Relationel Velfærd: Helhedsorienteret beskæftigelsesindsats – Voxpop

Tænk civilsamfundets ressourcer med i beskæftigelsesindsatsen

Jesper Kurdahl Larsen, boligsocial chef i Brabrand Boligforening og medlem af styregruppen i ’Opgang til Opgang’:

– Jeg tror, der er familier med komplekse problemstillinger, som oplever en langt bedre hjælp fra kommunen med denne model. Projektet er en samarbejdsøvelse på tværs af forvaltninger, hvor medarbejderne får øjnene op for værdien af andre forvaltningers perspektiver og kompetencer. Men det er mindst lige så vigtigt, at projektet får øjnene op for de ressourcer, der ligger lokalt omkring familierne – både i civilsamfundet og hos andre aktører, man ikke normalt tænker med i beskæftigelsesindsatser. Især i et alment boligområde er der muligheder for at løse problemer i fællesskab.
– For eksempel kan det betyde utrolig meget for en familie, hvis en teenager får hjælp til at komme ind i et positivt interessefællesskab med andre unge. Det kan vi se i den boligsociale faglighed, hvor det individuelle og de lokale fællesskaber kobles sammen i et helhedsperspektiv.

En familie i trivsel kan bedre nærme sig arbejdsmarkedet

Vibeke Jensen, beskæftigelseschef i Aarhus Kommune og formand for styregruppen i ’Opgang til Opgang’:

– Jeg håber, at intentionen i projektet og måden at arbejde på vil vinde frem.
– For mig giver det mening, at vi ikke løser komplekse problemer på den vanlige serielle måde. For der kan være andre ting, som skal løses i familien først, inden man kan få et job. Så at arbejde med relationel koordinering i et tværfagligt perspektiv og koble de fagprofessionelles kompetencer sammen er for mig at se fornuftigt. Vi er jo til for borgerne – ikke omvendt. Men det kræver nye tilgange at arbejde sådan. Og så er det centralt i ’Opgang til Opgang-projektet’, at vi er til stede der, hvor borgerne er, så vi kan opbygge tillid og være tilgængelige i indsatserne for dem. Men vi slipper ikke beskæftigelsessigtet. Vi tror på, at en familie i trivsel har bedre muligheder for at nærme sig arbejdsmarkedet.
– I det perspektiv ser jeg også frem til, at hovedloven kommer. Vi har ventet længe og har fundet vores måder at gribe tingene an på i mellemtiden. Men forvaltningsretligt og samspilsmæssigt vil det da være en fordel at have lovgivningen med os, så den måde at arbejde og tænke på ikke forbliver projekter og forsøg, men kan være tilgængelig som almindelig drift. Derfor må lovgiverne gerne speede lidt op.

’Vi kan gøre underværker ved at møde familierne på deres hjemmebane’

Kristian Würtz, social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune (S):

– Jeg tror, at vi kan gøre underværker ved at møde familierne på deres hjemmebane, og ved at trække på en tværfaglig viden – og på den måde finde vejen til velfærdsindsatser, som virker og kan knække negativ social arv.
– Den kommende hovedlovs vigtigste formål er at sikre, at velfærdssamfundet kan leve op til sit løfte om at yde social retfærdighed. Det opnår vi efter min mening kun, hvis loven gør det nemmere for os i kommunerne at sætte vores mange dygtige specialister i spil med hjælp, der kan tage afsæt i et syn på det hele menneske og på familiens samlede udfordringer.