Skal jeg nu have ny sagsbehandler igen?
KLUMME FRA PRAKSIS: Jeg kan godt forstå borgernes frustrationer over igen at skulle have en ny medarbejder, der skal behandle deres sag.
Jeg har efterhånden arbejdet et par steder eller fire som socialrådgiver, selv om jeg først blev uddannet i januar 2017. Tre steder i vikariater, og nu er jeg så endelig landet i en fast stilling.
Man kan sige, at jeg er blevet vant til at være uønsket, i hvert fald i starten. Hver gang er jeg blevet mødt af skepsis og frustrationer hos størstedelen af borgerne. Sætningen ”Skal jeg nu have ny sagsbehandler igen?”, er lige så sikker som amen i kirken.
Mange borgere oplever gentagende sagsbehandlerskift i løbet af deres kontakt med kommunen. Det kan der være mange årsager til, men uanset begrundelsen har det betydning for deres sag.
Ifølge Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) fra 2017 betyder et sagsbehandlerskift indenfor målgruppen ”aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere”, at deres chance for at komme i beskæftigelse reduceres med hele 22 procent.
Jeg kan godt forstå borgernes frustrationer over igen at skulle have en ny medarbejder, der skal behandle deres sag. Det tager tid for en ny sagsbehandler at sætte sig ind i både nyt job, nye kolleger og nye borgere.
Samtidig har man som ny sagsbehandler et positivt og engageret syn på alt det nye, man skal til at sætte sig ind i. Så når en borger kommer med sine frustrationer, kolliderer det med den ”forelskelse” man har i det nye arbejde. Det første stykke tid i en ny stilling kræver derfor en hel del relationsarbejde. Og ikke to borgere er ens. Nogle vil helst have, at man har læst alt, hvad der er at læse om dem, andre vil egentlig hellere selv fortælle deres historie.
Jeg ved godt, at vi ikke kan undgå sagsbehandlerskift. Men jeg kunne godt tænke mig, at vi fik lidt mere fokus på det, både for borgerens skyld og for den nye sagsbehandlers skyld. Jeg har desværre ikke svaret på en løsning, men kunne man overveje at passe bedre på borgerne i de situationer, hvor det er muligt?
For eksempel ved at lade en allerede ansat kollega overtage sagerne, inden den nuværende sagsbehandler stopper – så der sikres en ordentlig overlevering – og så vidt det er muligt lade nye medarbejdere tage de nye sager, der løbende kommer ind? Kunne man spørge den enkelte borger, hvad der er vigtigt for lige præcis ham/hende ved et sagsbehandlerskift (og sørge for at notere det)? Kunne man, så vidt det er muligt, undgå at ansætte i tidsbegrænsede stillinger?
Omkostningerne ved sagsbehandlerskift er så store, at vi bør have et meget større fokus på det. Både for borgerens, medarbejderens, og samfundsøkonomiens skyld.