Stor forskel på de studerendes faglighed skaber udfordringer i undervisningen

– Godt løst. I får fagudtryk i brug. I har det væsentlige med. Når I foreslår for eksempel virksomhedspraktik til Ahmed, så er det hensigtsmæssigt også at henvise til paragraffen i LAB.

Det er fredag formiddag på Københavns Professionshøjskole, og ved de grønne borde i det aflange undervisningslokale sidder 18 socialrådgiverstuderende og lytter til deres underviser, Lene Nedergård, som er lektor i socialt arbejde.

Hun giver feedback på en gruppes fremlæggelse af en opgave, hvor de studerende skal lave en handleplan for Ahmed på 22 år. Han har et hashforbrug, rygsmerter og en plet på straffeattesten.

– I skal ikke nævne franske filosoffer i handleplanen, men I må meget gerne henvise til forskning fra for eksempel VIVE som et argument for jeres vurdering af Ahmeds arbejdsevne.

De studerende er i gang med 2. semester på uddannelsen. Nogle byder ind med spørgsmål og kommentarer til Lene Nedergårds feedback – andre siger ingenting.

Forskel på studieparathed

Generelt er der er sket en markant ændring af sammensætningen af studerende på professions­bacheloruddannelserne, hvor godt 20 procent kommer ind med lave karakterer fra grundskolen. Og en ny undersøgelse fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) dokumenterer, at socialrådgiverstuderende på landets professionshøjskoler har meget forskelligt fagligt niveau, når de begynder på uddannelsen.

I 2022 havde 18 procent af de optagne på socialrådgiveruddannelsen en adgangsgivende karakter på under 4. 46 procent havde en karakter mellem 4 og 6,9, og 18 procent af de optagne havde en adgangsgivende karakter på mellem 7-9,9. Kun to procent havde en karakter på 10 eller derover (læs mere i artiklen ”Studerende med høje karakterer fravælger socialrådgiverstudiet”).

– Jeg kender ikke den enkelte studerendes baggrund, men jeg genkender tallene fra undersøgelsen. Som underviser oplever jeg, at der er stor forskel på de studerendes studieparathed. Og socialrådgiveruddannelsen har forrige år gennemført en screening af de studerende, der starter på uddannelsen, og den viste, at en stor andel havde betydelige vanskeligheder ved basale læse- og skrivefærdigheder. Vi blev overraskede over, at det stod så galt til, fortæller Lene Nedergård, der selv er uddannet socialrådgiver og cand.scient.soc.

Ud over at være underviser er hun formand for Dansk Socialrådgiverforenings ’Faggruppen Professionshøjskoler og AAU’. Lene Nedergård er også medlem af Dansk Socialrådgiverforenings ressourcegruppe på uddannelsesområdet, som arbejder for et løft af socialrådgiveruddannelsen og kommer med nye anbefalinger i efteråret 2023. (Se i bunden af artiklen ”Studerende med høje karakterer fravælger socialrådgiverstudiet”).

Ekstra undervisning i dansk

Socialrådgiveruddannelsen på Københavns Professionshøjskole har i en periode tilbudt ekstra undervisning i dansk, men da det var ganske få, som ønskede at deltage, tilbydes det ikke længere. Lene Nedergård er ikke i tvivl om, at de store forskelle i de studerendes faglige udgangspunkt kalder på mere differentieret undervisning, men det lader sig ikke gøre under de nuværende rammer.

– Som underviser udfordrer det mig, at jeg ikke kan levere tilstrækkelig diffentieret undervisning. Vi står med måske 30 studerende, og nogle gange, hvis det er i auditoriet, med over 100 studerende. Det siger sig selv, at det ikke kan blive til differentieret undervisning. De studerende efterspørger individuelle opgaver og individuel feedback, men alt, hvad vi laver, er faktisk gruppebaseret. Når jeg læser skriftlige opgaver igennem, som seks studerende har lavet sammen, så kan det være svært for mig at vurdere, hvem i gruppen, som har været pennefører, og om der sidder nogle, som ikke rigtig bidrager – og som i virkeligheden har brug for noget supplerende, siger Lene Nedergård.

Hvis ikke undervisningen var gruppebaseret, ville hun skulle rette eksempelvis 36 opgaver frem for de seks gruppebaserede opgaver, hun retter i dag.

– Det er helt klart et spørgsmål om ressourcer, og det er ikke optimalt. Som undervisere har vi egentlig ikke mulighed for at vurdere den enkeltes præstation, og vi har et ønske om at få tilført flere ressourcer til uddannelsen for at kunne lave en mere differentieret undervisning – også med tolærerordninger.

Mandefald og mødepligt

I undervisningslokalet går der lidt uorden i gruppernes fremlæggelse, da det viser sig, at der er mandefald i en af grupperne. Der er kun én studerende fra den pågældende gruppe repræsenteret i dag. Løsningen bliver, at han selv står for fremlæggelsen af gruppeopgaven.

I alt er 18 studerende ud af 30 mødt frem til dagens undervisning i ’feedback på skriftlig opgave’ og ’professionsskriftlighed’ – selv om der er mødepligt. Det blev indført som en ledelsesbeslutning, fordi der generelt var for få, som mødte op til undervisningen.

Blandt de studerende er 23-årige Simon Ørum Odér, som tidligere har læst erhvervsøkonomi og erhvervsjura halvandet år på Copenhagen Business School. Han har altid haft en stor retfærdighedsfølelse, og at der også var jura på socialrådgiveruddannelsen, fik ham til at gå den vej. Han er glad for studiemiljøet, men oplever, at der er stor forskel på de studerendes faglige niveau.

– Vi er tidligt på studiet, men man godt mærke, at der er nogen, som har et højere fagligt niveau end andre. Og man kan godt være uheldig at komme i en studiegruppe, hvor flere af de studerende bare skal have opgaven og fremlæggelsen overstået og derfor lægger minimalt arbejde i studiet.

– Det kan godt virke lidt demotiverende, for man vil helst ikke sidde og lave alt selv. Lige som det er demotiverende, hvis nogle får en fribillet gennem studiet.

Hans studiekammerat Sindri Palsson på 26 år oplever også, at de studerendes faglige udgangspunkt er forskelligt, men ser det ikke som et problem. Han skiftede fra læreruddannelsen til socialrådgiveruddannelsen, fordi der er mere casearbejde, og uddannelsen ifølge ham er mere ’hands-on’.

– Som studerende har vi både stærke og svage sider. Nogle er supergode til teori – andre er gode til at skrive det ned. Og derfor er jeg meget glad for gruppearbejdet, hvor vi kan supplere hinanden, siger Sindri Palsson.

Han pointerer, at han umiddelbart ikke kan koble sine medstuderendes studieegnethed til deres optagelseskarakter.

– Der er nogle, hvor jeg faktisk bliver chokeret over, at de har lave karakterer – fordi de er så dygtige. Problemet med karaktersystemet er, at det er et snapshot af et kort øjeblik i dit liv. Folk siger til mig, at jeg er klog og skarp – og når jeg fortæller om min karakter, som var 5,7, så bliver de chokerede. Jeg var super­deprimeret, da jeg tog min studentereksamen på grund af nogle personlige problemer.

Sally Ewerling Holck, 24 år, fremhæver også forskelligheden som en styrke. Hun har tidligere læst miljøbiologi på RUC.

– Generelt synes jeg, at diversitet og forskellig baggrund er enormt positivt for undervisningen, fordi det giver mere blandede svar og mere diskussion. Jeg har ikke oplevet, at nogen er så fagligt bagud, at det forstyrrer undervisningen. Jeg oplever gruppeproblemer, men jeg ser intern konflikthåndtering som en vigtig del af uddannelsen.

28-årige Ledia Salam Farhan, som er uddannet pædagog, oplever, at det er frustrerende, hvis hendes medstuderende for eksempel ikke forbereder sig til gruppeopgaver.

Hun søgte uddannelsen, fordi hun som pædagog savnede at kunne handle mere konkret på børns mistrivsel. Og hun drømmer om at arbejde som fremskudt socialrådgiver i en daginstitution. Hun er glad for studiemiljøet, men oplever, at der er stor forskel på de studerendes ambitionsniveau.

– Der kan opstå nogle udfordringer i en gruppe, fordi vi som studerende har forskellige ambitioner. Og jeg har en forventning til mine medstuderende om, at de vil det lige så meget, som jeg selv vil. Hvis de ikke prioriterer at læse den litteratur, som vi får anbefalet til en gruppeopgave – så er det svært for dem at bidrage til opgaven, og det er frustrerende.

Social mobilitet

Umiddelbart er Lene Nedergård tilhænger af, at der skal være højere adgangskrav for at blive optaget på socialrådgiveruddannelsen, men hun synes ikke, at det er så enkelt, som det lyder.

– Det handler ikke udelukkende om at have høje eller lave karakterer fra gymnasiet. Det tager trods alt tre og et halvt år at komme igennem uddannelsen, så selv hvis man har haft udfordringer i gymnasiet, kan man vokse med opgaven. Og vi skal da være glade og stolte over, at så mange af vores studerende kommer ud med en videregående uddannelse på trods af, at mange af dem kommer fra uddannelsesfremmede hjem, siger hun.

– Jo mere vi kan tilpasse og støtte op om dem, for hvem det er en udfordring at tage en videregående uddannelse, jo mere kan vi undgå, at de falder fra. Og sikre at de kan det, som vi forventer, at en socialrådgiver skal kunne, når vi sender dem ud i verden.

Hendes underviserkollega, adjunkt Sandra Krebs-Hille, er også splittet på spørgsmålet om højere adgangskrav.

– Jeg svinger som et pendul mellem to yderpunkter: Vi skal have så mange studerende som muligt, der kan blive dygtige socialrådgivere, og det kræver nogle særlige undervisningsforudsætninger og undervisningsmuligheder, men vi skal også som samfund tage stilling til, om det altid bare er godt – eller som jeg siger: Skal alle kunne blive socialrådgivere? Det er godt, at vi er en uddannelse, som er med til at sikre den sociale mobilitet – men det skal ikke ske for enhver pris.

Bange for at fejle

Sandra Krebs-Hille, der også er uddannet socialrådgiver samt kandidat i familieterapi og systemisk praksis, er enig med Lene Nedergård i, at differentieret undervisning har trange kår på uddannelsen – og efterlyser også bedre muligheder for flerlærersystemer og undervisningsdifferentiering.

– Vi har fået en større andel studerende, som har en anden baggrund end etnisk dansk. For nogles vedkommende kalder det på nogle særlige undervisningstiltag. Selv om de er født og opvokset i Danmark, så taler nogle af dem et ret begrænset dansk, og det gør det endnu sværere for dem at tilegne sig fagsproget – og det er en komplicerende faktor oveni, forklarer Sandra Krebs-Hille.

Og EVA’s undersøgelse ’Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver’, viser, at 24 procent af de optagne på socialrådgiveruddannelserne i 2022 har indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

– Vi har også flere studerende med diagnostiske implikationer, som kommer ind på studiet, og de kan have brug for en anden didaktisk ramme at lære i end den klassiske. Nogle af dem modtager SPS (Socialpædagogiske Støtte, red.), som kan gives til studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. SPS skal sikre, at de kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre elever og studerende uanset, hvilken funktionsnedsættelse, der er tale om, siger Sandra Krebs-Hille.

Hun oplever også, at ungdomskulturen – hvor de unge generelt er bange for at fejle og for at stikke ud fra normen – betyder, at en del studerende ikke tør at vove pelsen og sige noget i undervisningen.

– Didaktisk har jeg lavet nogle små summeøvelser i mange af mine lektioner, hvor de studerende skal vende sig mod sidemakkeren og drøfte nogle refleksive spørgsmål, som man ikke kan svare forkert på. Så beder jeg dem om at fremføre nogle af deres pointer i plenum. Det er vigtigt for mig at gøre dem trygge, så de tør sætte ord på deres tanker.

– Men jeg har ikke greb om potentiel læring blandt de mere stille studerende før eksamen, da de ikke skal aflevere opgaver i forbindelse med min undervisning på første modul i ’Sociale problemer og socialt arbejdes praksis’. Så der er nogle af de studerende, som jeg reelt først hører, når de skal til eksamen på første semester. Først der finder jeg ud af, hvad de kan.

Vi øver os

På spørgsmålet om, hvordan man kan få flere fagligt stærke til at søge socialrådgiveruddannelsen, fortæller Sandra Krebs-Hille, at Københavns Professionshøjskole er i gang med et brobygningsarbejde på HF og gymnasier i Storkøbenhavn.

– Vi har nogle kolleger, som tager rundt på gymnasier og fortæller om socialrådgiveruddannelsen. På gymnasierne er næsten alle underviserne fra universiteterne, så hvem skal bygge bro til professionsbacheloruddannelserne, hvis vi ikke selv gør det?

Lene Nedergård bakker op og siger:

– Der er en diskurs i samfundet i dag, hvor uddannelser bliver mere statusgivende, jo mere akademiske de er. Der kæmper vi mod universiteterne, og det kan det være svært at gøre noget ved. Men når det er sagt, så kan vi blive bedre til at fortælle om, at det kan være et meget ensomt studieliv at læse på universitetet, hvor der er meget få fremmødedage, og at professionsbacheloruddannelser i sammenligning med universiteterne tilbyder en masse undervisning.

Hun pointerer, at de er utroligt kede af regeringens forslag om at lave fireårige kandidatuddannelser.

– Det er et gigantisk politisk selvmål, hvis man gerne vil have de unge til at søge ind på professionsbacheloruddannelserne. Hvis man med kun ét års længere studietid kan få den mere statusgivende akademiske titel, så kan det bidrage yderligere til fald i ansøgertallet, siger Lene Nedergård med henvisning til det store fald, der generelt har været i søgningen til velfærdsuddannelserne. Socialrådgiveruddannelsen har sammenlignet med sidste år haft 16 procent færre ansøgere. Et tal, som kan ændre sig, når den endelige søgning opgøres i starten af juli.

– Gode historier om uddannelsen gør det ikke alene. Det handler også om, hvilket job man kommer ud til. Og her kunne jeg godt ønske mig, at kommunerne, som aftager en stor del af vores studerende, får endnu mere fokus på at sikre en bedre overgang fra studie til arbejdsliv.

I undervisningslokalet forsikrer Lene Nedergård de studerende om, at de kommer til at lave flere handleplaner, inden de skal ud i praksis.

– Vi øver os, og I kommer til at lave det igen med en ny case.

Skriftlige kilder:
’Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver’, Danmarks Evalueringsinstitut, 2023.
’Et uddannelseslandskab i forvandling’, DEA

---

Bag om historien
Andelen af studerende med de 25 procent laveste karakterer fra grund­skolen har været støt stigende på både erhvervsakademi- og professions­bacheloruddannelserne siden 2009.

Det viser en analyse fra Tænketanken DEA, der undersøger de seneste års udvikling på de videregående uddannelser. I 2009 udgjorde gruppen med de laveste grundskolekarakterer omkring 10 procent af optaget, mens de i 2019 udgjorde omkring 20 procent.

Og en ny undersøgelse fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) viser, at i 2022 havde 18 procent af de optagne på socialrådgiveruddannelsen en adgangsgivende karakter på under fire.

Dansk Socialrådgiverforenings hovedbestyrelse har nedsat en ressourcegruppe på uddannelsesområdet, som i løbet af efteråret kommer med deres bud på, hvordan uddannelsen og professionens prestige kan løftes.