Sager om overgreb mod børn – nye domme og regler

Folketinget behandler for øjeblikket et forslag om, at strafansvaret ved seksuelle overgreb over for børn under 18 år og erstatningskrav for myndigheders svigt ved overgreb over for samme fremover ikke forældes. Lovændringen forventes at komme til at gælde fra 1. januar 2018 og at komme til også at gælde for forhold, der ligger før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.

Forslaget om nye regler om forældelse har været på vej i nogen tid pga. de senere års rystende børnesager, som i 2013 førte til, at Børns Vilkår fik midler til at støtte børn og unge i sagsanlæg mod kommunerne. Med Østre Landsrets dom i ”Slagelse-sagen” tilkendtes for første gang godtgørelse for mangelfuldt kommunalt tilsyn. I sagen var der enighed om, at tre piger, anbragt i begyndelsen af 00’erne, var udsat for umenneskelig/ nedværdigende behandling efter artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen, som er en del af dansk ret. Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis har staterne en positiv forpligtelse til aktivt at forebygge og retsforfølge overgreb, jf. også FN’s Børnekonvention. Anbragte børn er særligt sårbare. Esbjerg Kommune frikendtes således i en anden ny dom, idet kommunen ikke kunne påregne, at en skolekammerats far begik overgreb på børn, som ikke var anbragt.

Umuligt med ”neutralt” tilbageblik

Ifølge Slagelse-dommen er det ikke en forudsætning for ansvar, at der er handlet i strid med de dagældende danske regler. Alligevel lægges vægt på, at servicelovens tilsynsregler også blev tilsidesat. Der lægges dog ikke vægt på de danske forældelsesregler, som ville have afskåret godtgørelse. Dette ville være uproportionalt efter konventionskravet om effektive retsmidler. I en anden ny sag om artikel 3, anlagt af anbragte på Godhavn i 1962–1965, fandt Østre Landsret dog godtgørelseskravet forældet efter forældelsesloven af 1908.

Reglerne er blevet ændret løbende de senere år, og i realiteten er det ”neutrale” tilbageblik, som dommene beskriver, kognitivt umuligt, idet senere ændringer ikke kan undgå – ubevidst – at påvirke blikket. Og som Børns Vilkår har påpeget, kan kommunerne faktisk ikke altid klandres, selvom børn og unge med rette føler sig svigtet. De har krav på ordentlige løsninger, og der er derfor brug for mere pragmatiske tilgange end langvarige retssager og stykvise regelændringer. Børns Vilkår har med støtte fra KL, DS og Børnerådet foreslået indført nævnsbehandling af krav (erstatningsnævn), forsoningsmøder, og støtte til de unge i de lange og frustrerende sagsforløb. Det kan kun bakkes op.

Læs mere:

• L31 2017/18. Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
• Resume af Østre Landsrets domme, jf. sagsnr: B-2952-15 og B-2081-16 og B-1142-16, og Vestre Landsrets dom, jf. sagsnr. B379, B399
• Børns Vilkårs Projekt om støtte til børn ved erstatningssager, 2016.

 

Idamarie Leth Svendsen er cand.jur. og lektor ved Professionshøjskolen Metropol.