Refleksion: ”Min frygt for at være utilstrækkelig blev gjort til skamme”

Som studerende stillede jeg mange kritiske spørgsmål til min underviser, fordi jeg ikke følte mig klædt på til at tage det her voksenjob, som jeg blev ved med at kalde det. Det bundede i frygten for at være utilstrækkelig. Hvad forventede den nye arbejdsplads, at jeg var uddannet til? At varetage en hel sagsstamme fra dag ét?

Jeg var meget nervøs på min første arbejdsdag. Der var blomster på bordet, og mine nye kolleger tog godt imod mig. Da jeg fik intro­planen, kunne jeg se, at de første 14 dage var nøje planlagt. Og det gav mig ro. Jeg startede med et lavt sagstal på fem til syv borgere, og nu efter fire måneder er jeg oppe på 35 borgere.

Jeg var glad for at få en mentor, men var bekymret for, om hun slap mig efter en måned. Men min leder sagde til mig, at som udgangspunkt er du ny i et år, hvor du vil være tilknyttet en mentor. Jeg har stor glæde af min mentor, som har masser af erfaring, og vores kemi passer rigtig godt sammen.

Jeg oplever, at der bliver taget hånd om de nyuddannede på min arbejdsplads. Vi har for eksempel været til et oplæg om, hvordan vi passer på os selv, hvis vi møder en aggressiv borger. At det er i orden at lukke en samtale ned og aftale et nyt møde. Eller at man kan have brug for at trække sig et øjeblik, hvis man bliver følelsesmæssigt berørt af en borgers historie – for at finde plads til at reflektere og være faglig igen. Her kan det være en løsning at hente et glas vand eller en kop kaffe – og spørge, om borgeren vil have noget med.

Det oplevede jeg, da en ung pige, som var sygemeldt med depression, kom til møde. Hun havde nogle dårlige erfaringer fra sit første job. Og det ramte mig, fordi hun var så ung, og det var så ærgerligt, at hun havde fået en dårlig start. Heldigvis blev min frygt for at være utilstrækkelig gjort til skamme.

---

Har du en oplevelse, der har givet stof til eftertanke, så skriv til os på refleksion@socialraadgiverne.dk.