Tillid, stolthed og fordybelse
SOCIALRÅDGIVERDAGE 2019: Over 680 socialrådgivere var samlet til et tætpakket program under overskriften ”På vej mod en ny fortælling” på Danmarks største fagfestival om socialt arbejde på Nyborg Strand den 30. og 31. oktober.
Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, pointerede i sin åbningstale, at den nye, fælles fortælling skal bygge på tillid – tillid til borgerne, tillid til socialrådgivernes faglighed og tillid til, at lokalt samarbejde mellem borgere, fagforeninger og kommuner giver de bedste løsninger.
Og da han skød foreningens arbejdsmiljøkampagne i gang, sagde han: – Lad os underrette politikerne, så de kan forstå, at socialt arbejde kræver tid. Så vi sammen kan finde tilbage til det meningsfulde i vores arbejdsliv. Til dét, der gør os stolte. Det, som giver os lyst til at gå på arbejde hver dag. Det, som virkelig gør en forskel for andre mennesker.
Se fotoreportagen og læs hele Mads Bilstrups åbningstale på www.socialraadgiverne.dk/socialraadgiverdage. Her kan du også finde materialer fra de mange oplæg.