To sider af samme sag: Handicap

Vi har spurgt en politiker og en aktivist om, hvor de ser de største udfordringer på handicapområdet – og om en retssikkerhedsfond er en god idé.

Systemet stiller de allersvageste dårligt

Monica Lylloff, jurist og medstifter af bevægelsen #enmillionstemmer – bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed. Mor til tre børn med handicap.

Er det et retssikkerhedsmæssigt problem, at der er stor forskel på kommunernes vurderinger af behovet for hjælp og støtte?

– Ja. Kernen i retssikkerhed er, når du kan se, hvad du har ret til, og på handicapområdet kan man ikke forudse, hvad man har ret til.

– Retssikkerhed og vilkårlighed er modpoler, og i bevægelsen #enmillionstemmer har vi derfor stillet et borgerforslag om at fjerne handicapområdet fra kommunerne, så vi undgår vilkårlighed og afgørelser motiveret af økonomien i 98 kommuner.

Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at få handicapområdet til at fungere optimalt?

– Den største udfordring er den gennemgribende vilkårlighed, der hersker. Vi har 98 kommuner, der kører efter en rammelov, hvor de hver især har ret til at foretage et frit skøn, og på den måde kan afgørelserne blive vilkårlige.

– Fra sagsbehandler til sagsbehandler kan det også være meget vilkårligt, og samtidig handler det om, hvilke ressourcer man har som borger, fordi man selv skal finde ud af, hvad og hvor man kan søge. Så vi har et system, der stiller de allersvageste uden stærke pårørende meget dårligt.

– Der mangler viden på området, og så er handicap­området en kæmpe kamparena. Mellem borger og kommune, kommunerne indbyrdes, mellem forskellige forvaltninger, mellem kommune og region og mellem kommune og stat. I kampen, der primært handler om, hvem der skal betale, bliver borgeren kastebold.

Er det en god idé at etablere en retssikkerhedsfond, som kommunerne skal betale til, hvis de fejlagtigt giver afslag på ydelser?

– Det er en fabelagtig god idé. Vi har prøvet alt muligt; Socialstyrelsens Task Force, danmarkskortet med kommunale sammenligninger – uden effekt. Kommunerne undlader stadig at give partshøringer og klagevejledninger, laver forkerte afgørelser mv. Så ideen med en retssikkerhedsfond, hvor kommuner ved, at hvis der laves fejl, så koster det, kan måske virke. Så kommunerne i højere grad laver korrekte afgørelser.


Rigtig mange borgere får en afgørelse de   er tilfredse med

Thomas Adelskov, formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening og borgmester (A) i Odsherred Kommune

Er det et retssikkerhedsmæssigt problem, at der er stor forskel på kommunernes vurderinger af behovet for hjælp og støtte?

– Nej, det synes jeg ikke er et problem, for grundlæggende er det vigtigt, at man får en individuel vurdering og det tilbud, der passer til den enkelte. Vi er alle forskellige – også selv om man har de samme udfordringer, og der kan være stor forskel på, hvad den enkelte borger ønsker.

– Lykken er ikke en central institution eller for den sags skyld et katalog, man kan slå op i, hvis man har en bestemt type handicap eller bestemte udfordringer.

Hvor ser du de største udfordringer i forhold til at få handicapområdet til at fungere optimalt?

– Det er urimeligt at sige, at handicapområdet ikke fungerer optimalt. Rigtig mange borgere får en afgørelse hver eneste dag, som de er glade og tilfredse med, og en forsvindende lille del kommer i Ankestyrelsen.

– Men der er udfordringer: Hele merudgiftsområdet, som er notorisk svært at håndtere. Samtidig har vi de seneste tre-fire år fået omkring 15.000 flere borgere, som har udfordringer, der gør, at de skal have støtte og hjælp. Det giver udfordringer i forhold til mange sager.

– Der er også noget at komme efter i forhold til en meget tættere dialog med borgerne om deres egne ønsker og deres egne mål. En tæt dialog hænger sammen med tid og antal sager, og derfor arbejder kommunerne også med forskellige modeller, hvor man kan arbejde mere intensivt med borgerne.

Er det en god idé at etablere en retssikkerhedsfond, som kommunerne skal betale til, hvis de fejlagtigt giver afslag på ydelser, som borgere med handicap har ret til?

– Hovedproblemet i sådan en model er, at man faktisk flytter nogle penge væk fra handicapområdet. Så nej, det er ikke en god idé.

– Til gengæld ville det være en rigtig god idé, hvis man fik speedet op på sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen, fordi det skaber en mistillid mellem borgeren og vores kommunale sagsbehandlere, når der går lang tid, inden en sag er afgjort.