REGIONSLEDER: Vi må ikke tolerere chikane

”Vi skal som land – og som mennesker – sige fra, når socialrådgiveren, politibetjenten og andre af fællesskabets repræsentanter chikaneres eller behandles respektløst.”

Sådan lød det i forarbejdet til Respektpakke 1 fra 2016, som blandt andet medførte en ny chikaneregel i straffeloven til beskyttelse af personer i offentlig tjeneste. Det har ført til enkelte domme i sager om socialrådgivere, der har været udsat for chikane. Men vi er som samfund stadig langt fra at forebygge og straffe al chikane, særligt den digitale af slagsen.

Blandt alt for mange aktuelle eksempler på verserende chikanesager er et DS-medlem på Sjælland hængt ud på en let tilgængelig hjemmeside for at gøre sig skyldig i alt fra magtmisbrug til korruption, afpresning, bestikkelse og injurier for egen økonomisk vindings skyld. Alt sammen absurde påstande, som påvirker vores fagfælle voldsomt, men både politiet og statsadvokaten har nægtet at rejse tiltale i sagen.

Nogle gange oplever vi endda arbejdsgivere, som ikke anerkender medarbejderes oplevelser eller vejer ”hensyn til det gode samarbejde med borgeren” tungere. Jeg kan næsten ikke være i min krop, når jeg hører det, for socialrådgivere er ikke sarte og ved udmærket, at vi skal strække os langt for et godt samarbejde. Når vi først går til vores ledere med en oplevelse af chikane, så skal der reageres hurtigt, konsekvent og med entydigt fokus på at beskytte og bakke medarbejderen op – gerne med en politianmeldelse. Nogle steder har man ikke engang en personalepolitik for definition og håndtering af chikanesager.

Vi ved godt, at hverken politianmeldelser eller strengere straffe løser årsagen til problemstillingen: At for mange borgere oplever modstand i vores systemer og ikke oplever sig mødt i deres frustrationer. Det skal blandt andet løses med langt flere ressourcer og mere fleksibel lovgivning. Men når frustrationerne bliver til chikane, skal hensynet til vores tryghed veje tungest.