Principafgørelse: ”Rask ægtefælle” kan ikke forventes at løfte alle praktiske opgaver i hjemmet
JURASSPALTEN: Ankestyrelsen har belyst, hvordan kompensationsprincippet skal anvendes i forbindelse med udmåling af praktisk hjælp, borgerstyret personlig assistance og håndsrækninger efter merudgiftsbestemmelse.
I socialretten betyder kompensationsprincippet, at borgeren skal kompensere for sin funktionsnedsættelse. Princippets betydning skal dog forstås i sammenhæng med andre grundlæggende principper i socialretten, herunder at formålet med hjælpen er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv (selvforsørgelsesprincippet), at borgerens ”samlede situation” skal tages i betragtning ved udmåling af hjælp, og at der altid skal foretages en individuel og konkret vurdering af borgerens behov.
Borgerens samlede situation
Ankestyrelsen har i en ny principafgørelse 3-19 forsøgt at komme ”hele vejen rundt” og har gennem fire konkrete sager belyst, hvordan principperne skal anvendes i forbindelse med udmåling af praktisk hjælp, borgerstyret personlig assistance og håndsrækninger efter merudgiftsbestemmelse.
I afgørelsen gøres der rede for sammenhængen mellem kompensationsprincippets betydning og vurderingen af borgerens ”samlede situation”. At der skal tages udgangspunkt i borgerens samlede situation betyder, at der skal lægges vægt på, om der er andre voksne og/eller store børn i husstanden, som kan bidrage til løsningen af praktiske opgaver i hjemmet. Hvis det er tilfældet, skal borgeren kun kompenseres for den del af den fælles opgaveløsning, som vedkommende ville have bidraget til, hvis borgeren ikke havde været funktionsnedsat.
Hvad kan man forvente af netværket?
I sag nr. 1 og 3 slås det fast, at der skal foretages en individuel konkret vurdering af den samlede husstands ressourcer og livssituation. Dette betyder, at kommunen ikke kan afvise at udmåle hjælp med henvisning til, at borgeren har en ”rask ægtefælle”, som forventes at løfte alle praktiske opgaver. Ægtefællen skal løfte en rimelig andel af de fælles opgaver – men altså ikke alle.
I sag nr. 4 behandles spørgsmålet om, i hvilket omfang større hjemmeboende børn skal bidrage til den fælles opgaveløsning. I sagen skulle der foretages en konkret individuel vurdering af, i hvilket omfang borgerens voksne hjemmeboende søn kunne deltage i opgaveløsningen. Denne vurdering skulle ske med hensyntagen til, hvad man normalt kan forlange af jævnaldrende hjemmeboende unge.
Se afgørelse 3-19 på retsinformation.dk.
Karen Elmegaard er cand. jur. og chefkonsulent i Høje-Taastrup Kommune