Principafgørelse om støtte til voksne kan betyde ændring af kommunernes organisering

Ankestyrelsen har i år behandlet to afgørelser i forhold til funktionsnedsatte voksne, som har givet anledning til mange snitflade- og kompetencediskussioner i kommunerne. Det drejer sig om afgørelserne 10-19 og 11-19. Sidstnævnte har jeg behandlet i Socialrådgiveren 6/19.

I denne juraspalte vil jeg behandle principafgørelse 10-19, som blandt andet vedrører sondringen mellem bevilling af hjælp som hjemmepleje (servicelovens § 83) og bostøtte (servicelovens § 85) – en sondring, som har givet hovedbrud for mange sagsbehandlere.

Borgeren skal kunne profitere af hjælp

Ankestyrelsen hjemviser i afgørelsen begge sager på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Begge sager omhandler borgere, der på grund af psykiske lidelser ikke formår at varetage de praktiske rengøringsopgaver i hjemmet. I den første sag har kommunen frataget borgeren den praktiske hjælp bevilget efter § 83 – blandt andet med henvisning til, at borgeren fysisk er i stand til selv at udføre de praktiske opgaver.

Borgeren blev i stedet bevilget bostøtte efter § 85, hvilket viste sig at være uanvendeligt i forhold til borgeren, da bostøtten ikke måtte hjælpe med rengøringsopgaverne, og det var heller ikke muligt at motivere borgeren til selv at gøre rent. Resultatet var, at borgeren ikke fik gjort rent.

Ankestyrelsen gør op med denne praksis ved at præcisere, at pejlemærkerne for kommunernes vurdering af, om hjælpen skal bevilliges som henholdsvis hjemmehjælp eller bostøtte skal ske ved en vurdering af, hvilken type opgaver, der skal løses, hvad formålet med opgaven er, og om opgaven kan løses uden tilstedeværelse af bostøtten.

§ 83 – også motiverende støtte og guidning

Endvidere finder Ankestyrelsens, at der med hjemmel i Servicelovens § 83 kan ydes motiverende støtte og guidning. Disse fortolkninger står i modsætning til kommunernes hidtidige fortolkning, som i høj grad har fokuseret på, om borgeren fysisk kunne løse opgaven.

Kommunerne har hidtil ikke været optaget af borgernes mulige psykiske barrierer i forhold til at få løst de praktiske opgaver. Videre har den helt overvejede kommunale opfattelse været, at der ikke i § 83 kunne hjemles støtte i form af guidning og motivering.

Dønningerne har næppe lagt sig endnu efter at Ankestyrelsen har offentliggjort afgørelsen. Det bliver spændende at se, hvilken betydning afgørelserne vil få for kommunernes organisering af arbejdet på området. Afgørelserne kan være med til at understøtte den spirende tendens, som ses i flere kommuner, til at sammenlægge kommunernes afdelinger på voksenområdet.

Læs hele afgørelsen ”10-19″ på www.ast.dk.

Karen Elmegaard er cand.jur. og juridisk konsulent i Skive Kommune.