Socialrådgivere kæmper mod meningsløse besparelser

”Vi er dem, der i samarbejde med almenområdet først opdager, når børnene udviser tegn på mistrivsel.”

”Vores spidskompetencer er at få samlet alle omkring barnet til en fælles indsats om at løfte trivslen hos barnet eller den samlede familie.”

”Når vi kommer i kontakt med en familie eller et barn, der mistrives, varetager vi meget ofte selve indsatsen. Dette betyder hurtig og tidlig forebyggende støtte og færre underretninger.”

”Vi er bekymrede for, hvor alle de børn og familier skal gå hen, når skoler, dagtilbud, sundhedsplejersker og familien selv ikke længere kan trække på os.”

Sådan lyder det blandt andet i det tre en halv siders høringssvar, som de fem fremskudte socialrådgivere i Svendborg Kommune indsendte, da funktionen som fremskudt socialrådgiver stod til at skulle nedlægges i forbindelse med næste års kommunale budget.

For i et job, hvor de hver dag hjælper og støtter skoler, dagtilbud og familier og reagerer hurtigt på alt fra skolefravær til selvskade, udadreagerende adfærd, angst og manglende koncentration, fandt de gejsten til at kæmpe for deres funktion med opbakning fra deres tillidsrepræsentant og Dansk Socialrådgiverforening.

For hvem skulle ellers træde til og sætte hurtigt ind over for skolevægring, tristhed, ensomhed, højt konfliktniveau, sociale vanskeligheder, skilsmisseproblematikker og meget andet, hvis politikerne gjorde, som sparekataloget lagde op til: Nedlægge funktionen, afskedige to og lade de øvrige tre fremskudte socialrådgivere overgå til andre opgaver.

– Vi laver et sindssygt vigtigt arbejde, og hvis politikerne nedlagde vores funktion, ville der ikke være noget forebyggende arbejde i kommunen, siger Anne-Marie Jakobsen, den ene af de fremskudte socialrådgivere.

– Fagligt vil det være så skørt at spare den her funktion væk, for familiernes behov for støtte og hjælp forsvinder ikke bare ud i den blå luft. Så i sidste ende bliver det ikke billigere for kommunen, supplerer Britta Kobberup, en af de andre fremskudte socialrådgivere.

Socialfaglige argumenter

Netop de socialfaglige argumenter har været deres motivation for at kæmpe mod besparelserne og gøre politikerne opmærksomme på konsekvenserne, hvis de nedlagde de fremskudte socialrådgivere.

– Hvis vi ender med ikke at være der, skal politikerne i hvert fald vide, hvad de gør, siger Britta Kobberup.

De fortæller begge om talrige situationer, hvor de har gjort en forskel. Om det er den fireårige dreng med udfordringer med at sove og have med nogen steder, fordi han taler grimt og ikke er til at få til at sidde stille. Barnet i 0. klasse, der stort set ikke har været i skole siden opstart, fordi barnet kun kan være der med sin mor, og både mor og barn har svært ved at sige farvel. Eller familien, hvor det ældste barn har massivt skolefravær, og moderen karakteriseres som usamarbejdsvillig, men hvor den fremskudte socialrådgiver får skabt en relation, hjælper moderen ind i samarbejdet og agerer livline, når det er svært, så både skolebarnet og børnehavebarnet kommer afsted om morgenen.

Erfaring som tillidsrepræsentant skaber mod

Allerede i marts forlød det, at de nok endte i sparekataloget. Med udsigt til store besparelser på det kommunale budget havde politikerne bedt forvaltningen om at lave et katalog med indstillinger til mulige besparelser – ved at skelne mellem lovgivningsmæssige skal-opgaver og så kan-opgaver. Dermed var de fremskudte socialrådgivere i farezonen – uanset deres vigtige tidligt forebyggende arbejde.

På et teammøde den 8. juni fortæller ledelsen, at de fremskudte socialrådgivere bliver en del af sparekataloget. Ordlyden er ikke helt på plads, men beslutningen er taget.

Til næste teammøde fylder besparelsen alt, og de fem fremskudte socialrådgivere laver brainstorming om, hvad de kan gøre: Tage fat i lokalavisen, skrive opslag på sociale medier, kontakte Dansk Socialrådgiverforenings Region Syd.

Det sidste tager Anne-Marie Jakobsen sig af. Som tidligere tillidsrepræsentant falder det hende naturligt at tage fat i DS, og hendes erfaring derfra har også givet noget mod og gode kompetencer i kommunikation.

Den 3. juli deltager socialrådgivernes tillidsrepræsentant Inger Neye og regionsforkvinde Mie Vode Moll på et teammøde i Svendborg.

– Vi får hjælp til at skabe et overblik over, hvad vi kan gøre. Hjælper med det strategiske blik, og sammen laver vi en tidslinje for, hvornår det strategisk er bedst at gøre hvad, fortæller Britta Kobberup.

Drejebog

På mødet laver de i fællesskab en drejebog og aftaler, at der skal skrives høringssvar, opslag på sociale medier og en mail til samtlige politikere i Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalget. Pressekontakt bliver også drøftet.

Høringsfristen er den 31. august, men allerede i begyndelsen af august laver Britta Kobberup et opslag på Facebook og Anne-Marie Jakobsen et på LinkedIn. Det var grænseoverskridende for dem begge, og de gjorde sig mange overvejelser, inden de lagde opslagene ud, og for eksempel undlod de bevidst at tagge politikerne på Facebook.

For de ønskede ikke at lande i et stormvejr, de ikke følte sig rustet til, og i en tid med voldsomme besparelser frygtede de, at Facebook hurtigt kunne blive til en kamp mellem deres funktion og så potentielle skolelukninger. For lukninger af matrikler på nogle af skolerne var også en del af sparekataloget.

Reaktionerne var dog udelukkende positive, men selv om Anne-Marie Jakobsen taggede politikerne i sit LinkedIn-opslag, var der ingen respons fra politisk hold.

– Jeg havde forventet nogle reaktioner efter mit opslag, men der skete ingenting. Det var helt iskoldt, så ubehageligt, så mærkeligt, siger hun.

– Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men for os er der jo helt vildt meget på spil. Når man går til kamp på den måde, giver man noget af sig selv og lægger sin sjæl i det, supplerer Britta Kobberup.

Trygge ved at bruge deres ytringsfrihed

Mailen til politikerne blev timet i forhold til udvalgsmødet den 16. august, så den blev sendt afsted seks dage før – med cc til deres ledelse på alle niveauer. Under hele forløbet har de haft opbakning fra deres nærmeste ledelse, og de har på den måde været trygge ved at bruge deres ytringsfrihed.

Ud over en kvittering for mailen fra venstrepolitiker Mette Kristensen hørte de intet, men mailen affødte lige pludselig en masse spørgsmål blandt andet om, hvor mange familier, de hver især havde været i berøring med det seneste år, antal samtaler, hvilke problematikker og antal afsluttede forløb.

– Jeg tolkede det som, at politikerne havde spurgt hos ledelsen, og vi måtte i gang med et større arbejde, fortæller Britta Kobberup.

Som fremskudt socialrådgiver må de have fem samtaler med hver familie, og de er hver især i kontakt med 85-90 familier om året.

Efter udvalgsmødet den 16. august er de fremskudte socialrådgivere ikke pillet ud af sparekataloget, så Anne-Marie Jakobsen tager igen fat i Mie Vode Moll. Hun sætter gang i næste skridt – om at tage fat i medierne – og tager kontakt til DRP4 Fyn.

Samtidig kaster Anne-Marie Jakobsen og Britta Kobberup sig over at skrive høringssvaret.

Selv om de to har været i front i kampen mod besparelserne, er alt gjort i fællesskab, og flere af de fremskudte socialrådgivere har haft fat i deres samarbejdspartnere for at gøre dem opmærksom på besparelsen.

Opslagene på de sociale medier, mails og høringssvar har alle sammen haft udgangspunkt i en brainstorm, de fem hver især lavede, om hvad de egentlig arbejder med i funktionen som fremskudt socialrådgiver, hvorfor de er vigtige, og hvilke konsekvenser det har, hvis den bliver nedlagt.

Hver især nedfældede de fem deres tanker, og så har Anne-Marie Jakobsen og Britta Kobberup skrevet det sammen. Det tog cirka fire timer at skrive høringssvaret og to timer at skrive mailen. Et arbejde de lavede i fritiden. Mie Vode Moll hjalp med at stramme lidt op og konkretisere, og så har alle fem i sidste ende godkendt de udsendte ord.

– Vi har arbejdet som et team, og der har været plads til det, hvis nogle ikke lige havde ressourcer eller gejst til at tage teten, for det kræver noget, siger Britta Kobberup.

Har gjort en forskel

Anne-Marie Jakobsen og Britta Kobberup tog også teten i forhold til et interview med DR P4Fyn. De sagde ja til at deltage i interview, og de nåede også at skaffe en familie, der gerne ville stille op. Indslaget blev dog aldrig lavet, for på udvalgsmødet den 6. september bliver de fremskudte socialrådgivere pillet ud af sparekataloget.

– Det var en festdag, siger de begge.

De glæder sig over, at de gik til kamp for deres funktion. For var de fremskudte socialrådgivere blevet nedlagt, er de ikke i tvivl om, at der ville være kommet flere børn i dårlig trivsel, og at det ville ende med flere underretninger i Familieafdelingen.

Begge mener, det har gjort en afgørende forskel, at de gik på barrikaderne.

Efter besparelsen var taget af bordet, skrev Anne-Marie Jakobsen på LinkedIn:

”For en måned siden skrev jeg her, med stor bekymring for planlagte besparelser på det forebyggende område – nærmere betegnet en nedlæggelse af de fremskudte socialrådgivere i Svendborg Kommune. Den besparelse blev onsdag taget ud af besparelsesforslagene, hvilket betyder, at Svendborg Kommune fortsat vil kunne tilbyde forebyggende støtte, socialfaglig sparring, brobygning mellem dagtilbud/skoler og Familieafdelingen og meget andet. Jeg er lettet og glad for, at vores politikere kan se, at det ikke betaler sig at spare på noget så vigtigt som forebyggende arbejde – kæmpestor tak for det, Mette Kristensen, Henrik Nielsen, Maria Haladyn, Karl Magnus Bidstrup, Ib Knudsen og Rasmus Feldingbjerg Drabe.”

Opslaget affødte både likes og opbakkende kommentarer fra politikerne. Fra venstrepolitiker Mette Kristensen med sæde i det politiske udvalg lød det:

”Mange tak for din hilsen. I udfylder en meget vigtig funktion i hverdagen for mange børn, familier, skoler og dagtilbud. Derfor glæder det mig også, at det lykkedes at lade spareforslaget udgå. Fortsæt det gode arbejde!”

Større indsigt til politikerne

Også Maria Haladyn, socialdemokratisk næstformand i kommunens Børn-, Unge- og Uddannelsesudvalg, glæder sig over, at udvalget blev enige om at friholde de fremskudte socialrådgivere fra besparelser.

– Vi er glade for resultatet, for fremskudte socialrådgivere er en vigtig funktion, fordi de kan sætte noget hurtigt i gang og dermed få taget ting i opløbet, siger Maria Haladyn.

Hun roser medarbejdernes indsats for at gøre politikerne opmærksomme på vigtigheden af deres funktion.

– Vi kommunalpolitikere er jo bare lægfolk. Medarbejderne er de klogeste på, hvilke konsekvenser besparelser har. Selvfølgelig ved vi, at besparelser har konsekvenser, men vores viden er mere overordnet, så det betyder noget, at vi får saglige og gode høringssvar.

Skulle nogle medarbejdere være nervøse for at stå frem og tage fat i politikerne, vil Maria Haladyn gerne mane den bekymring i jorden. For i Svendborg oplever hun en generel holdning blandt politikerne om, at input fra medarbejdere er vigtige.

– For det kvalificerer os, og vi sætter alle sammen stor pris på medarbejdernes hverdagsindblik og ekspertise. I den her sag har både mail og høringssvar fra medarbejderne givet større indsigt i deres arbejde og vigtigheden af deres funktion, konstaterer Maria Haladyn.

Brug jeres fagforening

Regionsforkvinde Mie Vode Moll mener også, at det har gjort en forskel, at de fem fremskudte socialrådgivere gik til kamp for deres faglige sag. For i Svendborg lykkes det at få den faglige stemme i spil ved at levere ordentlige indspark og materiale til politikerne.

– Vores byrådspolitikere kan ikke vide alt om det sociale arbejde, vi laver, så det er vigtigt at få fortalt, hvad vi laver, og hvilken effekt det har. Vi kan ikke vide, hvilke beslutninger politikerne træffer, når de sidder med store besparelser, men vi kan sikre, at de gør det på et oplyst grundlag, og de er nødt til at kende konsekvenserne, siger Mie Vode Moll.

Selv om det kræver noget at gå ind i diskussioner om besparelser, opfordrer hun til, at andre socialrådgivere lader sig inspirere af sagen i Svendborg. Også i forhold til at række ud til Dansk Socialrådgiverforening.

– Brug jeres faglige stemme og tænk os ind. Det er netop i svære situationer, vi gerne vil bistå, og fagforeningen kan hjælpe – også når det gælder besparelser, pointerer Mie Vode Moll.

---

Dine ytringer kvalificerer den offentlige debat. Hvis du er offentligt ansat har du vigtig viden om kvaliteten i velfærden og konsekvenserne af politikernes beslutninger. Og du har ret til at udtale dig på egne vegne – også om forholdene på din arbejdsplads – i eksempelvis høringssvar og debatindlæg, og hvor det ellers er relevant.

» Læs mere om din ytringsfrihed på socialraadgiverne.dk/ytringsfrihed – og kontakt Dansk Socialrådgiverforening, hvis du er i tvivl om, hvad du i en konkret sag kan ytre dig om.

---

Bag om temaet
Den kommunale velfærd er under pres som følge af den seneste økonomiaftale, besparelser på såkaldt ’administration’ samt besparelser på 300 mio. kr. i jobcentrene for at medfinansiere den tidlige tilbagetrækning.

I mange kommuner har besparelser på det sociale område været en del af budgetforhandlingerne, som har ramt både socialrådgiverstillinger og indsatser.

Den positive nyhed er, at socialrådgivere i en række kommuner har taget kampen op og med stærke socialfaglige argumenter er gået i dialog med politikerne om konsekvenser af spareforslagene. Og flere steder har politikerne taget forslagene helt af bordet eller sparet mindre, end de først havde planlagt.