Sporskifte: Superbrugeren nørder fagsystemer til sine kolleger

Christina Eilers har selv siddet ved tasterne i jobcentret. Derfor ved hun, hvad det vil sige at skulle bruge et fagsystem.

– Det gør, at jeg kan tænke strategisk om de ideer, vi vil have ud i organisationen. Jeg ved, at it ikke skal styre, men understøtte det socialfaglige, siger den 45-årige socialrådgiver.

Indtil 2016 var hun socialrådgiver for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i jobcentret i Aalborg. Samtidig var hun superbruger på fagsystemet og vejledte sine kolleger, når de ikke kunne få det til at virke. Hun lærte også nye op, så hun var sporet ind på it, da fagsystemet skulle skiftes ud, og der opstod en midlertidig stilling i It og Digitalisering under Job og Velfærd.

– Jeg kunne lide at være superbruger og havde lyst til fordybe mig i it-værktøjer, så jeg søgte og fik stillingen, fortæller Christina Eilers, som på det tidspunkt havde rådgivet aktivitetsparate, siden hun blev uddannet i 2006.

Hun behøvede ikke sige sit job som socialrådgiver op, da hun blev udlånt. Men det viste sig, at der var arbejde nok til en fast stilling. Først da sagde hun op i jobcentret.

– At jeg blev udlånt, var med til at gøre, at jeg turde tage chancen, for så kunne jeg komme tilbage, hvis it-jobbet viste sig at være for kedeligt, eller at jeg kom til at savne kontakten til borgerne. Men jeg trives med at tage styring på, hvilke processer der skal være i fagsystemet, siger Christina Eilers, som foretrækker at kalde sig it-konsulent, selv om hendes titel er it-fagsystemsupporter.

Christina Eilers har stadig et arbejdsfællesskab med de socialfaglige konsulenter i jobcentret. Nu handler det blot om, hvordan fagsystemet kan forbedres.

– Jeg får meget ros for det, jeg laver. Jeg var også god til at rådgive borgerne, men der var langt mellem roserne, for borgerne var ikke altid positivt stemte. Her siger folk pænt tak. Det betyder meget for min arbejdsglæde. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har lavet et godt stykke arbejde, hvor jeg var meget alene som socialrådgiver.

Spændende at være i front

En konkret opgave kan være en beskrivelse af, hvordan en opgave går fra rådgiveren i jobcentret til enten virksomhedskonsulenten, ydelseskontoret eller et internt tilbud: Hvem gør hvad, og hvordan gør de det i fagsystemet?

– Vi har et tæt samarbejde med leverandøren om at udvikle fagsystemet. Lige nu taler vi om kunstig intelligens: Hvor giver det mening at få AI ind i systemet? Vi har endnu ikke svaret, men det er spændende at være med i front med den nye teknologi, siger Christina Eilers.

Hun oplever tit, at hun er skeptikeren, som er opmærksom på at tænke fagligheden ind, for man kan ikke overlade alt til kunstig intelligens.

– Selv om AI kan opsummere en sag, skal socialrådgiveren stadig forholde sig kritisk til resultatet. Men AI kan automatisere nogle opgaver, så socialrådgiverne kan få bedre tid til relationsarbejdet med borgerne. Vi arbejder også med softwarerobotter til opgaver uden fagligt skøn. Lige nu ser vi på en robot, som kan beregne, om en borger har ret til transportgodtgørelse til aktivitetsstedet, siger Christina Eilers.

Selv om hun føler sig godt funderet i sin uddannelse, har den store udfordring ved sporskiftet været at holde fast i socialrådgiverfaget.

– Vi bliver målt på, hvor mange robotter vi udvikler, men vi skal ikke bare lave en robot, fordi vi kan. Den skal give mening. Derfor gør jeg meget ud af at dyrke samarbejdet med socialrådgiverne i jobcentret inde ved siden af, hvor jeg selv arbejder. Jeg er også aktiv i Dansk Socialrådgiverforening som tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i DS Region Nord, så jeg holder mig opdateret på, hvad der sker i faget. Mange af mine opgaver tager udgangspunkt i, hvad det vil sige at være socialrådgiver.

Et lille panikanfald

Det er vigtigt for Christina Eilers at føle, at hun gør en forskel.

– Jeg kan lide at blive udfordret og have travlt, og jeg kan også lide at blive færdig med en opgave. Man afslutter også opgaver som socialrådgiver, men her tager det knap så lang tid, og det er guld værd for mig, hvis jeg kan gøre det lidt nemmere for socialrådgiverne, som sidder med borgerne.

Den største forskel fra det tidligere job er, at hun ikke har samtaler med borgere. Men hun arbejder stadig med lovgivning, er koordinerende i sine opgaver og har samarbejdspartnere.

– På den ene side kan jeg savne kontakten med borgere, men jeg trives også godt uden. Det er slidsomt at være sagsbehandler, for man står med et kæmpe ansvar. Den stressfaktor har jeg ikke her, for selv om jeg både har forrygende travlt og en masse ansvar, har jeg stor indflydelse på, hvordan jeg tilrettelægger mit arbejde. Det er en af grundene til, at jeg valgte at blive, fortæller Christina Eilers.

Når hun indimellem savner kontakten til borgere, overvejer hun, om hun skal være socialrådgiver igen på et tidspunkt.

– Så kan jeg få et lille panikanfald, for kan jeg overhovedet komme tilbage i praksis, eller er jeg blevet for meget nørd til, at nogen vil ansætte mig? Jo længere tid jeg sidder i denne stilling, desto sværere bliver det, men det må jeg tage, hvis det bliver aktuelt. Indtil videre bliver jeg her, understreger hun.

Skæv side af faget

Christina Eilers vedligeholder sine kompetencer som socialrådgiver via sin rolle som tillidsrepræsentant for socialrådgiverne på den matrikel, hun arbejder på. Her er hun også tillidsrepræsentant for socialrådgivere i Børne- og Familiesekretariatet.

– Jeg har et medansvar for kollegernes velbefindende, og indimellem har jeg en svær samtale. Der er lidt socialrådgiver i den rolle, siger hun.

Trods sin frygt for at komme for langt væk fra faget i dets egentlige betydning opfordrer Christina Eilers andre socialrådgivere til at springe ud i det, hvis der er en skæv side af faget, de er nysgerrige efter at prøve. Der er ingen grund til at holde sig tilbage.

– Vores uddannelse er meget bred, så den kan pege i mange retninger. Mange ting går igen uanset job: At tale med mennesker, at koordinere og at have et helhedssyn på opgaven. Alt det er grundlæggende i vores fag, sammenfatter Christina Eilers.

---

CV Christina Eilers
45 år, It-fagsystemsupporter i Job og Velfærd i Aalborg Kommune
Tillidsrepræsentant og medlem af bestyrelsen i DS Region Nord

• Efteruddannelse: Superbruger og todageskursus i support.
• 2016  It og Digitalisering i Job og Velfærd i Aalborg Kommune.
• 2006-2016 Jobcenter i Aalborg, Hjørring og Brønderslev
• 2006 Uddannet socialrådgiver fra Aalborg Universitet.

---

Hvilken efteruddannelse skal jeg vælge?
Dansk Socialrådgiverforening anbefaler, at du i et karriereperspektiv og i den udstrækning det kan lade sig gøre, tager en kompetencegivende uddannelse, når du skal vælge efteruddannelse. For socialrådgivere er en kompetencegivende efter- og videreuddannelse lig med en diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.
» Læs mere på socialraadgiverne.dk/efteruddannelse eller ring til Medlemsservice på 70 10 10 99.