Tema om kommunalvalget: Tid til borgernes drømme

Da Solvejg Iversen i foråret 2014 skrev ”styrket indsats” på en papirblomst til et idéseminar i Silkeborg Kommune, havde hun ikke drømt om, at hendes tanker om en bedre behandling af modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp skulle ende som ”best practice”.

Ikke desto mindre er ”styrket indsats” et ud af tre tiltag, som er med til at gøre Silkeborg kendt som en kommune, der har succes med beskæftigelsesindsatsen. En af de kommuner, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) både besøger og fremhæver som mønstereksempel i forhold til at investere i socialt arbejde. Til gavn for både de kommunale udgifter, for borgerne og for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Om man nærlæser trivselsundersøgelser, sygestatistikker eller taler med medarbejdere og ledere på Jobcenter Silkeborg, er der i hvert fald ingen tvivl. Investering i socialt arbejde fører i den grad til bedre arbejdsmiljø.

– Sygedagene blandt medarbejderne falder, vi får langt færre sagsbehandlerklager, og trivslen er steget i en sådan grad, at jobcentret nu har en trivselsmåling langt over gennemsnittet i alle øvrige afdelinger i kommunen, fortæller Solvejg Iversen, idémageren bag ”Styrket indsats”, socialrådgiver og afdelingsleder for Jobrehabilitering på Jobcenter Silkeborg.

Vi har sat hende stævne i det stilrene jobcenter med Cobrakunst på væggene og masser af lysindfald fra de mange glaspartier. Sammen med Stine Abildskov, socialrådgiver og koordinerende sagsbehandler i Uddannelseshjælp på jobcentret – en af de 11 medarbejdere, der har arbejdet med ”Styrket indsats” igennem den toårige projektperiode og som glæder sig over, at projektet er gjort permanent. For det virker. For borgerne og for medarbejderne.

– Den nye måde, vi arbejder på, betyder rigtig meget for vores arbejdsmiljø. Tidligere halsede vi efter lovgivningen og fulgte vores planer, så borgeren kunne få en ydelse. Nu støtter vi i stedet op om borgerens planer, bliver inviteret ind i deres drømme og håb, og det giver en rigtig stor tilfredshed for mig som socialrådgiver, siger Stine Abildskov.

Sagstal mere end halveret

Nøgleordene i Silkeborg er et tilpas antal sager pr. sagsbehandler, hyppige coachende samtaler, tillid til såvel borgere som medarbejdere, langt tættere samarbejde, skræddersyede løsninger, håndholdte virksomhedspraktikker, brug af borgerens netværk og høj faglighed. Blandt andet derfor er 22 ud af 27 medarbejdere i Jobrehabilitering og 11 ud af 13 medarbejdere i Uddannelseshjælp uddannet socialrådgivere.

Før sad Stine Abildskov og hendes kollegaer på Uddannelseshjælp hver med 90-100 sager. Med ansættelse af flere socialrådgivere er tallet i dag nede på 36-40 sager. På Jobrehabilitering lå sagstallet tidligere på 90-100 sager. I dag er det nede omkring 45 – og sagstallene matcher dermed Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal.

– Det nedsatte sagstal betyder, at vi har en ramme, hvor vi kan arbejde for borgerne. Vi har tid til at forberede os, tænke over, hvad der er bedst for den pågældende borger, og vi kan være tilgængelige, når borgeren har brug for det. Og hvor borgeren har brug for det.

– Vi kan gå en tur i stedet for at holde samtalen her på jobcentret, vi kan tage med til lægen, med på Rusmiddelcentret. Vi kan mødes ude på virksomheden, hvor borgeren er i praktik. Vi har ganske enkelt mulighed for at lave et ordentligt stykke socialfagligt arbejde, og det øger arbejdsglæden, siger Stine Abildskov.

– Tidligere havde vi ikke muligheden. Der mødte vi ind om morgenen, læste op på dagens sager, holdt møder, lavede aftaler i et rul på hver tredje måned for at overholde lovgivningen. Vi havde ikke tiden til at tage de rette beslutninger, for vi fandt sjældent ud af, hvad borgeren egentlig ønskede. Ekstremt utilfredsstillende for mig som fagperson, og man havde konstant en følelse af utilstrækkelighed, fortsætter Stine Abildskov.

Solvejg Iversen bakker op:

– Medarbejderne er gået fra at være skrivebordssagsbehandlere til processagsbehandlere. De arbejder helhedsorienteret og de har tiden til at opbygge nære relationer, som er altafgørende, hvis de som sagsbehandlere skal få gjort borgerne fri af systemet. Tidligere fik borgerne ikke den hjælp, de skulle have, og det er også skidt for arbejdsmiljøet.

Håndholdt indsats

Med det øgede fokus på den enkelte borgers behov, arbejder man langt mere akut og med løsninger tilpasset den enkelte.

– Hvis en borger er ude i virksomhedspraktik og har svært ved at arbejde stående, tager vi akut de funktioner ud, hvor vedkommende skal stå op, fortæller Stine Abildskov.

– Samtidig er vi imødekommende over for borgerens ønsker og motivation og kan nu være langt mere kreative. En borger er måske ikke parat til virksomhedspraktik, men måske parat til noget motion eller et hundetræningskursus.Noget der kan være første step på vejen til job, fordi første step for den pågældende er overhovedet at komme ud ad døren, forklarer Stine Abildskov.

Den faglige vurdering af et sådant tiltag ligger hos den enkelte sagsbehandler.

– Det giver trivsel, når man kan lave sin egen begrundede faglige vurdering. At kunne gå hjem fra arbejde med en følelse af at have ydet et godt stykke arbejde, hvor man har haft sin faglighed i spil, det øger arbejdsglæden og giver et godt arbejdsmiljø, mener Stine Abildskov.

Masser af sparring

Som et led i investeringstankegangen arbejder jobcentret i dag langt mere med kollegasparring og deling af de gode historier. Stine Abildskov har ugentlig sags-sparring med sine kollegaer, og yderligere holder teamkoordinatorerne 1:1-samtaler med hver medarbejder otte gange om året. Med fokus på fagligheden.

– Det gør rigtig meget godt for arbejdsmiljøet, at du som medarbejder bliver taget seriøst i enerum ud fra din egen arbejdssituation, mener Solvejg Iversen.

Alt i alt har de mange nye tiltag ført til, at langt flere borgere bliver afklaret, kommer i job eller i uddannelse. Alene på Jobrehabilitering er antallet af borgere faldet med 92 på under et år – fra 323 til 231 borgere.

Attraktiv arbejdsplads

Med de fine resultater er socialrådgivernes tillidsrepræsentant i Silkeborg, Michael Mikkelsen, også begejstret for investeringstankegangen.

– Det at have tid til at nå hele vejen rundt om borgerne, tid til at være mentor og mulighed for at få sin faglighed i spil giver en større faglig stolthed og dermed større arbejdsglæde, siger Michael Mikkelsen.

Han arbejder selv som virksomhedskonsulent i Beskæftigelsesafdelingen i jobcentret og har ikke direkte haft glæde af de hidtidige investeringer. Men som en del af investeringstankegangen skal 220 medarbejdere i Beskæftigelsesafdelingen – inklusive ham – på uddannelse i diplommodulet ”Virksomhedssamarbejde i beskæftigelsesindsatsen”.

Som tillidsrepræsentant oplever han, at investeringstankegangen har gjort Silkeborg til en attraktiv arbejdsplads.

– Kommunen er kommet på landkortet, og folk søger hertil, fordi de gerne vil være en del af et sted, hvor man som socialrådgiver kan få sin faglighed i spil, fortæller han.

Borgmester: investeringer virker

Borgmesteren i Silkeborg, venstrepolitiker Steen Vindum, lægger ikke skjul på, at da kommunen – på tværs af partiskel – valgte at investere i socialt arbejde, handlede det om kroner og ører.

– Vi stod i en situation, hvor vi blev nødt til at tage skeen i den anden hånd. Vi kunne ikke blive ved med at spare på kommunens velfærd, og samtidig var mange borgere utilfredse med den behandling, de fik på jobcentret, fortæller Steen Vindum.

Så kommunen valgte investeringstankegangen. Søsatte 10 forskellige investeringsprojekter, ansatte flere socialrådgivere, lukkede nogle af projekterne undervejs, som ikke havde den forventede effekt, men i februar i år gjorde kommunen tre af projekterne permanente.

Samlet set forventer Silkeborg Kommune at investere 33,5 millioner kroner i de tre projekter fra 2015 til 2021, men investeringen ventes i samme periode at give 64,6 millioner kroner i besparelser. Altså et provenu på godt 31 millioner kroner. Tallene dækker alene de tre udvalgte projekter.

– Det virker at investere. Vi får færre borgere på offentlig forsørgelse og sparer dermed penge, som vi kan bruge på velfærd. Vi får tilfredse borgere og glade og tilfredse medarbejdere, så jeg kan klart anbefale andre kommuner at gøre det samme, lyder det fra borgmester Steen Vindum.

DE 3 PROJEKTER

Silkeborg Kommune har gjort tre af deres 10 investeringsprojekter på beskæftigelsesområdet permanente.

PROJEKT STYRKET INDSATS: Brug af hyppige coachende samtaler for borgerne, tættere koordinering på tværs af systemer, inddragelse af borgerens netværk og en mere håndholdt indsats til at komme i virksomhedspraktik.

PROJEKT GØR HJERNEN TIL MEDSPILLER: Jobkonsulenter uddannes til at bruge dokumenterede hjerneforskningsbaserede metoder. Projektet bruger samme principper som ”Styrket Indsats” i forhold til coachende samtaler mv.

PROJEKT UDDANNELSESLØFT: Særligt fokus på at motivere og støtte flere ufaglærte ledige til at tage kurser, begynde på voksenerhvervsuddannelser eller løfte deres læse-, skrive- og regnekompetencer. De skal især uddanne sig inden for områder med arbejdskraftmangel.

Alle tre projekter er målrettet kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der står langt fra arbejdsmarkedet: Borgere med lavt uddannelsesniveau, meget lidt joberfaring, personlige, sociale eller sundhedsmæssige problemer.

 

DS’ VEJLEDENDE SAGSTAL

Læs om Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal på socialraadgiverne.dk/sagstal