REGIONSLEDER: Tænk nyt om arbejdstiden

"Ny arbejdsuge bør være fleksibel på medarbejdernes præmisser"

REGIONSLEDER: Tænk nyt om arbejdstiden

Foto: Lisbeth Holten

Det er 32 år siden, at arbejdsugen på 37 timer blev implementeret i overenskomsterne. Den er rundet af en industribaseret tankegang, der mere eller mindre låser de fleste socialrådgivere fast til pinden i faste tidsrum fem dage om ugen. Vel er den tryg og god, men næppe det eneste rigtige.

En kortere, mere fleksibel arbejdsuge kan være en del af løsningen på et presset arbejdsliv. I en tid med tårnhøj personaleomsætning og udsigt til mangel på socialrådgivere bør vi og arbejdsgiverne indtænke arbejdstid i udviklingen af attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne har lyst til at blive længe.

I Københavns Kommune, hvor hver fjerde socialrådgiver i Socialforvaltningen stopper i løbet af et år, har fællestillidsrepræsentant Marie Vithen og jeg sat barren højt og opfordret til forsøg med fire-dages arbejdsuge på 30 timer til fuld løn.

– Fordi vi tror på, at vi kan tilrettelægge vores opgaver meget mere effektivt, hvis vi selv får styring på tiden.

– Fordi mere fritid giver større fysisk og mentalt overskud i de timer, vi arbejder, så vi kan løse vores opgaver på kortere tid.

– Fordi vi kan høre, at mange socialrådgivere er klar til at prøve nyt.

Socialborgmesteren har kvitteret positivt, og vi fornemmer et større momentum end nogensinde før. Succesen med kortere, mere fleksible arbejdsuger taler for sig selv på mange private arbejdspladser, og Odsherred og Esbjerg har med positive erfaringer taget de første spæde skridt på det offentlige arbejdsmarked.

Både privat og professionelt har vi forskellige måder at opnå størst effektivitet og bedst balance i vores arbejdsliv. Det er afgørende for en ny arbejdsuge, at den er fleksibel på medarbejdernes præmisser, hvilket indebærer, at de, der vil, kan blive på deres nuværende ordning.

Der er faldgruber ved en kortere og mere fleksibel arbejdsuge. Det vil stille nye krav til ledelse og til den enkelte medarbejders disciplin, og det kollegiale sammenhold skal faciliteres på nye måder. Men der skal skrues på alle de knapper, der kan give socialrådgiverne et arbejdsliv med øget trivsel, som er hovedvejen til mindre personaleomsætning og bedre fagligt arbejde. Lad os være modige og gøre forsøg med arbejdstiden.