Tag fingrene fra tastaturet – og brug stemmen

Du taler hurtigere, end du kan skrive. Derfor kan du klare dine skriftlige opgaver hurtigere, hvis du indtaler dem og lader din pc om at omsætte din tale til skrift.

Sådan er princippet bag talegenkendelse, som har vundet indpas i mange danske kommuner. Alene KMD har en løsning til talegenkendelse ude i 28 forskellige kommuner, Hekla Frederikshavn, der begyndte at anvende teknologien i 2014.

De første to afsnit af denne artikel er dikteret med talegenkendelse, og bortset fra at oversætte ’heriblandt’ til ’Hekla’, har teknologien gjort sit arbejde og skrevet teksten uden hverken stavefejl eller grammatiske fejl. Det er da også overvejende positive kommentarer, talegenkendelse får med på vejen, når man spørger til erfaringerne med teknologien i Frederikshavn Kommune.

– Talegenkendelse er aflastende for kroppen, fordi du ikke belaster ryg, nakke og skuldre, som når du sidder foran tastaturet og taster. Og så er der masser af autotekster, du kan hente ind. Du behøver blot at sige eksempelvis ”indsæt fravær”, og så sætter programmet 10 linjer ind, du normalt plejer at skulle skrive fra bunden eller lede efter i et andet program, siger Thomas Buhl Kristiansen, socialrådgiver i visitationen i Jobcenter Frederikshavn.

”Punktum. Punktum. PUNKTUM!”

Som fællestillidsrepræsentant repræsenterer Thomas Buhl Kristiansen 24 af sine kolleger og i alt 86 socialrådgivere i Frederikshavn Kommune. Hans indtryk er, at medlemmerne har taget godt imod talegenkendelse og har fået stor gavn af de fordele, teknologien giver – når først de har investeret den tid, det kræver at blive fortrolig med den.

– Alle havde det sådan, at vi skulle lige i gang med systemet. Vi vidste godt, at det ville tage tid at lære at bruge det, og derfor skulle de ansatte først overbevise sig selv om, at det er tiden værd, fortæller Thomas Buhl Kristiansen.

Han forklarer, at systemet til talegenkendelse lagrer ord ud fra erfaringen om, hvordan den enkelte bruger taler.

– Systemet kender selvfølgelig nogle standardord, som ’aktindsigt’ og ’jobsamtale’, men andre gange ved programmet ikke, hvad man taler om. Så bliver teksten fuld af fejl, som man bagefter må rette til, og når man har gjort det nogle gange, begynder systemet at huske ens måde at tale på, siger Thomas Buhl Kristiansen.

– Det tager lang tid i starten. Og når man har sagt ”punktum” fem gange, uden at computeren skriver et punktum, så vil de flestes fingre nok være tilbøjelige til at ramme tastaturet og sætte et punktum selv. Det kræver altså både tid og tålmodighed, og den tid er svær at prioritere, når man er presset på andre områder, tilføjer han.

Luft i hverdagen

Udfordringerne med at blive fortrolig med systemet bliver tydelige i den statistik, Thomas Buhl Kristiansen og hans kolleger modtager over deres brug af talegenkendelse.

Socialrådgiverne i Jobcenter Frederikshavn sparer hver måned mange hundrede tusinde anslag på at indsætte autotekster ud fra enkle talekommandoer. Til gengæld halter det noget bagefter med at bruge talegenkendelse til at indtale tekster.

– Jeg ville også gerne bruge teknologien mere, men det kræver mere tid og altså en større investering fra kommunens side. Jeg har simpelthen for travlt til at sidde og rette de forkerte ord i teksten, som når systemet ikke kan kende forskel på nutid og datid, siger Thomas Buhl Kristiansen.

Den tid, som han dog sparer på at bruge systemets autotekster, giver ham lidt tiltrængt luft i hverdagen.

– Det gør, at jeg ikke nødvendigvis føler mig så presset imellem to samtaler. Når jeg har seks samtaler på en dag, har jeg jo kun en time til andet arbejde, og så er det en stor lettelse, at jeg ikke skal bruge tid på at finde standardformularer frem, lyder det fra Thomas Buhl Kristiansen, der er glad for, at ledelsen ikke har forøget antallet af sager til den enkelte socialrådgiver som følge af implementeringen af talegenkendelse.

– Jeg er svært tilfreds med, at systemet er indført som et hjælpemiddel til den enkelte medarbejder, som han siger det.

Ikke et spare-redskab

Socialrådgiver Mette Neist er afdelingsleder for Specialteamet i Jobcenter Frederikshavn, hvor de varetager den beskæftigelsesrettede indsats for borgere i ressourceforløb samt for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Hun slår fast, at talegenkendelse ikke er tænkt som en måde at spare medarbejdere eller forøge arbejdsbyrden for den enkelte medarbejder.

Det er individuelt, hvordan medarbejderne bruger den tid, de sparer ved at bruge talegenkendelse. Men mit indtryk er, at den går til flere samtaler med borgerne eller til at gå dybere ned i den enkelte sag.

Ud over Center for Arbejdsmarked, som jobcenteret hører under, har også Familieafdelingen og Center for Social- og Sundhedsmyndighed i Frederikshavn Kommune implementeret systemet til talegenkendelse. I alt har Frederikshavn ifølge KMD 300 licenser fordelt blandt kommunens medarbejdere.

– Talegenkendelse kan bruges til alt fra at journalisere borgersamtaler til at skrive mails og interne beskeder. Når du møder om morgenen, kan du bede din computer om at åbne dit journalsystem eller din mailboks. Faktisk er systemet egnet til at bruge i de fleste situationer, vurderer Mette Neist.

– Og fordi du ikke taster så meget, aflaster du både håndled, fingre, arme og skuldre. Du kan sidde og kigge ud af vinduet, mens du indtaler, eller du kan gå dig en tur. Rækkevidden er faktisk 200 meter, tilføjer hun.

Opfølgning er afgørende

Da Frederikshavn Kommune indførte talegenkendelse, var det med et tredages introduktionsforløb for alle medarbejdere. Herefter skulle alle forsøge at få systemet til at fungere i hverdagen.

– Fra begyndelsen var folk positive, men efter en uge var mange trætte af at rette fejl. Og efter de første seks uger var min fornemmelse, at det var op ad bakke. Min rolle har derfor været at holde gryden i kog, så alle i afdelingen fortsat bakker op om ideen, forklarer Mette Neist.

Til det formål har hun især brugt den månedlige statistik, som viser, hvor meget den enkelte medarbejder bruger talegenkendelse og autotekster.

– Hvis en medarbejder er faldet helt af, opsøger jeg vedkommende og spørger til, hvordan det kan være. Er headsettet gået i stykker? Har medarbejderen brug for, at en superbruger kommer forbi? Det er mit ansvar at italesætte talegenkendelse, så vi bliver ved med at have fokus på, at vi vil det, fastslår Mette Neist.

Derfor har hun også et konkret råd til andre kommuner, der gerne vil slippe tastaturet og indtale deres tekster:

– Opfølgning, opfølgning, opfølgning. Det handler om at gøre opmærksom på talegenkendelse hele tiden. På vores afdelingsmøder er det et fast punkt. Og jeg har indført vandrepokaler, som hver måned går til de medarbejdere, der har indtalt flest tegn eller brugt flest tegn i autotekster. Der er altid hujen og hejen, når vi når til det punkt på dagsordenen. Så bliver stemningen lige løftet, siger Mette Neist, der også uddeler medaljen ”TGK-fidusen” til en medarbejder, der har gjort en særlig indsats for at bruge talegenkendelse i afdelingen.

Medarbejderne kan selv indstille en kollega til TGK-fidusen, som man kan gøre sig fortjent til, hvis man eksempelvis har lettet andres arbejde ved at lære dem sine foretrukne talekommandoer.

500.000 indtalte tegn gav kagemand

Endnu har Frederikshavn ikke målt, om talegenkendelse har haft en positiv effekt på sygefravær eller arbejdsmiljø. Men igennem MUS-samtaler har Mette Neist alligevel fået indtryk af, at medarbejderne er glade for redskabet.

– Jeg kan høre, at de har taget redskabet til sig, og at det har påvirket deres arbejdsglæde i positiv retning. Hvor man før har været fristet til at lade journalnotater ligge til næste dag, fordi de tager for lang tid at skrive ind, er det nu blevet nemmere at sige til sig selv: Dem får jeg lige klaret, fortæller

Mette Neist, som efter interviewet med Socialrådgiveren måtte en tur til bageren. De 27 ansatte i hendes afdeling havde nemlig rundet 500.000 indtalte tegn i løbet af en uge, og så stod den på kagemand.

 

Fakta om kunstig intelligens

Kunstig intelligens er programmerede maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens som evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergenkendelse, sprogbeherskelse og -forståelse, fornuftig handling og lignende.

Kunstig intelligens er også betegnelsen på et tværfagligt forskningsfelt, Artificial Intelligence (AI), hvor man dels udforsker systemer, der kan udvise intelligent adfærd, dels konstruerer disse syntetisk i det omfang, det er muligt, ved udvikling af nye typer programmer og bearbejdning af viden.

Endelig undersøges grundene til, at man måske aldrig kan realisere målet med denne forskning i sin mest ambitiøse form: At efterligne den fulde menneskelige intelligens uden begrænsninger.

Kilde: Den store Danske, Gyldendal