Socialrådgivere: Så hårdt rammer reform af kontanthjælp

En ny rundspørge blandt 137 socialrådgivere, som arbejder med kontant- og/eller uddannelseshjælpssager, indikerer, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har en vis effekt i forhold til at få jobparate kontanthjælpsmodtagere i job.

Ser man på de aktivitetsparate ledige, som ikke har mulighed for at respondere på økonomiske incitamenter på grund af eksempelvis misbrug og sygdom, tegner rundspørgen dog et langt mere dystert billede.

Mens 62 procent af de medvirkende socialrådgivere vurderer, at 225-timersreglen i ”meget høj,” ”høj,” eller ”nogen” grad virker som redskab til at få jobparate i arbejde, mener kun 14 procent af de adspurgte, at reglen fungerer som middel til at få aktivitetsparate i job.

De mest udsatte ledige rammes derfor hårdt på både økonomien og psyken, viser rundspørgen. Over halvdelen af de adspurgte socialrådgivere har oplevet borgere, der ikke har kunnet betale husleje, vigtige regninger eller medicin.

Jobrettede forløb ryger i vasken

Det økonomiske pres skader både relationen til borgerne og borgernes tilknytning til behandlings-, uddannelses- og jobforløb, vurderer de adspurgte socialrådgivere i rundspørgen.

85 procent af socialrådgiverne svarer, at reglerne om kontanthjælpsloft og 225-timersregel udfordrer mulighederne for at lave godt socialt arbejde, og to tredjedele svarer, at reglerne påvirker borgernes igangværende forløb i en negativ retning.

En af dem er Julie Handberg, socialrådgiver i Unge & Uddannelse i Aarhus Kommune, som arbejder med aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

– Vi prøver at tænke så kreativt, vi kan, inden for rammerne og sige: Når den optimale plan, som skal sikre behandling, fremskridt og tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt, ikke længere er mulig, hvad er så den bedste plan b eller c? Vi har ikke svært ved at finde argumenter

for at undtage borgere for 225-timersreglen, for vi sidder med de mest udsatte unge ledige, men kontanthjælpsloftet kan vi ikke gøre noget ved. Hun oplever, at den pressede økonomi både forværrer borgernes tilknytning til praktikker og andre forløb, som skal bringe dem tættere på job, og hendes egne vilkår for samarbejdet med borgerne.

– Især borgere i psykiatriske forløb, som ellers har gjort fremskridt, oplever tilbageslag. Eksempelvis har jeg en enlig mor til to, ramt af angst og depression, som efter nogle år faktisk var blevet klar til uddannelses- eller jobrettede forløb, men hendes angst er blusset helt vildt op igen, og hun har slet ikke ro til at fokusere på det, hun skal.

”Vi har reelt ingen redskaber”

Den slags tilbageslag er særligt problematiske i betragtning af, at 83 procent af de adspurgte  socialrådgivere vurderer, at de kun ”i ringe grad” eller ”slet ikke” har tilstrækkelige handlemuligheder til at afhjælpe de situationer, borgerne kan stå i som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Det gælder også Julie Handberg:

– Vi har reelt ingenting på paletten. Vi har fået udleveret visitkort med tilbud om en jobcafé for borgere ramt af loftet eller 225-timersreglen, hvor de kan henvende sig mellem kl. 10-14 tirsdag-fredag. Det er det, vi må gøre.

Samtidig har Julie Handberg og kollegerne fået en række ekstra opgaver med eksempelvis it-registrering af 225-timersreglen.

– Jeg oplever ikke, at jeg og kollegerne har svært ved at finde argumenter for, når borgere skal fritages for 225-timersreglen. Dermed kommer den meget omstændelige it-registrering let til at virke lidt meningsløs, påpeger hun.

Ifølge rundspørgen er Julie Handberg ikke alene med den kritik: Kun omkring hver tredje adspurgte socialrådgiver i rundspørgen mener, at it-understøttelsen af arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen på nuværende tidspunkt fungerer tilstrækkeligt.

– Vi socialrådgivere burde bruge tiden på at lave gode, langsigtede planer i samarbejde med borgerne i stedet for de ekstraopgaver, som registrering og de afbrudte borgerforløb på grund af de lave ydelser giver os, siger Julie Handberg, som også mener, at lovgrundlaget for vurderingen af borgerne har været stærkt mangelfuld – især tidligt i forløbet.

DS: Alarmerende resultat

Det er dog ikke kun borgerne, som presses af de lave ydelser, viser DS-rundspørgen: Over to tredjedele af de adspurgte svarer, at deres arbejdspres er steget, siden loven om kontanthjælpsloft og 225-timersreglen trådte i kraft, og næsten halvdelen af de adspurgte fortæller, at psykiske stressreaktioner har været en konsekvens af det stigende pres.

Rundspørgens resultat bekræfter i den grad de advarsler, som Dansk Socialrådgiverforening har givet politikerne allerede før, de lave ydelser blev udrullet, konstaterer DS-formand Majbrit Berlau.

– Det er dybt alarmerende, at arbejdet med det store flertal af kontanthjælpsmodtagerne, der er aktivitetsparate og har svært ved at reagere på økonomiske incitamenter, i så høj grad bliver modarbejdet af de lave ydelser. Rundspørgen indikerer, at store summer spildes på kuldsejlede indsatser, samt at det øgedepres som følge af de lave ydelser skader både borgere og socialrådgivere.

Begge dele bør få de lovgivende politikere til at spidse ører, mener hun:

– Der er som minimum behov for bedre redskaber – både lov- og sagsbehandlingsmæssigt – til at hjælpe de udsatte ledige, som ikke kan reagere på økonomiske incitamenter. Som det er nu, lander borgerne i blindgyder, som får store omkostninger.

Lave ydelser presser socialrådgivernes arbejdsmiljø

137 socialrådgivere med myndighedsansvar, som arbejder med kontant- og/eller uddannelseshjælpssager, har i november 2016 deltaget i Dansk Socialrådgiverforenings rundspørge om implementeringen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Ud over store negative konsekvenser for de mest udsatte ledige, peger de adspurgte socialrådgivere også på, at de lave ydelser har medført højere arbejdspres til skade for arbejdsmiljøet.

DS opdaterer faglig guide til lave ydelser

Dansk Socialrådgiverforening har lavet en guide med fem notater, der gennemgår elementer i lovgivningen og foreslår dialogspørgsmål og ideer til handlemuligheder til at arbejde med konsekvenserne af de nye lave ydelser, samt en helt ny mini-guide, der samler de vigtigste elementer fra notaterne.

Guiden er en håndsrækning til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til at vurdere udfordringerne og finde mulighederne i de nye regler. Desuden giver guiden tips til at få indflydelse på fagligheden og vilkårene på arbejdspladsen via fælles aktiviteter samt til at synliggøre konsekvenserne af indførelsen af nye lave ydelser for borgerne. Der er ideer til, hvordan man kan holde klubmøder/personalemøder, MED-udvalgsmøder og gå i dialog med ledelsen.