt som en faktor i relationen eksempelvis for en kinesisk studerende. For i Kina arbejder man med meget individuelt og mere klinisk blik på borgernes problemer. Så vi får nogle gode diskussioner, siger Lars Uggerhøj.

Duperede af det danske system

De studerende er helt grundlæggende optagede af, at det danske samfund i så høj grad er baseret på tillid.

– I deres 14 dages feltstudie møder de borgere, der forventer at blive behandlet ordentligt, og socialarbejdere, der overholder love og regler. Det er en aha-oplevelse for mange af dem. Og helt generelt oplever de et samfund, hvor man kan leje et værelse uden at skulle betale en formue under bordet, og man kan cykle trygt hjem om aftenen, siger Lars Uggerhøj.

Det er særligt i starten af semesteret, at de studerende er meget duperede af det danske system og sociale arbejde i Danmark i særdeleshed:

– Når jeg for eksempel prøver at problematisere manglende inddragelse af borgerne, så mener de faktisk ikke, at det er noget stort problem. For mange af dem kommer fra lande, hvor socialt arbejde handler om langt mere eksistentielle ting som fattigdom, anerkendelse af sociale problemer, manglende boliger og så videre..

Men mon slutningen af semesteret får flere af dem et lidt mere kritisk blik på det sociale arbejde – og det danske velfærdssystem.

– Som en studerende fra Libanon sagde: ”Hvad har de at kæmpe for?, siger Lars Uggerhøj.

Professor uden kone?

Udover faglige forskelle er der også en del kulturelle forskelle, man skal tage højde for på et semester med deltagere fra primært Asien, Afrika og Sydamerika.

– De har svært ved at gennemskue hierarkierne mellem danskerne, for de er der jo, selv om vi har en meget uformel omgangsform. I mange andre lande er det helt utænkeligt at kalde en professor ved fornavn. Mig må de gerne kalde Lars, men for dem forstyrrer det – for jeg er jo ikke deres ligemand.

Ligesom en afrikansk studerende havde meget svært ved at tro på, at man kunne være professor uden at være gift.

– I hans kultur har man først en position, når man er gift, så han var himmelfalden over, at jeg kunne være professor uden at være gift. Selv havde han købt sin kone for to køer. Det fik vi nu en del morskab ud af i løbet af semesteret, siger Lars Uggerhøj.

 

Fakta om uddannelsen

  • MA in Advanced Development in Social Work
  • To-årig masteruddannelse under EU-programmet Erasmus Mundus
  • Uddannelsen foregår på fem europæiske universiteter i England, Portugal, Polen, Frankrig og Danmark.
  • Man ansøger om at tage uddannelsen, og der er en grundig udvælgelse af studerende.
  • I Danmark er det Aalborg Universitet, der udbyder 2. semester af uddannelsen.
  • Samtidig har universitetet studerende på 4. semester, som skriver deres speciale i Danmark.

 

En kæmpe øjenåbner

Vi har spurgt tre af de udenlandske gæstestuderende, hvad de har fået ud af at være i Danmark – og hvad de vil savne, når de rejser hjem.

Biswash Praja Chepang fra Nepal:

I Nepal har socialt arbejde primært været frivilligt arbejde, så det har været en kæmpe øjenåbner at se lande, hvor det er en profession – og man arbejder professionelt med det. Jeg tænker en del på, hvordan jeg kan bruge den viden, jeg får på uddannelsen. Jeg vil gerne være med til at skabe rammerne for at udvikle socialt arbejde i Nepal. Jeg var også ude i felten i Nepal, men da blev jeg bare anbragt på et kontor og sat til at kopiere og ordne papirer, uden at jeg egentlig fik et overblik over, hvad jeg var en del af. Tilgangen her er helt anderledes. Vi har på vores feltstudie her fået et virkelig godt indblik i, hvordan området er organiseret: Skoler, specialskoler, familieafdeling, behandling og så videre.

– Hvad kommer du til at savne ved Danmark?

– Alt er så organiseret. Når man for eksempel tager bussen og betaler, så ved man, at pengene går til busselskabet. Og så er folk meget hjælpsomme.

Tinatin Tsertvadze fra Georgien:

Uddannelsen giver mulighed for et mere internationalt perspektiv på det arbejde, man laver. For vi deler historier med de andre studerende om vores arbejde, og vi kommer rundt i fem lande og får indblik i, hvordan systemerne er opbygget der. Det er meget lærerigt, og jeg får mange ideer til min egen praksis hjemme i Georgien. I det hele taget kigger vi meget på de nordiske landes måde at gøre tingene på, men

konteksten er bare meget anderledes i Georgien. For eksempel betyder det meget i en velfærdsstat, at der er tillid mellem borgerne og systemet – og jeg tænker, kan det koncept fungere hos os? Vi har ikke en ret lang historie med institutioner, der arbejder efter reglerne.

– Hvad kommer du til at savne ved Danmark?

– At her er så roligt og sikkert. Man kan godt være ude om aftenen.

Dust Wang Chien fra Kina:

Jeg er her for at se på Asien fra et andet perspektiv. Vi har brug for inspiration til de mere ”kreative løsninger” på sociale problemer, som vi for eksempel møder her i Danmark. Lige nu har vi fokus på magtpositioner på uddannelsen, og sådan har vi aldrig set på relationsarbejdet i Kina. Vi har en meget mere klinisk tilgang.

Og så er det meget overraskende, at politikerne her faktisk lytter til, hvad forskerne siger – og bruger den viden, når de lovgiver. Vi har også være i England, hvor jeg oplevede, at socialarbejderne have en meget kritisk tilgang til det meste. Her i Danmark oplever jeg en mere filosofisk tilgang: Hvorfor er det sådan? Hvordan kan man løse det?

– Hvad kommer du til at savne ved Danmark?

– At her er så fredeligt og roligt.