Sundheds-socialrådgivere designer deres egen diplomuddannelse

Sygdomsforståelse. Etnicitet og helbred. Ulighed i sundhedssystemet. Når du læser denne artikel er 16 socialrådgivere ansat i sundhedsvæsenet netop startet på deres første modul på en helt ny diplomuddannelse, som er designet til sundhedssocialrådgivere – af sundhedssocialrådgivere. Diplomuddannelsen er blevet til i et tæt samarbejde mellem uddannelseskonsulent Bente Falk Nielsen fra Professionshøjskolen i Odense – UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole – og repræsentanter fra fire af Dansk Socialrådgiverforenings faglige netværk. Et af dem er Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere, hvor Vibeke Blond er formand.

– For et par år siden satte vi i bestyrelsen fokus på, hvordan vi kan højne sundhedssocialrådgivernes kompetencer og dermed forhåbentlig også øge vores arbejdsgiveres interesse for vores specialviden, som gavner helhedssynet på patienterne. Det var en meget vigtig dagsorden for os. Og imens vi gik og udviklede på ideen og overvejede hvilken professionshøjskole, vi skulle kontakte, så ringede telefonen.

Det var Bente Falk Nielsen, som havde fået samme idé – blandt andet inspireret af en artikel i nærværende fagblad, hvor en sygehussocialrådgiver fortæller om, hvad hun har fået ud af tage en diplomuddannelse i   systemisk familieterapi.

– Efter at have læst den artikel tænkte jeg: Gad vide om vi som professionshøjskoler egentlig ikke har overset den store gruppe af socialrådgivere, som arbejder i sundhedsvæsenet i forhold til at tilbyde dem målrettet kompetencegivende efteruddannelse. Jeg sagde til Vibeke Blond, at jeg havde fået øje på deres behov. Og det ville vi gerne gøre noget ved.

Telefonsamtalen mundede ud i en aftale om, at Bente Falk Nielsen skulle deltage i et Sundheds- bestyrelsesmøde i Fagligt Selskab for Sundhedssocialrådgivere.

Det var tilbage i starten af 2018

– Vi havde et rigtigt godt møde, hvor jeg hørte om deres udfordringer, og om kompetenceudvikling via en diplomuddannelse kunne være noget af det, de efterlyste. Det var det, så derfor aftalte vi, at jeg skulle lave et arbejdspapir til deres kommende generalforsamling, hvor de kunne drøfte mulighederne i en diplomuddannelse. Derefter vendte de tilbage og sagde, at de fortsat var rigtig interesserede. Samtidig foreslog de, at vi tog kontakt til nogle af de andre socialrådgivere, som arbejder på andre områder i sundhedsvæsenet.

Fælles kompetencebehov

Efterfølgende blev bestyrelserne i Faggruppen Psykiatri, Fagligt Selskab for Socialrådgivere i Børne- og Ungdomspsykiatrien og Fagligt Selskab for Socialrådgivere ansat i Retspsykiatrien kontaktet, og de bakkede alle op om ideen.

– Vi fik samlet bestyrelsesmedlemmerne fra de fire selskaber og faggrupper , og så holdt vi i efteråret 2018 en stor workshop på Professionshøjskolen i Odense. Vi nåede frem til, at der både var nogle fælles kompetencebehov for de fire målgrupper, men at de også hver især havde nogle behov. Så udfordringen har været at lave et uddannelsesforløb, som er relevant for alle fire målgrupper, hvilket jeg synes, vi er lykkedes godt med.

Fra patient til borger

Anne Printz er en af de socialrådgivere, som deltog i workshoppen. Hun er medlem af bestyrelsen i Fagligt Selskab for Socialrådgivere i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

– Vi er en faggruppe, som ikke rigtig bliver løftet internt i forhold til kompetenceudvikling. Vi skal søge en stor del af vores viden uden for sundhedssektoren og selv holde os ajour om ny lovgivning, kommunale indsatser og metodiske tilgange. Derfor var det rigtig godt at deltage i udviklingen af den nye diplomuddannelse. Vi havde blandt andet fokus på, hvordan vi i den lidt særlige position som psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere, som er med til at lave handleplaner. Og jeg har også et tæt samarbejde med Kriminalforsorgen.

Elsemarie Rasch er ligeledes en af de 16 socialrådgivere, der er tilmeldt den nye diplomuddannelse, og også for hende har midler fra Den Regionale Kompetencefond været en forudsætning for, at ledelsen gav grønt lys. Hun har også fået tjenestefri med løn til at deltage i undervisningen, men ud over det har hun ikke yderligere frihed til studierne.

– Jeg har lovet, at jeg bliver som tillidsrepræsentant og som formand i vores faglige selskab. I perioder bliver det dog kun det allermest nødvendige, jeg kan tage mig af, fordi jeg også skal passe studierne.

Implementering af ny viden

Uddannelseskonsulent Bente Falk Nielsen, som tidligere selv har arbejdet som sygehussocialrådgiver, har været glad for det tætte samarbejde om den nye diplomuddannelse.

– Det er meningsfyldt og en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med praktikere, som ved, hvad de har brug for.

Hun pointerer, at der under uddannelsen vil være fokus på at sikre implementering af socialrådgivernes nye viden.

– Det er vigtigt for os, at vi hele tiden kan levere en undervisning, som de kan omsætte til egen praksis. Jeg har et håb om, at det her kan blive starten på en udvikling, hvor flere socialrådgivere i sundhedsvæsenet får mulighed for at få efteruddannelse.

Læs mere om uddannelsen på ucl.dk/socialdiplom

Læs mere om Faglige selskaber og faggrupper på www.socialraadgiverne.dk/faggrupper

GUIDE: Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge?

Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du, i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse. For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.

• Diplomuddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser på niveau med mellemlange videregående uddannelser. Tages oftest på deltid.
• Masteruddannelser er erhvervsrettede videregående uddannelser, og på niveau med en længerevarende videregående uddannelse. Tages som udgangspunkt på deltid.
• Kandidatuddannelser er som udgangspunkt en toårig længerevarende videregående uddannelse, der tages på fuld tid. En række kandidatuddannelser er åbne for socialrådgivere og professionsbachelorer. En kandidatuddannelse kan give adgang til ph.d.-uddannelse.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetenceudvikling

Efteruddannelse: Søg støtte fra DS’ kompetencefonde

• Er du ansat i en kommune eller en region, har du mulighed for at få tilskud til din kompetenceudvikling fra DS – enten via Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond. Så hvis du gerne vil videreuddanne dig – og din arbejdsgiver er enig – så klik ind på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde og læs mere om betingelserne.
• Som medlem af Dansk Socialrådgiverforening, kan du desuden henvende dig til Karrieretelefonen. Her kan du få en halv times coaching og sparring på ideer og tvivlsspørgsmål om karriere og kompetenceudvikling. Karrieretelefonen er åben hver mandag kl. 15-18 på telefon 33 93 30 00.

Eksempler på økonomisk støtte til diplomforløb

1. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet kan tages med tilskud fra Socialstyrelsen. Læs mere på Socialstyrelsen hjemmeside, www.socialstyrelsen.dk, find ’børn’, find ’efteruddannelse’, find ’diplomuddannelse’.
2. Støtte fra Den Regionale Kompetencefond eller Den Kommunale Kompetencefond. Den studerende kan søge om 25.000 kroner om året og kan få op til 80 procent af uddannelsesprisen dækket.

Læs mere på socialraadgiverne.dk/kompetencefonde